»Jeg vil gerne sige undskyld for at snakke for meget og for længe og give for lidt plads til spørgsmål og debat«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst.

Mikkel
Mikkel Bogh har siden 2014 været direktør for Statens Museum for Kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Hvad er det største problem i verden lige nu?

»Menneskeskabte klimaforandringer som følge af produktion og forbrug. Vores belastning af biosfæren og forurening af grundvandet med alt hvad deraf følger af fattigdom, sultkatastrofer, migration o.s.v. er langt det største problem i dag. Hele den livsform, vi har opbygget især i den vestlige verden, og som resten af verden har overtaget, er grundproblemet.

Vi kan selv gøre meget gennem omlægning af kost- og transportvaner, og med den langsomme overgang til vedvarende energi er vi på flere måder på ret kurs. Jeg er bare ikke sikker på, at det er vidtgående nok. Og politikerne taler ofte med kløvet tunge, når de på den ene side siger, at vi er nødt til at reducere forbruget, og samtidig appellerer til, at vi øger det private forbrug for at skabe vækst i samfundet. Jeg er ikke selv nogen engel og kan ikke komme med den store løsning. Jeg kan bare se, at øget privatforbrug ødelægger Jorden for de næste generationer.«

»Når jeg har holdt et oplæg, hvor jeg har fået 10 minutter, men brugt en halv time, tænker jeg altid: Nu har jeg igen talt ørerne af folk,« siger Mikkel Bogh.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

»Den bog, jeg oftest anbefaler andre at læse, er Edmund de Waals »Haren med de ravgule øjne«. De Waal er en engelsk keramiker og keramikhistoriker, og hans bog er en blanding af kulturhistorie og selvbiografi med næsten romanagtig karakter.

Med udgangspunkt i en samling af små japanske elfenbensfigurer - såkaldte netsuker, en af dem en hare med ravøjne - som har tilhørt hans familie i generationer, skriver han et kapitel af både den europæiske modernitets og især den europæiske jødedoms historie. Vi følger samlingens rejse gennem familiens hænder fra slutningen af 1800-tallet, hvor de Waals jødiske forfædre sammen med andre velhavende jøder kom fra Odessa og slog sig ned i Wien og Paris.

Bogen giver et fantastisk indblik i moderne europæisk kultur og er for mig en model for, hvordan man kan skrive kunsthistorie med udgangspunkt i værkernes rejse.«

Hvad skal man ikke udsætte dig for?

»Industrielt produceret vin, der er tilsat sulfitter og andre kemikalier. Det kan jeg ikke tåle - jeg bliver hundesyg. Derfor har jeg de seneste fem-seks år dyrket fænomenet naturvin, altså vin som ikke er filtreret og ikke tilsat gær. Det smager ofte fantastisk, og somme tider også ret sjovt af både stald og gødning. Til gengæld bliver jeg ikke syg af det.«

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Jeg har et ca. syv cm langt ar på mit venstre håndled lige ved siden af pulsåren. Det er stadig rødt og så synligt, at folk spørger, om jeg har prøvet at tage mig af dage. Jeg gik en sen sommeraften for et halvt år siden ved Statens Værksteder for Kunst på Christianshavn, mens jeg kiggede op på husene og gjorde mig klog på industriarkitekturens historie.

Pludselig snublede jeg over en kæde, der hang over stien bare 10 centimeter over jorden for at forhindre biler og cykler i at køre ind på kajen. Jeg brækkede håndledet, og der måtte indopereres en metalskinne, så det gav et kæmpe ar. Senere har jeg mødt mange andre, der også er faldet over den kæde, så jeg ringede til Slots- og Kulturstyrelsen og fortalte historien om mit fald. Og til min glæde kan jeg konstatere, at nu er den fjernet.«

»Jeg er ikke selv nogen engel og kan ikke komme med den store løsning. Jeg kan bare se, at øget privatforbrug ødelægger jorden for de næste generationer«


Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

»Det mest anvendelige råd fik jeg, da jeg som 14-årig var kørt sur i en dansk stil og spurgte min far til råds om, hvordan jeg skulle organisere stoffet. Han var ingeniør og svarede: »Du skal altid bruge den her formel: Registrer, analyser, vurder. Og når du registrerer, så gør det på en kold og lokumsagtig måde. « Det sidste sagde han med et glimt i øjet. Men meningen var god nok: Det handler om at kunne observere helt uden fordomme. Derefter analyserer man emnet, og så kan der komme en vurdering og eventuelt en holdning til sidst.«

Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til?

»Ja. I mine første 20 år som underviser var det de studerende, og nu er det mine kolleger, jeg gerne vil sige undskyld til for at snakke for meget og for længe og give for lidt plads til spørgsmål og debat. Når jeg har holdt et oplæg, hvor jeg har fået 10 minutter, men brugt en halv time, tænker jeg altid: Nu har jeg igen talt ørerne af folk. Det er det, jeg oftest ærgrer mig over og har lyst til at sige undskyld for.«

Hvordan føles kærlighed?

»Det føles som at komme hjem. Du kan have dybe, intense relationer med mange mennesker, tætte venskaber eller nære professionelle kontakter. Men når du møder eller tænker på en person, du elsker - det kan være din partner eller dine børn - så er det som at komme hjem.«

Mikkel Bogh er medarrangør af den kommende udstilling om billedhuggeren Sojna Ferlov Mancoba, der kan opleves fra 9. februar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.