Jødisk filmfestival i knibe efter terror-effekt

Den Jødiske Filmfestival i København søger dækning af underskud. Placering lige efter angrebet på Krudttønden og synagogen skabte frygt og kostede publikum.

Bevæbnede vagter ved Den Jødiske Filmfestival i februar i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svigtende publikum til Copenhagen Jewish Film Festival, får nu folkene bag festivalen til at søge Københavns kommune om underskudsdækning - fordi baggrunden for underskuddet er så specielt.

Festivalen lå nemlig kun fire dage efter, at skudangrebene mod Krudttønden og Synagogen i København kostede to livet og rystede danskerne og i særlig grad det jødiske samfund i februar i år.

Efter attentaterne var der stor medieopmærksomhed på, om den jødiske filmfestival overhovedet skulle gennemføres, men folkene bag festivalen valgte at stå fast på at afvikle festivalen. Den har eksisteret i København siden år 2000, og bestod i år af  30 dokumentar- og spillefilm, en udstilling og et antal politiske og ideologiske debatter.

Men publikumsfrygten spillede ind, og festivalen endte med at have 40 procent færre billetindtægter end gennemsnitligt de seneste fem år. Alligevel fastholder festivalens leder, Anne Esther Boukris, at den jødiske filmfestival blev en succes - og en vigtig en af slagsen.

»På baggrund af begivenhederne blev vi også til et nyt mødepunkt for nye publikumsgrupper. Til en
visning dukkede 20 danske borgere med irakisk baggrund op. Til en anden visning dukkede et hold
af Human Rights- og jurastuderende op. Til en tredje visning dukkede 180 publikummer op til
debat om Zionismen i dag og historisk.  Festivalen blev for alvor opdaget i Danmark,« skriver Anne Esther Boukris i ansøgningen til Kultur og fritidsudvalget.

Hun fremhæver også, at Copenhagen Jewish Film Festival er uafhængig af Det Jødiske Samfund og nærmere ser sig som en kulturel brobygger. Ansøgningen lyder på 50.000 kroner, og skal behandles på Kultur og Fritidsudvalgets møde på torsdag. Her indstiller forvaltningen til et nej, men kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) er mere positiv.

»Jeg er velvilligt indstillet på at finde en løsning for festivalen, hvis vi kan finde ud af det på mødet,« lyder det i en kommentar fra Kulturborgmesteren.