Jødisk pantelåner blev til gammel kone på kobberstik fra 1815

Kunsthistoriker har opdaget stor ændring i et værk af C.W. Eckersberg: En jødisk karikatur på originalen fra 1808 er blevet skiftet ud med en gammel kone på trykket fra 1815. Formentlig for at undgå en gentagelse af den store fejde året før.

De to versioner af samme billede fra »Lotterisedlen«: På J.F. Clemens’ kobberstik er den jødiske pantelåner erstattet af en gammel kone. Foto: Den Hirschsprungske Samling
Læs mere
Fold sammen

Et kendt tryk i dansk kunsthistorie har vist sig påfaldende forskelligt fra den originale tegning:

C.W. Eckersbergs klassiske »Lotterisedlen« præsenterer en kvindelig pantelåner, der udnytter de fattige ofre for spilledjævlens kløer.

Men den gamle kone var ikke med fra begyndelsen. Eckersbergs oprindelige tegning havde en karikeret jøde i stedet for.

Kobberstikkeren har altså taget en hurtig beslutning og fjernet jøden fra Eckersbergs forlæg – sådan som vi kender værket. Selve stikket findes i dag på Statens Museum for Kunst.

Det er kunsthistorikeren Anna Schram Vejlby fra Den Hirschspungske Samling, der har gjort opdagelsen.

Hun skriver på en ph.d.-afhandling om Eckersbergs portrætter og faldt i den forbindelse over originalen til den kendte stribe.

»Kobberstikkeren har simpelthen villet være et ordentligt menneske. Han har haft den litterære jødefejde for tæt på,« siger Anna Schram Vejlby.

Frygt for ny fejde

Historien begynder i 1808: C.W. Eckersberg tegner sin serie om tallotteriets svøbe. En dygtig skomager tager vejen fra spillefugl til fattiglus med jøden som eneste udvej. Skomagerens hustru bliver til sidst alene og må sælge datterens dyd til fremmede herrer.

Tegneren selv begiver sig siden på studierejse og skal i 1816 vende hjem til den store stilling som professor ved Kunstakademiet.

Men den store jødefejde skyller ind over landet i hans fravær. Et kampskrift fra 1813 af digteren Thomas Thaarup langer hårdt ud efter det jødiske folk – sikkert under indtryk af statsbankerotten samme år.

»At æde sit Brød i sit Ansigtes Sved ... er Jøden en Forbandelse,« skriver Thaarup for eksempel. »Lade Dage i Skyggen af Figentræer synes derimod at være ham meer behageligt.«

Skriftet modsiges af en anonym forfatter, der »seer en talrig Menneskeclasse given til Priis for de meest ublue offentlige Forbandelser.«

Jøderne forbliver et hot emne i Københavns kulturliv året ud. Nogle skriver stadig hårdere om dem, andre tager dem i forsvar. Kongen skal året efter tage parti i sagen og give danske jøder borgerrettigheder.

Så kobberstikkeren J.F. Clemens har truffet det forsigtige valg og fjernet karikaturen i Eckersbergs fravær.

»Han ville vel nødig puste til ilden og gjorde så det mest hensynsfulde mod jøderne – om ikke mod ældre damer,« siger Anna Schram Vejlby.

Eckersberg selv plejede i øvrigt et nært forhold til Københavns jødiske menighed og har formentlig kun ment karikaturen som en slags satire.

Kunstneren sad under sydens sol og glædede sig over Clemens’ arbejde med tegningerne.

»Men der vil maaske være meget at rette paa,« skrev han i et brev til vennen.

Fundet præsenteres ved et åbent foredrag 23. april kl. 16.30 på Den Hirschsprungske Samling i København.