»Jeg vil selv kalde »Lyskabinettet« en seksuel udviklingsroman«

Morten Ramsland har skrevet den bog, han selv søgte efter, da han var i begyndelsen af 20erne.

Morten Ramsland har skrevet en række anmelderroste romaner, bl.a. »Hundehoved« (2005), som er solgt i 250.000 eksemplarer, »Sumobrødre« (2011) og »Æg« (2017). Han har modtaget De Gyldne Laurbær og Læsernes Bogpris. Hans seneste roman, »Spejlkabinettet«, er netop udkommet. Foto: Martin Dam Kristensen/Rosinante Fold sammen
Læs mere

Hvad satte dig i gang med at skrive romanen »Lyskabinettet« om Thomas og hans liv som ung og som familiefar i 70erne og 80erne og om hans kamp for at finde sin egen seksualitet?

»Det er en bog, som jeg gerne har villet skrive i mange år, og mens jeg skrev, tænkte jeg på, at det er en bog, som jeg gerne selv ville have læst, da jeg var i starten af 20erne og søgte efter bøger, hvor jeg kunne læse om nogle af de tanker om bl.a. køn og seksualitet, som jeg selv gik og spekulerede over. Jeg syntes ikke rigtig, at jeg kunne finde noget, og de få bøger om emnet, som jeg fandt, handlede om at placere folk i kasser, som jeg ikke syntes, at jeg passede ind i.

Min roman er bl.a. inspireret af en svær periode i mit liv, hvor jeg ligesom min romanhovedperson oplevede en stigende fornemmelse af ikke at høre til. For mig og min kone, som jeg har været gift med i mange år, har den rigtige løsning været at leve i et åbent forhold. Jeg elsker min kone, og det vi har sammen er vigtigt, men vi hverken kan eller skal være dem, der opfylder alle de længsler, den anden har i livet. Kærlighed er at give hinanden plads – også selv om det ikke altid er nemt.«

Hvad er det for en historie du fortæller?

»Ligesom jeg i mine andre romaner tager nogle lidt mørke historier fra slægten og barndommen, så tager jeg i »Lyskabinettet« nogle af de historier om seksualitet og kønsliv, som vi ikke taler om. Det er historier, som ikke passer ind i den store kulturelle fortælling om, hvordan seksualitet helst skal være mellem mand og kvinde. Men romanen handler ikke kun om seksualitet. Seksualiteten er vævet ind i en bred livshistorie.«

Morten Ramsland

»Vi lever i et samfund, hvor der er sex overalt, men ikke altid på et så reflekteret niveau. Seksualiteten en vigtig del af livet, som vi bør have flere nuancerede fortællinger om.«


Hvorfor er det vigtigt af skrive om seksualitet, her om biseksualitet og flydende kønsidentitet?

»Seksualiteten er en enorm vigtig kraft i vores liv. Vi lever i et samfund, hvor der er sex overalt, men ikke altid på et så reflekteret niveau. Seksualiteten er en vigtig del af livet, som vi bør have flere nuancerede fortællinger om. Vi har sprog for og historier om alle mulige andre temaer i vores liv, men når det gælder seksualiteten, så bliver det hurtigt enten lidt pornoficeret eller præget af berøringsangst.«

Er det svært at skrive om seksualitet?

»Ja, man skal bevæge sig gennem blufærdigheds-filtre, både forfatterens egne og læserens, og vi trækker ikke på en lang litterær tradition. Det er også et følsomt og blufærdigt område - både for forfatteren og læseren. Der er mange konkrete scener i min bog, men jeg har forsøgt at få sårbarheden og nuanceringen med ind i scenerne, så det ikke bare bliver smidt i hovedet på læserne.«

Hvad kan du godt lide ved udviklingsromanen som genre?

»Jeg vil selv kalde »Lyskabinettet« en seksuel udviklingsroman, mens nogle af mine andre bøger mere er slægtsromaner. Jeg er interesseret i, hvordan historierne om vores liv kan ændre sig. I min nye roman får jeg, når Thomas kommer i lyskabinettet, fortalt de mørke historier i hans liv - historier, som bryder med de tidligere historier om hans liv. Der er ikke bare én fortælling, men mange om et menneskes liv. Jeg synes selv, jeg tager hul på nogle mere sårbare temaer, som jeg ikke tidligere har haft modet til at skrive om.«