Rasmus Bjergs første møde med »Hærværk« daterer sig helt tilbage til gymnasietiden.

»Vi læste nogle uddrag, som vi skulle analysere forfra og bagfra. Rigtig pligtlæsning,« mindes han. »På det tidspunkt sagde det mig ikke vanvittig meget at skulle beskæftige sig med en mand, som var midt i livet og kappede alle fortøjninger for at komme ned på bunden af sin sjæl. Jeg kunne ikke helt forstå, hvad jeg skulle bruge det til. Så det har jeg ligesom fortrængt.«

Men da instruktør Rune David Grue for snart et år siden tilbød ham rollen som Ole Jastrau i Det Kongelige Teaters opsætning af Tom Kristensens undergangsklassiker, genlæste han bogen – flere gange i træk.

»Og så kunne jeg pludselig genkende en masse ting i mit eget liv. For nu var jeg klar til det,« siger han.

Han kan sagtens sætte sig ind i den eksistentielle midtvejskrise, Ole Jastrau falder ned i som falleret digter, der lever det borgerlige liv med fast job, kone og barn, men samtidig føler, at han har svigtet sin ungdoms idealer og desperat prøver at finde meningen med livet på bunden af flaskerne.

»Han er omgivet af en masse andre mennesker med meninger, holdninger og gode – og knap så gode – viljer, som skubber rundt med ham. Selv ved han dybest set ikke, hvad han vil. Det har han ikke rigtig fået formuleret. Han vil bare gerne have lov til at være sig selv, have ro til fordybelse. Men det er svært i et univers, hvor folk vil alle mulige ting med ham og trækker ham i alle mulige retninger,« siger han.

»Som skuespiller kan man også let komme til at føle sig som en slags daglejer, når der konstant er folk, der fortæller én, hvilket teaterstykke, hvilken film eller TV-produktion, man skal spille i, hvilken rolle, man skal spille – og for den sags skyld også, hvordan man skal spille. Det levner ikke altid meget rum til selvstændig tænkning. Men det er jo vilkårene for sådan nogle som os. Til gengæld får vi også lov, hvis vi er heldige, til at komme rigtig meget rundt i vores eget sjæleliv. Jeg føler mig selv meget privilegeret over det spænd, jeg har fået lov til at gabe over som skuespiller – fra de helt lette genrer til det her tunge stads, som jo er helt eksistentielt.«

Vi besøger Rasmus Bjerg i hans garderobe i Skuespilhuset et par dage før premieren i aften. På tøjstativet lige inden for døren hænger Ole Jastraus brune habitter, hvide skjorter og slips pænt på række. »Og se bare her!« siger Rasmus Bjerg og trækker en lang, brun cottoncoat ned af bøjlen og viser det lille navnemærke, der er syet ind under kraven: »Rasmus« står der med kuglepen under det maskinskrevne navn på frakkens tidligere benytter: Placido Domingo, Valkyrien. »Det er da fornemt, hvad?« udbryder han be- gejstret.

Garderoben deler han med Jesper Asholt, der har rollen som Ole Jastraus småborgerlige svoger, Adolf. Rasmus Bjerg har sminkebordet nærmest vinduet med udsigt over havnen. Pladsen er imponerende ryddelig. Her ligger kun Ole Jastraus runde sygekassebriller og vielsesring foruden en lille pose med barbergrej.

»Jeg skal være glatraget, så nu barberer jeg mig hver dag. Det har jeg ikke gjort i årevis,« siger han og smører barberskum i ansigtet og går i gang skraberen. »Da min datter så mig uden skæg første gang, sagde hun: »Nu ligner du alle de andre fædre.« Men vi bor også i sådan et pænt, borgerligt kvarter,« siger han og slår en stor latter op.

Det er første gang, Tom Kristensens roman fra 1930 bliver sat op som teaterstykke. Rune David Grue, der tidligere har bearbejdet bl.a. Dostojevskijs romaner »Kældermennesket« og »Forbrydelse og straf« til Det Kongelige Teater, står for både dramatisering og instruktion.

»Rune er meget litterært anlagt og har en rigtig god forståelse for at bearbejde en tekst. Og så har han en stor tiltro til os skuespillere. Jeg tror, han vældig godt kan lide skuespillere og det, vi byder ind med,« siger Rasmus Bjerg. »Det er dejligt, især for en skuespiller som mig, der stadig gerne vil lege, at arbejde sammen med en instruktør som Rune, hvor man kan mærke, at han faktisk også tror på, at vi kan komme med noget.«

De to har arbejdet sammen i flere år i Det Røde Rum i Skuespilhuset, hvor bl.a. rollen som den mentalt forkrøblede særling i »Kældermennesket« blev en stor personlig triumf for Rasmus Bjerg.

»De fleste mennesker kender mig måske fra de lidt lettere ting, jeg har lavet på film og TV. Og de lette kalorier er bestemt også dejlige og har deres berettigelse og et publikum. Men jeg vil også gerne lave noget, der holder lidt længere og har en anden substans. Det må godt gøre lidt ondt, som det også gør i »Hærværk«. Det er nogle tungere muskler, man får masseret,« siger han.

Arbejdet med »Hærværk« betegner han som »en kæmpe udfordring – og en dejlig udfordring«.

»Romanen er så god, at man helt kan frygte at skulle bearbejde den til scenen. Det er jo ikke alt i sådan en mursten, der bliver spillet, og Rune har selvfølgelig måttet træffe nogle valg for at få dramaturgien til at gå op. Men netop derfor er det skønt, at man kan gå tilbage i bogen, så man bedre forstår alle lag i figuren og kan tegne personen mere nuanceret,« siger han.

»Der vil sikkert være en masse meninger om forestillingen og de valg, vi har truffet, fordi romanen er så kanoniseret – på linje med Jellingstenen og Kim Larsen – men det er jo den kunstneriske frihed, vi har. Jeg har i hvert fald en god fornemmelse af, at vi har lavet et godt stykke arbejde. Og selv om det overordnede projekt er at gå til grunde, er det ikke tragedie det hele. Der er absolut også ting at grine af i forestillingen. At drikke sig ihjel starter jo som regel i en fest, og jeg synes, vi får både feststemning og mange af romanens sjove og groteske steder med.«

Selv om »Hærværk« foregår i 1920ernes København, mestendels på byens barer og værtshuse, hvor Tom Kristensen lader sin hovedperson gå til bunds i én af dansk litteraturs største nedture, taler den som en ægte klassiker stadig direkte til os i dag, mener Rasmus Bjerg.

»Jastrau står et sted i sin karriere, hvor folk beundrer ham og respekterer ham for det, han gør. Han har måske givet afkald på nogle af idealerne og filet sine holdninger til for at kunne blive det her gode borgerdyr og falde ind i rækken. Men hvis der bliver filet lidt for meget af, så forsvinder man jo også. Den situation kan jeg sagtens genkende,« siger han og tilføjer:

»Men jeg tror nu nok, jeg ville vælge en anden løsning end at drikke mig ihjel. Jeg er dybest set nok lidt for ansvarsfuld til at kunne kappe de fortøjninger, der skulle kappes, for at sådan et projekt kunne lade sig gøre. Ole Jastraus projekt er jo et meget egoistisk projekt – og et meget ensomt projekt. Det kan godt være, han ender med at finde den ro, han søger, men han står også meget ensom til sidst. Og det er jo det sørgelige.«

»Hærværk« har premiere fredag aften på Skuespilhusets Store Scene og spiller frem til 8. april. I øvrige roller ses bl.a. Lars Knutzon, Asbjørn Krogh Nissen, Mikael Birkkjær, Benedikte Hansen, Jesper Asholt, Jesper Hyldegaard, Lars Ranthe og Nikolaj Kopernikus. Læs mere på kglteater.dk/skuespil.