Julie Steincke: Der er talent derude

Hvem er julie? Den brede offentlighed lærer måske først Julie Steincke at kende som dommer i Talent 2008, men sangerinden med italiensk blod i årerne, er mere end vant til at stå på scenen.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under optagelserne til DR's nye talensshow Talent 2008 har det til tider været hårdt for både deltagere og dommere, lyder det fra Julie Steincke.

Men selv om dommerne har måtte knuse et utal af drømme, har de ikke ledt forgæves:

»Der er talent derude,« konstaterer hun.

Uddannet i London
Hun voksede op med en barnedrøm om at blive musicalstjerne.

»Jeg ville være Fred Astair’s protege, men da jeg blev gammel nok, var han desværre blevet for gammel og var blevet pensioneret,« lyder det fra Julie på hendes hjemmeside.

Som 16-årig blev Julie Steincke optaget på The Italia Conti Academy of Performing Arts i London, og fem år senere bestod hun med udmærkelse.

Siden har Julie Steincke arbejdet inden for de fleste discipliner, der involverer sang og skuespil.

Hendes karriere som teaterskuespiller startede på et teater i London i 1993 med rollen som Aphrodite i »Gudinden«.

Aktuel i Chicago
I Danmark har hun vundet hæder fra Marguerite Vibys Jubilæumsfond for sin rolle som Ulla i »The Producers« på Det Ny Teater.

I øjeblikket står den på »Chicago«, igen på Det Ny Teater.

Ved siden af teateret har Julie Steincke kørt en karriere som sanger og sangskriver.
Hun har tidligere skrevet kontrakt med Sony Records, og har skrevet »California Soul«, en single, der røg på top 20 listen i Storbritannien i 2005.

Indenfor har sangen hun også bevist breden i sit vokale register i forbindelse med flere tv-udsendelser, hvor hun har sunget opera.

Hvis alt det andet skulle gå galt, har Julie Steincke også sin uddannelse som aerobicinstruktør at falde tilbage på.