»Jeg kan læse en bog på 400 sider og tage 100 siders noter til den«

Læsernes bogpris. Historikeren Jørn Brøndal ville skrive en lille bog om 1960ernes borgerrettighedsbevægelse i USA. Men stoffet greb om sig. I »Det sorte USA« fortæller han hele historien fra 1776 til i dag.

01BKU20170206-122525-4BM-08.jpg
Jørn Brøndal. Jørn Brøndal er nomineret til Læsernes Bogpris for sin bog »Det sorte USA«.
Læs mere
Fold sammen

Det var nogle avisartikler fra sommeren 1776, som fik et i udgangspunktet lille bogprojekt til at eksplodere.

Jørn Brøndal sad og søgte på nettet for at se, om han kunne finde nogle aviser fra den sommer, den amerikanske uafhængighedserklæring blev til. Da han kom ind på The Maryland Gazette og The Virginia Gazettes hjemmesider, var der bid. Avisernes arkiver lå online, og den danske historiker kunne på den måde bladre i de næsten 250 år gamle aviser.

»Begge aviser bragte Uafhængighedserklæringen fra 4. juli 1776. Det spændende, eller rettere det tragiske, var, at optrykket står nærmest side om side med efterlysninger af slaver«, fortæller Jørn Brøndal, der er lektor i amerikansk historie ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Der var slaven Phil, som var flygtet fra sin ejer James Smith, iført en jernkrave om halsen – og som kunne leveres tilbage til ejeren mod betaling af en dusør på seks dollar. Og der var salgsannoncer med tekster som »40 negre sammen med kvæg og svin«.

»Basalt set er der i amerikansk historie en spænding, en underlig selvmodsigelse, som opstår helt tilbage ved nationens fødsel og har eksisteret hele vejen op gennem historien. Jeg tænker på spændingsforholdet mellem nogle meget smukke grundlæggelsesidealer i Uafhængighedserklæringen om, at »vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige« og så videre, samtidig med, at man havde slaver,« siger Jørn Brøndal og understreger sin pointe: »Det var Thomas Jefferson, der skrev Uafhængighedserklæringen, og han var slaveejer.«

Dét dilemma besluttede Jørn Brøndal sig for at undersøge til bunds. Han ville fortælle hele historien, i stedet for – som det var hans oprindelige plan – at skrive en lille bog om borgerrettighedsbevægelsen, der i 1950erne og 1960erne kæmpede for at skaffe sorte samme rettigheder, som hvide havde haft i århundreder. Det blev til den 432 sider lange »Det sorte USA«.

 

Det racemæssige snit gør det muligt at efterprøve hele det amerikanske projekt, mener Jørn Brøndal.

»Man skal gå ind og bore dér, hvor det gør ondt. Et sted, hvor det virkelig gør ondt i USA, er i måden, hvorpå den afroamerikanske befolkning er blevet behandlet. Det er en lakmusprøve på, hvor tæt man er på de idealer, man har lanceret politisk. Der er selvfølgelig flere grupper, som har oplevet ekstraordinære ting i USAs historie. Indianerne havde f.eks. også en tragisk skæbne. Men når jeg fokuserer på afroamerikanerne, er det dels, fordi det er en modstandshistorie, som trods alt virkede, selvom det havde mange omkostninger, og så er afroamerikanerne en meget stor befolkningsgruppe - den tredjestørste etniske gruppe efter traditionelt hvide amerikanere og latinoer.«

Det kan virke mærkeligt, at man som dansk forsker kan sidde på et universitet i Odense og skrive om begivenheder, der har fundet sted tusindvis af kilometer væk, på den anden side af Atlanten, men for Jørn Brøndal har det ikke været noget problem.

»Bogen er baseret først og fremmest på trykte primærkilder og på sekundærlitteratur, i store dele af den kommenterer og analyserer jeg taler og bøger skrevet af folk som William Edward Burghardt Du Bois, Malcolm X og selvfølgelig Martin Luther King, og det er jo altsammen tilgængeligt. Og så kan man i dag få adgang til utrolig mange kilder på internettet. Jeg har haft ophold i USA og dér dykket ned i problemstillinger til bogen, men det er først og fremmest et projekt, der er udtænkt i Danmark og udført i Danmark.«

Og selve arbejdsprocessen har været præget af flittig og nørdet noteskrivning, fortæller Jørn Brøndal.

»I nogle tilfælde er det helt vanvittigt. Jeg kan læse en bog på 400 sider og tage 100 siders noter til den. Det er noget med hele tiden at læse og skrive, læse og skrive. Min metode er at skrive mange noter, og så forsøger jeg efterhånden at koble dem. Jeg gør det på computer, og nogle gange bruger jeg tekstdatabaseprogrammer, hvor der er stikordssøgemuligheder. Det er et kæmpe arbejde, men guld værd.«

Fokus i »Det sorte USA« er på den politiske historie, ikke på kulturhistorien.

»Jeg elsker at læse skønlitteratur, men har kun brugt den i meget begrænset omfang i bogen. Jeg nævner selvfølgelig »Onkel Toms hytte« og den slags, men ikke så forfærdelig meget andet. Der er historikere, som blander skøn- og faglitteratur, men det gør jeg ikke i dette projekt. Jeg havde også overvejet at inddrage musik, fordi der jo er den stærke sorte musiktradition, som jeg også selv beundrer. Blues kunne det f.eks. have været spændende at gøre mere ud af, men jeg tror ikke, jeg kunne yde det felt retfærdighed«, siger Jørn Brøndal, der selv har en amerikansk drøm.

»Jeg ligger i forhandlinger om at få min bog oversat. Men der er nogle naturlige hindringer, som skal overvindes. For hvordan får man solgt en bog derovre, som handler om det sorte USA, skrevet af en hvid dansker? Det er ikke nødvendigvis den letteste sag i verden. Men det er klart, at det er min drøm.«

Stem på din favorit: Læsernes bogpris 2017