John Mayer lød som honning smager

John Mayer er stadig en musiker i en god udvikling og han overbeviste os om, at der er en fin og dedikeret guitarist indeni den pæne mand fra idolplakaterne.

ARKIVFOTO. John Mayer ved Rock in Rio-festivalen i Rio de Janeiro, Brasilien, i september. Fold sammen
Læs mere
Foto: YASUYOSHI CHIBA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt for sjældent bliver en countrymusiker stor i Danmark med mindre man har haft et helt liv til det som for eksempel Willie Nelson eller Johnny Cash. Og så alligevel. Mon de to på deres højdepunkt kunne samle mere end 20.000 mennesker til to koncerter? Jeg tvivler. Med udsolgte koncerter i både Boxen i Herning og Forum i København må man sige, at amerikanske John Mayer holder sin stjerne højt eller også har hans fans blot savnet at se ham spille koncerter her i landet, hvor han lidt for sjældent har vist sig.

Efter den første af de to koncerter tror man på, at succesen kan tilegnes hans musikalske talent og ikke har fået det vilde omfang på grund af de mange optrædener i kulørte blade. Der har han ellers ofte vist sig på grund af en perlerække af berømte kærester og sit eget ganske pæne udseende.

Der er nemlig en meget fin guitarist indeni pigernes idol. En musiker der ikke lod sig kyse af, at han undervejs i den to timer og et kvarter lange koncert fik en del pigehvin, der er hentet helt nede fra bunden af trusserne. John Mayer blev bare ved med at spille sin musik og gav os ganske mange halvnørdede guitarsoloer og musikalske rundgange med sit band, så man flere gange tænkte, at det her ligeså godt kunne foregå i en tilrøget bar i Nashville frem for i Boxen i Herning. Men trådte man ud af musikken et øjeblik, løj omgivelserne naturligvis ikke.

Der er internationalt højt til loftet i Boxen, som ikke just kan kaldes for intime omgivelser, men som til gengæld har en charmerende størrelse, hvis man sammenligner med udenlandske multiarenaer. Mayer havde derfor plads til en billedskærm bag sit band, hvis størrelse jeg aldrig har set magen til ved en indendørs koncert herhjemme. Ved hjælp af bagprojektion fik vi en stribe flotte westernlandskaber i klare farver. Country-kitsch på kanten til cool.

Lad os lige slå det fast. John Mayer er egentlig ikke fuldblods countrymusiker. Kun omkring halvblods og så kan poppen og rocken i hans udtryk dele den anden halvdel ligeligt. Han er country, når det gælder instrumentsammensætningen i det otte mand store og velspillende band, men han er pop når det gælder den måde melodierne er arrangeret på, og rock når det gælder den musikalske tyngde.

På sådan en helt almindelig tirsdag er de 12.000 publikummer glade men ikke decideret balstyriske, og det at de sidder på stole gør ikke ligefrem koncerten til noget vildt og voldsomt. Mayer er heller ikke en mand med store armbevægelser eller trang til at fortælle historier fra scenen, men det gør egentlig ikke noget. Han nørder stille og roligt med sin musik og han virker som en kunstner, der stadig er i fin udvikling og som i øvrigt er langt mere moden end for ti år siden, da han brød igennem.

Mayer er kommet for at blive og han går efter det lange seje træk. Det forhindrer ham dog ikke i at være afdæmpet blæret, da han på et tidspunkt spiller med en akustisk guitar hængende på maven og en elektrisk guitar på ryggen og skiftevis kører en rundgang snart på den ene og snart på den anden guitar. Men det er stadig i hvid t-shirt, skovmandsskjorte og slidte jeans.

Noget vi ikke må glemme at nævne, er John Mayers stemme, der tindrer flottest i de stille numre som for eksempel "Born & Raised". Man har tendens til at tage hans stemme for givet på plade, men hvor lyder den dog også godt live. Hele tiden. Den lyder som honning smager, men er bestemt ikke uden kant. Honning der langsomt løber den direkte vej mod hjertet. Lynghonning må det så være i dagens anledning på heden i Herning.

John Mayer, set i Boxen i Herning tirsdag aften.