Da Tony Bennett i 1998 optrådte i Cirkusbygningen, sluttede han koncerten af med sit store glansnummer: Lydanlægget blev slukket, lyset blev reduceret til et enkelt spot, og ene mand sang han hele salen op i en a cappella-version af »Fly Me To The Moon« – allerede i 1965 indspillede han den måske definitive version af denne klassiker, og når man så hørte den smukt fremført i en musestille sal, hvor publikum knap trak vejret i respekt for øjeblikkets storhed, ja, så var det en af de oplevelser, man aldrig glemmer.

Helt samme intimitet skal man næppe forvente onsdag aften, når den nu 88-årige crooner går på scenen med den 60 år yngre Stefani Joanne Angelina Germanotta, bedre kendt som den millionsælgende amerikanske popstjerne Lady Gaga. Plænen i Tivoli indbyder ikke rigtigt til denne nærhed med dens omgivende hurlumhej, men det er måske godt det samme. For Tony Bennett og Lady Gagas fælles plade fra 2014, »Cheek To Cheek«, er mere sjov, swing og ballade, end den er indfølt croon – og Tony Bennett glæder sig, afslører han i telefonen fra Monte Carlo.

»Vi har udsolgt overalt, og publikums reaktion er fantastisk,« fortæller han med sin lettere hæse stemme.

Det er en lidt sjov konstellation, du og Lady Gaga.

»Jeg ved det. Men vi er gode venner, vi har det sjovt med at optræde sammen – og det fungerer.«

Hvordan startede jeres samarbejde?

»Vi optrådte begge til et velgørenhedsarrangement for at rejse penge til de fattige i New York City. Jeg havde hørt om Lady Gaga, men aldrig set hende optræde før den aften. Folk var helt tossede med hende. Jeg kunne ikke komme mig over det, så jeg mødte hende efter showet. Det første, jeg sagde, var: »Vi burde lave en plade sammen«. Og hun svarede: »Det gør vi!« – så venskabelige blev vi lige med det samme. Og sådan har det været siden.«

Dén ene ting USA har givet resten af verden

De seneste 20 år har Tony Bennett samarbejdet med en lang række kunstnere bl.a. Billy Joel, k.d. lang og Elvis Costello. Men Lady Gaga er favoritten, forsikrer han, selv om samarbejdet nær ikke var blevet til noget.

»De sagde til hende, at det ikke var moderne nok. Jeg sagde: »Ingen skal fortælle dig, hvad du skal synge. Du har en god skoling, du spiller klaver, og du er meget talentfuld. Bare vær dig selv. Når du synger kvalitet, bliver det aldrig umoderne. Folk forstår det fuldt ud«. Så vi indspillede et album, og det solgte millioner og blev større end noget andet, hun har lavet.«

Hvad er det, de gamle sange kan, som moderne sangskrivning måske mangler?

»Det er dén ene ting, Amerika har givet til resten af verden. Hvad enten jeg synger i Fjernøsten eller Europa, oplever jeg, at publikum begynder at synge sammen med mig. Folk som Cole Porter, Gershwin og Irving Berlin var de bedste sangskrivere. »Night And Day«, »Stormy Weather«, »You Can’t Take That Away From Me« – alle disse store sange. Og jeg skal sige dig noget: Om 35 år kalder man det ikke længere gammel musik, det vil blive kaldt Amerikas klassiske musik, for de sange dør ikke. De er baseret på jazzimprovisation, som blev opfundet af afroamerikanerne i New Orleans. En fantastisk musikform, som aldrig bliver gammeldags. Æraen minder om, hvad der skete i Frankrig, da impressionismen dukkede op med store malere som Monet og Pissarro. De fik at vide, at de ikke malede korrekt, men nu elsker alle impressionisme.«

Apropos: Maler du stadig?

»Jeg maler hver dag. Jeg elsker det. Det er noget, jeg bare må gøre. Jeg har malet hele livet, og jeg har sunget hele livet. Så jeg kan ikke forestille mig et skønnere liv. Jeg synger, og jeg maler.«

En lang nedtur før croon blev cool igen

Værdien af Den Store Amerikanske Sangskat var dog ikke gået op for verden i slutningen af 1960erne, hvor Tony Bennetts karriere begyndte at skrante efter næsten 20 år på toppen. Med ungdomsoprøret og psykedelisk rock blev croonerne betragtet som gammeldags. Så ligesom Frank Sinatra, Andy Williams og mange andre fra den generation begyndte også Bennett at indspille hits af nye sangskrivere som Lennon & McCartney, Neil Diamond og Joni Mitchell – i håb om at kunne følge med tiden. Men croonernes tid var ovre. På LPen »Tony Sings The Great Hits Of Today« fra 1969 ses en psykedelisk tegning af Bennett, men til trods for at repertoiret bl.a. bestod af Beatles og Stevie Wonder, var han passé. Og så begyndte en nedtur, som kulminerede i 1979 med en overdosis kokain, der nær havde kostet ham livet.

Først omkring 1990 begyndte det at vende, og croon blev cool igen. Sønnen Danny blev hans manager, og han fik sin far booket til talkshow med bl.a. David Letterman. I 1994 var Bennett en af de kunstnere, der blev foreviget i den populære »MTV Unplugged«-serie. Siden da er hans popularitet bare vokset – og det i takt med, at de andre store croonere døde i 90erne og 00erne: Dean Martin, Perry Como, Mel Tormé, Andy Williams – og selvfølgelig Frank Sinatra, som ville være fyldt 100 i år.

»Han var min bedste ven. Han var ti år ældre end jeg, så han var mit forbillede. Han og Ella Fitzgerald var mine favoritter.«

Kan du beskrive jeres venskab?

»Vi var tætte. Vi brugte ikke så meget tid sammen, men jeg var hans favorit. Det fortalte han alle. Engang mødte jeg Orson Welles, og han sagde »Hver gang jeg er til fest i Sinatras hus, spiller han kun dine plader«.«

Hvad var Sinatras særlige talent i dine øjne?

»Han holdt sig til kvalitet. Den intime sang i radioen. Han sang til dig og ingen anden.«

Har du et yndlingsminde om ham?

»Da min mor var meget syg og døende, optrådte han i Madison Square Garden i New York. Han sagde til publikum: »Min yndlingssanger er Tony Bennett.« Det gjorde hende så lykkelig, at hun levede seks måneder længere. Det vil jeg aldrig glemme.«

Jeg vil ikke sige, at du er gammel, men du er dog ved at være deroppead ... Hvad er din hemmelighed?

»Hahaha. Der er ingen hemmelighed. Jeg elsker det, jeg gør. Det er en gave, og jeg kan næsten ikke vente til det næste show og den næste dag. Så mit liv fortsætter.«

Tony Bennett og Lady Gaga kan opleves på Plænen i Tivoli onsdag aften kl. 22. Koncerten er et led i The Cheek to Cheek Tour, der omfatter 28 optrædener i USA og otte i Europa. Turneen slutter 1. august.