»Vejen ind, ser du, den træder let man på. Vejen ud, lille ven, den er tung at gå.« Selv om linjerne stammer fra en berømt revysvise – den om pigen, der skal træde varsomt – så handler de ikke umiddelbart om revyen. Slet ikke om Hjørring revyen. Men derfor kan man godt overføre dem på årets revy og kunsten at sætte en revy sammen. I mange af de sketches, der afløser hinanden, går det rigtigt godt, når skuespillerne kommer ind. Oplagte og opvakte. Sjove situationer. Desværre sker der lidt for ofte alt for lidt. For slet ikke at sige: Ingenting. Godt begyndt, aldrig fuldendt.

Revyen lægger trykket på den generelle morskab. Parodier er der ingen af, men tiden kommenteres da løbende. Grønlands undergrund, DSB, der lader vente på sig, genudsendelsen af »Matador«, der ikke gør det. Det er i det hele taget ikke, fordi revyen i Ina-Miriam Rosenbaums iscenesættelse ikke er professionel og pænt smidig i serveringen – fra Kirsten Brinks kulørte kostumer til revydirektør Henrik »Baloo« Andersens musik – han sidder selv hævet over det hele og ser så glad ud bag tangenterne. Og skuespillerholdet kan man i hvert fald ikke ønske sig bedre, musikalsk og rutinemæssigt: Trine Pallesen har en sød sang som søn af den forsvundne Ib Ketty Matthisen – ham med brillerne og alpehuen, som Per Pallesen gjorde herostratisk berygtet i Hjørring og andre steder.

Kødgrossisterne får en tur i maskinen

Hestekødet får sit skålpund, når Donald Andersen dygtigt forvandler sig til skrydende krikke på talerstolen hos Stolte Danske Kødgrossister. Karsten Jansfort kæmper bravt som pensionisten, der skulle have været til Bayreuth, men havner på ung druktur til Prag. Ina-Miriam Rosenbaum, selvudnævnt primadonna og vidunderligt præcis i alt, hvad hun laver med den der rappe diktion, der minder mere og mere om Marguerite Vibys, er selv en bitter lærer, der endnu ikke har fået forårets konflikt ud af kroppen. Tom Jensens gumlemimik og stensikre kropslighed er en gevinst overalt, ikke mindst som tysk, forsmået kæmpeballerina i kærlighedsklinch med Ina-Miriam Rosenbaums hårdtprøvede partner. Så har vi nævnt noget af det bedste. For over hele linjen gælder det, at teksterne kunne være sjovere.

Det er ikke det, de siger, der redder revyen over målstregen. Det er måden altså. Og så er vi tilbage til endnu en klassisk revyvise. Hjørring revyen fejrer 40-års jubilæum med en revy, der for såvidt lægger sig pænt midt i feltet. Den ser bedre ud, end den er. Og ser vi bort fra teksterne, der også strutter i udvalget, er den så ikke så dygtig, at man efterhånden godt kan forlange noget mere af den? Noget mere egen stil. Man kan også kalde det personlighed.

Hvad: Hjørring revyen 2013.

Hvem: Tekster: Carl-Erik Sørensen, Vase & Fuglsang, Jacob Morild, Jesper Malmose m.fl. Iscenesættelse: Ina-Miriam Rosenbaum. Kapelmester: Henrik »Baloo« Andersen. Scenografi: Kirsten Brink.

Hvor: Vendelbohus, Hjørring. Til 3. august . Glassalen, Tivoli 8. - 17. august.

Revymuseet, Frederiksberg, viser en særudstilling om Hjørring revyen i forbindelse med 40 års jubilæet.