I den charmerende 80er-komedie »Da Harry mødte Sally« drøfter titelpersonerne deres personlighedsforskelle. Harry beskylder Sally for at være en af den slags irriterende evigt glade typer, der tegner hjerter over i'erne, når hun skriver breve, hvortil hun bedyrer, at hun skam også rummer en mørkere, mere morbid side.
»Virkelig?«, udbryder Harry, »Når jeg køber bøger, læser jeg altid den sidste side først. Så hvis jeg dør, inden jeg har læst bogen, ved jeg, hvordan den slutter. Det, min ven, er en morbid side!«.
Morbidt, måske. Eller også har Harry bare fattet, at vi i livet går imod afslutningen og lige så godt kan forberede os på døden først som sidst. Problemet er selvfølgelig, at han – som Sally indvender – i mellemtiden spilder hele sit liv med at vente på at dø.
Dette er i sin essens menneskehedens eksistentielle dilemma. Hvis ikke man tør forholde sig til døden, kan man ikke forholde sig modent til livet. Hvis man på den anden side konstant ruminerer over egen kommende bortgang, så bliver ens selskab så anstrengende, at man risikerer, at nogen fremskynder ens død.
14 procent af befolkningen erklærer ifølge en ny dansk forskningsrapport, at de tror på spøgelser. Man kunne jo få den galgenhumoristiske tanke, at de selvsamme personer ville slå en hånlatter op, hvis man spurgte dem, om de tror på Gud.
I dagens Danmark er vi mere til smileyer over i'erne end sjæleransagelse. Men så er det jo godt for vores sundhed, at Døden A/S har fået ny spin-doktor, der har vurderet, at manden med leen er so last year. Enhver moderne forbruger ved, at Døden skal bære græskar og lanceres på en mere kæk dato end allehelgensdag.
Dette giver mening i et land, hvor over 14 procent af befolkningen ifølge en ny dansk forskningsrapport erklærer, at de tror på spøgelser. Man kunne jo få den galgenhumoristiske tanke, at de selvsamme personer ville slå en hånlatter op, hvis man spurgte dem, om de tror på Gud. Men sådan er der så meget.
Så lad mig i anledning af den amerikanske mærkedag Halloween imødegå de mange spøgelsestroende læsere og tilegne de døde væsener en form for faglig opmærksomhed, der så godt som aldrig bliver dem til del inden for naturvidenskaberne. Lad os gå til dem med biologisk systematik.
Som forbrugere af nyere film og litteratur vil vide, er de døde ofte fulde af spræl og slet ikke så døde i sværen, som man kunne forvente. Af samme årsag kaldes de ofte for De Udøde, så man kan adskille dem fra rigtige døde, der bliver liggende, hvor man lagde dem. Udøde kommer i flere taksonomiske klasser, hvoraf jeg af pladshensyn her blot skal nævne spøgelser, vampyrer og zombier.
Hvis man partout skal møde en udød, må det klart være at foretrække at møde et spøgelse. Spøgelser (også kendt som genfærd) deler selvfølgelig det karakteristikum, at de altid har noget på hjerte – eller hvad man nu skal kalde det – ellers ville de ikke gå igen. Men de er sjældent så vrede eller decideret blodtørstige som de to andre ubehagelige typer.
Kort fortalt vil vampyrer have dit blod og zombier vil ikke bare nøjes med blodet, men ønsker at gnave hele lunser af dig. Såvel vampyrer som zombier er hidsige og grimme, og jeg håber inderligt, at de knap 2 procent af den danske befolkning, der stiller sig åbne overfor sådanne og lignende udøde ikke har fat i den lange ende.
De udøde er som væsener forfriskende underbelyste i den videnskabelige litteratur. I en britisk undersøgelse fra 2002 drog forskerne til et slot i England, der angiveligt jævnligt frekventeres af spøgelser. Over 600 turister tog del i en større undersøgelse, hvor man bl.a. spurgte ind til deres forudgående tro på det overnaturlige. Halvdelen af deltagerne fik desuden at vide, at der på tiden for deres slotsbesøg var et ekstraordinært højt niveau af spøgelsesaktiviteter.
Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem forudgående tro på spøgelser og antal rapporterede hændelser efter besøget. Undersøgelsen viste desuden, at hvis man på forhånd fik at vide, at der var spøgelser på slottet, så var der en mærkbart forhøjet sandsynlighed for, at man selv oplevede dem.
Således beskæftiger forskningen sig beklageligvis mere med den psykiske sundhed hos de spøgelsestroende end hos spøgelserne.
Jeg må løbe nu. Skal skrive ønskeseddel til Julemanden.
