»Jeg tror ikke, vi vedbliver med at være civiliserede«

Skildringen af velfærdsstatens ophør blev et gennembrud for forfatter Kaspar Colling Nielsen. Nu opsættes hans bog »Den Danske Borgerkrig 2018-2024« som teater. Ifølge forfatteren er budskabet i bogen stadig aktuelt – vi sover, mens markederne bryder sammen, vores rettigheder er under pres, og proletariatet er gået i krig med sig selv.

Kaspar Colling Nielsen sammen med hunden Jeff ved Dronning Louises Bro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der er had i luften, bankfolk og politikere er jaget vildt. Folket stormer Christiansborg, naboer skyder på hinanden. På Dronning Louises bro, der forbinder det indre København med Nørrebro, flyder det med sårede kroppe.

Det var en dyster skildring af velfærdsstaten, man fik serveret, da Kaspar Colling Nielsen for tre år siden udgav Den Danske Borgerkrig 2018-2024. Bogen fik fantastiske anmeldelser, blev solgt i over 10.000 eksemplarer, og i dag – tre år senere – er der stadig ugentlige bud efter forfatteren, der tager landet rundt for at tale om velfærdsstatens gennembrud.

Og lørdag har Nørrebro Teater premiere på en ny, stor dramatisering af romanen, hvilket ellers er en sjælden ære for ny, dansk litteratur. Men temaet er heller ikke blevet mindre aktuelt, mener Kaspar Colling Nielsen.

»Selv om vores politikere siger, at vi lever i efterdønningerne af den finansielle krise, så er det forkert. Vi lever tværtimod i begyndelsen af en økonomisk krise, der vil præge os i mange, mange år. Europa og Vesten har historisk Været både den centrale og altdominerende magt i verden.«

»Vi har haft den totale suverænitet til at definere, hvordan andre lande skulle agere. Vi har været de klogeste, de stærkeste og de mest moderne. Men det har ændret sig. Vi er ved at blive udkonkurreret af virksomheder fra Asien, fordi de arbejder mere end os og er dygtigere end os. Vi kommer til at afgive flere privilegier og flere penge. Den proces er i gang, og den er irreversibel.«

Borgerkrig, fremtidsskildring og talende dyr

Kaspar Colling Nielsen understreger, at det hele sker lige nu. Selvom flere anmeldere ved udgivelsen kaldte hans bog for et fremtidsscenarie, er »Den Danske Borgerkrig 2018-2024« snarere et portræt af den tid, forfatteren selv er del af.

»Jeg var på en dystopikonference, hvor jeg mødte den amerikanske forfatter, Jonathan Lethem Han sagde, at han nødigt ville gætte om fremtiden, fordi han havde så svært ved at forstå nutiden. Det har jeg tænkt meget over.«

»Jeg synes netop, at det er sjovt at fremskrive nogle tendenser i tiden, så man nemmere kan forstå de ting, der præger os lige nu. Der sker så mange forvirrende ting i dag. Ved at skrive det ind i en nær fremtid, blev det et slags analytisk, skønlitterært greb, jeg brugte,« fortæller Kaspar Colling Nielsen.

Det er sjældent, at en ny roman bliver opsat som teaterstykke. Ofte vælger man at binde an med klassiske og ældre bøger, der har haft lang tid til at finde et publikum og som derfor kan hive folk til billetlugerne.

Men da Mette Wolf søgte stillingen som teaterdirektør på Nørrebro Teater i 2014 skrev hun i ansøgningen, at hun drømte om at opsætte »Den Danske Borgerkrig«. Kaspar Colling Nielsen blev taget i ed. Og da hun fik jobbet, holdt han ord. Stykket blev omskrevet til et teatermanuskript af Claus Flygare i 2015.

Og forestillingen er tro mod bogen. Der er både borgerkrig, fremtidsskildring og en masse talende dyr. Heriblandt hunden Geoff, der spilles af Troels Thorsen.

Selv har Kaspar Colling Nielsen dog holdt sig væk fra teatret.

»Jeg er virkelig beæret over, at man vil opføre min bog. Virkelig. Men jeg synes også, at det var mest fair, at de fik lov til at lave deres arbejde, uden at jeg sad i kulissen og holdt fast i den vision, jeg selv havde haft. Bogen har haft sit liv og gennemgået det, den skulle. Teaterstykket skal kunne fungere som sig selv,« siger Kaspar Colling Nielsen.

Vi diskuterer alt

Han er spændt på, hvordan dyrene ser ud på scenen. I bogen er der både en deprimeret Peter Plys, den geniale Kakadue Wilhelm og – ikke mindst – den selvreflekterende border collie Geoff, der på sin vis er romanens anden hovedperson.

Dyrene er vigtige, fordi de er med til at sætte bogens pointe på spidsen, forklarer Kaspar Colling Nielsen.

»Hele det overordnede tema handler jo om den grundlæggende eksistentielle følelse af, at man ikke kan træde ind i sit eget liv. Vi har en drift til at overskride livet. At have sex gør det. At opleve en intens kærlighed gør det. Her i bogen begynder dyrene at tage afstand fra deres liv. Som Geoff, der skammer sig over at onanere. Det er to modsatrettede bevægelser. Menneske, der gerne vil væres som dyr og omvendt.«

Idéen til »Den Danske Borgerkrig 2018-2024« opstod, da Kaspar Colling Nielsen, arbejdede som konsulent for forsikringsselskabet Codan i 2004.

»Min chef havde enormt mange penge til konsulenter, og der var et rend af folk fra Deloitte og Mckinsey. Alle gik og talte om, at der ville komme en recession eller krise. Der var bare ingen, der vidste, hvilken karakter krisen havde. Men når jeg kom hjem og så tv om aftenen, så stod Steen Bocian eller en eller anden talsmand fra bankerne og sagde, at der ikke var nogen krise,« husker Kaspar Colling Nielsen.

Dengang som nu undrede det ham, at man forsøgte at bilde befolkningen ind, at alt var i den skønneste orden.

»Det er interessant i et samfund, som det danske, hvor vi diskuterer alting. Hvis du afskaffer den kvarte mælk i folkeskolen, så bliver det diskuteret i månedsvis. Samtidig har vi en stor finansiel sektor, der træffer meget vigtige beslutninger, uden at det bliver genstand for nogen debat. Deres beslutninger påvirker os alle sammen, men på trods af deres magt bliver det aldrig taget op.«

Provinsen

Man kan mene, at Kaspar Colling Nielsens bog var med til at starte debatten. 2-3 gange om ugen er der bud efter Kaspar Colling Nielsen fra biblioteket, skoler og forsamlingshuse, der ønsker at høre om bogen. Ved hvert eneste læserarrangement oplever forfatteren en utrolig lyst til at diskutere det, der sker i vores samfund.

»Jeg er tit ude i provinsen, og de har været de første til at mærke effekten af globaliseringen. En del af grunden til, at Trump er så succesfuld i USA er jo også, at der er enorme industrier, der er lukket. Man har fjernet hele bilindustrien, som familier har levet af det i generationer. Herhjemme er alle imod social dumping.«

»Der må ikke komme polakker hertil og arbejde uden overenskomst. Men det er fuldstændig lovligt at flytte produktioner til Polen og lade dem arbejde uden overenskomst der. Det er tilmed tilskyndet af det politiske system, men outsourcing af produktionsarbejdspladser og social dumping har præcis den samme effekt på samfundet,« mener Kaspar Colling Nielsen.

De tre år, der er gået siden »Den danske borgerkrig 2018-2024« blev skrevet, har ikke gjort situationen bedre. Tværtimod ser Kaspar Colling Nielsen en tendens til, at vi i endnu højere grad bekriger hinanden.

»Hvis jeg havde kendt udviklingen, som jeg jo ikke gjorde i 2012, da jeg sad og skrev, havde jeg haft meget mere med om muslimer og migrationsudviklingen. Der er et voksende proletariat i Danmark, der ikke længere kan sælge deres arbejdskraft.«

»Samtidig tager vi imod en masse flygtninge, der ender i den samme kategori, fordi de har vanskeligt ved at indgå i arbejdsmarkedet. Og de to grupper bekriger hinanden og slås om de rettigheder, der er. Det er i høj grad proletariatets kamp imod hinanden,« siger Kaspar Colling Nielsen.

Nye konkurrenter

Han synes, at udviklingen nærer vores tendens til at se væk.

»Da jeg var ung, var der sådan nogle artikler, der koketterede med, hvordan fascisme ville se ud, hvis den kom tilbage til Europa. Men det er jo ufatteligt, at det er ved at ske. Hele slagsmålet mellem muslimer og radikalisering på den ene side og så højrefløjen på den anden side, ville man blive nødt til at behandle, hvis bogen skulle skrives i dag.«

»Problemet er, at der er nogle politikere, der kommer til magten, fordi de kun taler om en meget lille del af de udfordringer, vi står med og ikke har løsninger på nogle af de store problemer. Dermed kan de komme til at efterlade landet i kaos,« siger Kaspar Colling Nielsen, der især efterlyser løsninger til, hvordan man regulerer markedet.

»Vi havde et internationalt marked, hvor Vesten stod for næsten 80 procent af den samlede verdenshandel. Men nu er vores andel faldet, og den falder stadig. I gamle dage konkurrerede vi med lande som Sverige og Tyskland og USA, der grundlæggende lignede os. Vi var enige om borgerrettigheder, arbejdstagerrettigheder og om, at man kunne regulere markedet politisk.«

»Nu konkurrerer vi med folk, der har helt andet syn på individers og borgeres rettigheder. De lande klarer sig bedre, fordi de ikke skal belemres med lange og træge diskussioner hver gang, der indføres en reform. De kan producere enormt billigt, for folk ikke har arbejdstagerrettigheder. Og de kan forurene lige så meget, de vil.«

Fra teaterforestillingen »Den Danske borgerkrig«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nørrebro Teater .

Mennesket er både godt og ondt

Kaspar Colling Nielsen mener, at udviklingen har været undervejs længe. Vi kunne sikkert ha forudset noget ad det. I stedet har vi sovet i timen.

»For 10 år siden læste man konstant, at Danmark og de vestlige lande skulle eje domicilerne og arbejde med ledelse og innovation. Så skulle varerne produceres i den tredje verden. Men det dur jo ikke. Nu har vi lært, at produktion og innovation hænger sammen, og derfor er tredjeverdens lande også ved at tage innovationen til sig. Det, som tidligere var et symbol på et højt civilisatorisk stadie, det hæmmer os nu.«

Som i de fleste andre dystopiske fortællinger, giver »Den Danske Borgerkrig«” et indblik i, hvad der sker, når staten svigter os.

Men i modsætning til tidligere tiders katastrofelitteratur er der intet håb om, at menneskets godhed bærer os igennem. Helt i tråd med andre af tidens fremtidsscenarier ender bogens danskere med at bekrige hinanden. Kaspar Colling Nielsen har ikke meget tiltro til den menneskelige godhed trænger igennem i en presset situation.

»Grundlæggende mener jeg, at vi er både onde og gode. Jeg mener, at det er tabuiseret at tale om, at mennesket er ondt. Men se på Anden Verdenskrig, hvor dem, der arbejdede i KZ-lejrene, fik fangerne til at klæde sig af og opføre små teaterstykker. Man svælgede i menneskelig lidelse. Under alle krige ydmyger man modstanderen. Man dyrker deres ydmygelse alene for underholdningens værdi,« siger Kaspar Colling Nielsen.

Han har ingen tro på, at det ser bedre ud om tre år. Hvis udviklingen fortsætter, vil det også påvirke os. Som mennesker. Og medmennesker.

»Vi er vant til at se os selv som moralske og civiliserede børn af oplysningstiden, men vores moral er i langt højere grad en effekt af, at vi har levet det rigeste og mest privilegerede sted på jordkloden. Hvis man fjerner vores privilegier, vil det udfordre vores selvbillede,« siger Kaspar Colling. Han tilføjer:

»Jeg tror ikke, at vi vedbliver med at være civiliserede, når civilisationen forsvinder.«

Hvad: Den Danske Borgerkrig. Dramatiseret af Claus Flygare. Instrueret af Jacob Schjødt. Medvirkende: Nicolai Dahl Hamilton. Troels Thorsen. Benjamin Boe Rasmussen m.fl. Hvor: Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, Kbh N. Hvornår: 10. september til 22. oktober