Julie blev skudt og mistede hænder og fødder. Nu er de erstattet af rifler og pistoler

Den danske jurist og debattør Martin Martensen-Larsen har tidligere fyldt en dødsdømt mands aske i et timeglas og solgt billetter til henrettelsen af en fange fra dødsgangen. Nu er han klar med et indspark i debatten om USAs våbenlovgivning.

Julie Dombo mistede begge hænder og fødder efter et røveri i 2015. Nu lever hun med proteser på både hænder og fødder. Alligevel forsvarer hun retten til at bære våben, selv om hun ikke længere selv kan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zarko Ivetic

Han arbejder som jurist i et ministerium, men så snart han får tid, kaster han sig ud i projekter, der undersøger emner som dødsstraf og USAs liberale våbenlovgivning.

Danske Martin Martensen-Larsen er netop nu aktuel med »Pieces of America«, som han har skabt i samspil med fotografen Zarko Ivetic. Projektet, der består af en række billeder, sætter USAs våbenlovgivning under lup. Billederne viser personer, der efter skudepisoder har mistet arme, ben og hænder. De manglende lemmer er erstattet af rifler, pistoler og andre skydevåben, der er lovlige i USA. Til august kan man se et udpluk af billederne i New York.

»Jeg kan godt lide ordspil, og jeg tænkte på, at der står »right to bear arms« i den amerikanske forfatning. Det ledte mig hen til tanken om at finde en person, der havde været ude for en skudepisode og som følge heraf havde mistet en arm, og få personen til at posere med en riffel. På den måde vil »right to bear arms« få en dobbeltbetydning. Når amerikanere lægger vægt på, at man har ret til at bære våben, har man så ikke også ret til at have sine lemmer i behold?« spørger Martin Martensen-Larsen og peger på, at våbenlovgivningen blev etableret i slutningen af 1700-tallet, i den amerikanske forfatning, fordi befolkningen skulle kunne gøre modstand, hvis regeringen blev tyrannisk.

»Det var et levn efter uafhængighedskrigen. Men hvis det var formålet, hvorfor er der så nogle amerikanere, der har et behov for at have adgang til så mange forskellige automatiske – og i nogle tilfælde meget overdrevne, brutale – våbentyper?«

Udstillingen »Conception Art Show«, hvor Martin Martensen-Larsen og Zarko Ivetic udstiller, finder sted i New York på 52 Walker Street fra klokken 17 til 21 lokal tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zarko Ivetic.

Martin Martensen-Larsen

»Retten til at bære våben er for Dana og Julie er blevet begrænset. Så fordi nogen uberettiget har brugt et våben, har de mistet muligheden for at bruge et våben og dermed beskytte sig selv.«


28.000 såret af skud

I fotoudstillingen er der billeder af tre forskellige skudofre. Der er Julie Dombo, der mistede begge hænder og fødder efter et røveri i 2015. Der er Joshua Nowlan, som i 2012 sad i en biograf, der blev centrum for et masseskyderi, hvor 12 personer døde og 70 personer blev såret. Han fik senere amputeret det ene ben. Og der er Dana Burke, der blev skudt af en bekendt fra high school på en bar. Hun mistede den ene arm.

Fælles for dem er, at de kan ses som ofre for den liberale, amerikanske våbenlovgivning, som mange mener er løbet løbsk i en tid, hvor historier om masseskyderier og skoleskyderier fortsat fylder i medierne.

»Man fokuserer ofte på statistikker for dem, der er blev skuddræbt. Men man glemmer lidt de overlevende, fordi man tænker, at de må være kommet videre. Men deres tilværelser er blevet vendt op og ned, og de har nogle klare udfordringer til daglig, og så er der et ekstraaspekt, som jeg også gerne vil diskutere: Fordi nogen uberettiget har brugt våben mod Dana og Julie, har de mistet muligheden for at bruge et våben og dermed beskytte sig selv,« siger Martin Martensen-Larsen.

Joshua Nowlan sad i en biografsal i 2012 i Aurora, Colorado, som blev centrum for et masseskyderi, hvor 12 personer døde og 70 personer blev såret. Han mistede selv det ene ben. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zarko Ivetic.

I USA blev 14.700 personer i 2018 dræbt af skud, mens over 28.000 personer blev såret i skudrelaterede episoder. Martin Martensen-Larsen ønsker ikke at tage parti for det ene eller det andet synspunkt, men han vil gerne stille de svære spørgsmål, der deler USA:

»Hvis man spørger mig om adgang til våben, vil jeg sige, at det ikke er noget, jeg håber, at vi får i Danmark. Men det tilkommer mig ikke at sige, at amerikanerne skal begrænse eller afskaffe adgangen til våben,« siger han.

Martin Martensen-Larsen

»Den virkelighed, som projekterne skildrer, er langt mere provokerende, end jeg nogensinde kunne være. Debatterne om de emner, jeg beskæftiger mig med, er præget af skyttegravsretorik.«


Virkeligheden er langt mere provokerende

Martin Martensen-Larsen har længe været fascineret af USA, selv om han skulle fylde 30 år, før han for første gang besøgte landet. Især fik han en øjenåbner, da han som ung så TV-serien »Advokaterne«. I et af afsnittene blev en person dømt til døden.

»Jeg befandt mig i spændingsfeltet mellem at være skræmt, fascineret og nok også provokeret. Jeg er også senere blevet provokeret, fordi dødsstraf indeholder så mange modsætninger. Det er derfor, jeg valgte at sælge billetter til en henrettelse, og det er derfor, jeg i 2012 skabte et timeglas med asken fra en henrettet. For hvis det er noget, amerikanerne er så stolte af, hvorfor er det så ikke offentligt?« spørger Martin Martensen-Larsen.

Dana Burke mistede den ene arm, efter at en bekendt fra high school skød hende på en bar. Men hun vil ikke have, at våbenlovgivningen i USA ændres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zarko Ivetic.

Han er udmærket godt klar over, at billederne i »Pieces of America« kan virke både konfrontatoriske og barske for dem, der ser dem. Men målet er ikke at provokere, siger han. Det er snarere at få folk til at reflektere over, hvad konsekvenserne af USAs våbenlovgivning er.

»Jeg tager udgangspunkt i emner, som det er svært at få en behersket diskussion om, fordi det vækker så mange følelser i folk. Jeg vil gerne se, om man kan finde en tredje vej, hvor man kan diskutere emnet på en ny måde, selv om det kræver, at jeg stiller det skarpt op og bruger nogle virkemidler, som folk misforstår. Den virkelighed, som projekterne skildrer, er langt mere provokerende, end jeg nogensinde kunne være, og debatterne er præget af skyttegravsretorik,« siger han.

Martin Martensen-Larsen

»Måske er det på tide at sætte spørgsmålstegn ved, hvad grundlaget for våbenlovgivningen er, når nu den meget nemme adgang til våben betyder, at der er nogen, som ikke længere kan nyde den her ret som følge af, at de har mistet lemmer.«


Martin Martensen-Larsen mener, at skyttegravsretorikken er symptomatisk for både USA og Europa.

»Vi søger hele tiden at finde hurtige svar på store problemer, og det betyder, at politikere, borgere og debattører har trukket sig op i fronterne og skyder på hinanden. I Europa er vi måske – lidt groft trukket op – lidt mere værdirelativistiske og skeptiske over for de kulturelle absolutter, der hersker i USA. USA er i højere grad præget af tanken om, at det er verdens bedste nation. USA har en højere mission om at være det moralske ledelys for den vestlige verden, mens vi i Europa er mere skeptiske, fordi vi historisk har eksperimenteret med absolutter som nazismen, kommunismen og fascismen,« siger Martin Martensen-Larsen.

Har den amerikanske våbenlovgivning spillet fallit? Martin Martensen-Larsen vil ikke selv servere svaret, men spørgsmålet skal stilles, mener han.

»Den amerikanske forfatning, herunder retten til at bære våben, bliver af mange betragtet som et guddommeligt dokument. Måske er det på tide at sætte spørgsmålstegn ved, hvad grundlaget for våbenlovgivningen er, når nu den meget nemme adgang til våben betyder, at der er nogen, der ikke længere kan nyde den her ret som følge af, at de har mistet lemmer,« siger Martin Martensen-Larsen.

Udstillingen »Conception Art Show« finder sted i New York på 52 Walker Street 1. august kl. 17 til 21.

»Måske er det på tide at sætte spørgsmålstegn ved, hvad grundlaget for våbenlovgivningen er, når nu den meget nemme adgang til våben betyder, at der er nogen, som ikke længere kan nyde den her ret som følge af, at de har mistet lemmer,« siger Martin Martensen-Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zarko Ivetic.