Når Martin Skovbjerg bliver bedt om at nævne de film, han selv voksede op med, er listen lang. »Lad isbjørnene danse«, kommer først. Og så »Busters verden«. »Drengene fra Skt. Petri«. »Guldregn«. Og de endnu ældre titler som »Zappa« og »Mig og Charlie«.
Spørger du, hvilke nye ungdomsfilm, der har gjort indtryk, bliver der stille.
»Der er vel kun »Far til fire« tilbage,« siger han så. Uden at lægge skjul på, at det slet, slet ikke er godt nok.
»Jeg har gået i flere år og tænkt, at der manglede gode ungdomsfilm. De film, du ser i din opvækst, hænger ved dig resten af livet, fordi du tager dem ind på en anden måde. Men i de senere år er de seriøse ungdomsfilm blevet udskiftet med familiefilm som »Far til fire« og »Team Albert«, som er hyggelige og runde og totalt ufarlige. Og det passer slet ikke på at være mellem barn og voksen,« siger Martin Skovbjerg, der som 38-årig mener, at han er »ved at være voksen«. Næsten voksen, i hvert fald.
Sin egen ungdom husker han som en tid fuld af spørgsmål.
»Jeg kommer fra Holbæk, der er en mellemstor by med 35.000 indbyggere. Alligevel skulle der ingenting til, før du fik at vide, at du »spillede smart«. Det hele er Jensens Bøfhus og Matas, og hvis der åbner en ordentlig thai-restaurant, så holder den kun i seks måneder. Jensens Bøfhus-logoet er nærmest blevet provinsens flag,« mener Martin Skovbjerg, der flyttede til København som 21-årig og opdagede, at folk ikke nødvendigvis spillede smarte. De gik bare i det tøj, de havde lyst til.
»Mentaliteten i provinsen er så lille, at jeg har lyst til at fortælle dem, at de altså selv er ude om det«, som han siger.
Ret skrækkeligt at være ung
Selvom det er første gang, at Martin Skovbjerg har lavet en ungdomsfilm, er han næsten en slags ekspert i perioden, der ligger mellem barndom og boliglån. Han har rejst rundt med rap-gruppen »Suspekt« som »DJ Er Du Dum Eller Hvad«. Han udgør en tredjedel af bandet »Av Av Av«, og så stod han bag DR3-serien »Anton 90«, der stadig kan ses på DR.dk.
Han er ikke bange for at sætte ord på de ting, der karakteriserer ungdommen. Selvom han hader ordet for det sidste led. Ung-dom.Som om at det er noget, man er dømt til.
»Hvis du tænker på den periode mellem at være barn og være voksen, så er det jo små ting, der fylder enormt meget. Hvordan skal jeg forholde mig til, at de andre ikke kan lide mig? Hvorfor er jeg ikke interesseret i skolen? Alt det skal filmene jo turde at tage fat på. Men jeg tror, at vi alle sammen har glemt, hvordan det var. Vi tror, at perioden, fra du er 12 til du er 22 år, kan samles under en betegnelse, og at det hele var superfedt. Det er måske sjovt nok at være fra 16 til 22 år, men perioden inden er jo ret forfærdelig. Det er et »Brakland«.
Det kan man også se i filmen af samme navn, der handler om Simon, der flytter til provinsen med sin mor. Han bliver han ven med Bjarke, der på mange måder bliver klemt i livet. Det er en sort, sort historie om opvækst og venskab fortalt i blå billeder fra den fiktive Vesterby.
Vi har glemt, hvordan det var
»Jeg har med vilje henlagt historien til en fiktiv by, for pointen er, at det kan foregå hvor som helst. Alle steder ligger der et enormt pres fra samfundet på de unge. Det er det, filmen gerne vil vise. At drengen Bjarke bliver rykket ud over grænsen af de voksne. Af samme grund ville jeg gerne dedikere filmen til alle teenagerne og dem, der har glemt, at de har været det«
Hvorfor?
»Fordi de skal forstå og respektere dem. Vi skal huske, at de unge har brug for luft og holde op med at tale om, at »nu er de snart voksne«. Det skal de nok selv bestemme«.
Spørgsmålet er, om Martin Skovbjerg ikke selv er en af dem, der står og ser ind på de unge. Med en lejlighed på Nørrebro og et lille barn i bagagen kan han næppe siges at være del af den famlende generation, der endnu ikke har skabt deres egen plads i livet. Endelig er det der med de 38 år.
Alt det er Martin Skovbjerg sådan set enig i. Men det er ikke det afgørende.
»Det handler ikke så meget om, hvor man selv står i livet. Det handler om at tage de unge seriøst og respektere dem som de individer, de er,« svarer instruktøren.
Der er premiere på »Brakland« i Empire og Øst for Paradis torsdag, hvor Berlingske anmelder i avisen og online