Jukeboksen fra 1700-tallet

Frederik V fik fremstillet sin egen spillemaskine. Efter ti års restaurering er det imponerende stykke møbelhåndværk opstillet på Rosenborg – og er hovedpersonen i en udstilling.

Foto: Pressefoto. Skabet i al sin magt og vælde.
Læs mere
Fold sammen

Det er såre menneskeligt.

Man vil gerne imponere besøgende. Det ville Frederik V også – og den danske konge, der levede fra 1723 til ’66, havde en ekstra god grund.

Som enevældig regent i et land, der endnu havde stormagtsstatus, skulle han og hans hof udstråle magt og rigdom, så gæster og gesandter forstod, at de besøgte en stor fyrste.

Mens Frederik V regerede – det var fra 1746 – var det en fredelig og fremgangsrig tid for dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Det var i hans regeringstid, Landbokommissionen blev nedsat og Kunstakademiet oprettet.

Det var også på det tidspunkt, opførelsen af Frederiksstaden – med det nuværende Amalienborg – begyndte. Tidligere i samme århundrede havde Christian VI ladet det første Christiansborg opføre. Dertil kom en længere række andre store byggeopgaver i og uden for den danske hovedstad.

København var derfor en byggeplads i store dele af 1700-tallet, og aktiviteterne tiltrak håndværkere fra nabolandene. Blandt dem, der indvandrede, var en usædvanlig dygtig møbelsnedker ved navn Christian Friedrich Lehmann. Det var Lehmann, der skabte 1700-tallets royale jukeboks, der fra den 10. februar kan både ses og høres på Rosenborg.

Et bjerg af et skab

Tiden har slidt på det store musikskab – blandt andet reagerede træet på, at der på et tidspunkt blev tændt for varmen på Rosenborg – men efter en omfattende restaurering udført af Tom Feiberg og Bodil Stauning er det opstillet på Rosenborg.

Det er et bjerg af et skab! Udført i ædle træsorter og forgyldte bronzebeslag i tidens endnu foretrukne stilart, rokokoen, der netop er karakteriseret ved elegant ornamentik. Og så kunne det spille.

På Rosenborg kan det fire meter høje møbel lige akkurat stå der uden at støde ind i loftet, men Lehmanns musikskab er også skabt til Christiansborg, hvor dimensionerne var endnu større.

Her stod det og imponerede. Enten ved at spille en trompetfanfare – meget passende, formodentlig, når kongen var trådt ind i salen – eller et stykke for fløjte og cembalo. Den originale mekanik fungerer ikke længere, men ud fra de originale valser har musikhistorikeren Ture Bergstrøm genskabt musikken, som den må have lydt dengang for omkring 250 år siden.

Som i en moderne jukeboks – dem, vi kender i dag, blev først opfundet i 1920rne – kunne man faktisk vælge. Der var syv forskellige trompetfanfarer og dobbelt så mange stykker musik. Desværre var der for mange til at betjene musikskabet, så den komplicerede mekanik gik i stykker efter få år og måtte flyttes. En enevældig konge med gudgiven magt kunne selvfølgelig ikke have en maskine stående, der ikke virkede.

Til trods for, at Christian Friedrich Lehmann har udført nogle af de fineste stykker møbelhåndværk i Danmark i 1700-tallet – endnu et chatol med indbygget spinet af Lehmann er opstillet i samme sal på Rosenborg - ved man ikke så meget om ham.

Men i anledning af restaureringen har museumsinspektør Jørgen Hein undersøgt Lehmanns historie. Både hans vej mod toppen og hans bratte fald.

Foto: Pressefoto. På dette stik fra samtiden forestillende den gyldne sal på det første Christiansborg ses skabet i baggrunden midt på væggen. Fold sammen
Læs mere

Et lystslots pris

Man ved ikke rigtigt, hvor han kommer fra, formodentlig fra omegnen af Berlin, men i 1755 slår han sig – som så mange andre tilrejsende håndværkere - ned i København, hvor han forbløffende hurtigt bliver kongelig hofleverandør. Blandt andet af chatollet med spinettet, der er udstillet sammen med musikskabet. Kort tid efter bliver han udnævnt til kongelig hof- og cabinetssnedker.

Lehmann bliver hurtigt medlem af Københavns Snedkerlaug og leverer i løbet af de kommende år en række møbler til hoffet, ligesom han får lov til at indrette værksted på den øverste etage af garderstalden ved Christiansborg Slot.

Den største triumf må have været, da Lehmann efter to års arbejde kunne aflevere det store musikskab til kongen. Prisen? 6.500 rigsdaler. For det beløb kunne man opføre et mindre lystslot i omegnen af København. Som et kuriosum kan nævnes, at Lehmann i begyndelsen af sin tid i København sælger en bog om fløjter til kongen for 46 rigsdaler. Det svarede til prisen på otte køer.

Som det ofte sker for de dygtige og ambitiøse, der gerne vil frem i tilværelsen og overhaler andre undervejs, der måske syntes, det var deres tur til at få en større del af kagen, var der også mange, der havde et horn i siden på Lehmann.

Helt galt gik det for ham, da han fik til opgave at bygge en træmodel af Frederikskirken (Marmorkirken). Færdiggørelsen, der ikke lykkedes i første omgang, var i 1756 blevet overdraget til den franske arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, og ham ragede Lehmann – måske i overmod – uklar med, fordi han kort fortalt forbedrede Jardins forslag til kirken. Det skulle han ikke have gjort.

Som nævnt var Frederik V’s regeringsperiode en florissant tid for Danmark – men det var nu ikke udelukkende kongens fortjeneste. Hans tiltagende alkoholisme isolerede ham, og kronens og dermed rigets interesser blev varetaget af embedsmænd som først og fremmest Johan Hartvig Ernst Bernstorff og Adam Gotlobb Moltke samt andre medlemmer af den kongelige rådsforsamling, Gehejmekonseilet.

Dermed var Lehmanns velgører pludselig ikke længere i stand til at hjælpe sin protege, og pludselig forsvandt opgaverne. En stor ejendom, Lehmann havde erhvervet, kom på tvangsauktion, hans værksted måtte lukke, han gik fallit, og hans sidste kendte adresse var som logerende i en ejendom i Tornebuskegade.

Men hans største bedrift – musikskabet til Frederik V – er nu blevet sat i stand og er kommet til ære og værdighed på Rosenborg.

Udstillingen »En mekanisk drøm – Lehmanns store musikskab« vises fra 10. februar til 8. maj.