»Jeg har ligesom mange andre haft fornøjelsen af at være ung, slank, sprød og lækker«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag kok, restauratør og kunstelsker »Røde« Claus Christensen.

Claus Christensen i sit køkken i restaurant Salon i Bredgade. »Jeg hader at gå på kompromis. Jeg synes altid, man skal gøre sig umage, og det bedste er sjældent godt nok,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Kan du beskrive dig selv med tre ord – og hvorfor lige dem?

»Kompromisløs, Hudløst ærlig. Og Livsnyder.

Jeg hader at gå på kompromis. Jeg synes altid, man skal gøre sig umage, og det bedste er sjældent godt nok. Jeg forsøger så vidt muligt at være ærlig, både over for mine medmennesker og for mig selv. Hudløst – det er jo, fordi jeg godt kan lide at provokere og debattere, jeg er ikke bange for konflikter.

Og livsnyder – jamen livet er jo dejligt. Og alternativet er noget lort.«

Tror du på Gud?

»Nej, egentlig ikke. Men jeg synes, der er nogle kloge mennesker, der har sagt noget – og så er der vel også mere mellem himmel og jord, end vi egentlig har tjek på.

Jeg bliver altid rørt, når jeg er i kirke. Men det, tror jeg, mere skyldes skønheden i kirken – og anledningen. Det er jo enten barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse, livets store begivenheder, jeg kommer til. De tre første er jo klart de skæggeste. Men begravelsen kan også være smuk.

Jeg synes faktisk ikke, at Bibelen er åndssvag læsning. Men jeg tror ikke på, at der sidder en Gud, den almægtige, og holder hånden under os. Jeg tager selv ansvaret for mit liv. Det, mener jeg ikke, ligger i Guds hænder.«

»Røde« Claus Christensen: »Jeg bryder mig ikke om den agenda, der kører i øjeblikket i den vestlige verden, hvor enhver er sig selv nok.«  Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Er du bange for døden?

»Næh. Jeg lever i nuet. Men spørg mig, når jeg ligger for døden – så er jeg nok ved at skide i bukserne af skræk. Men i min dagligdag tænker jeg ikke på døden.«

Hvad er det største problem i verden lige nu?

»Man skal jo være jubelidiot, hvis man ikke nævner miljøet. Men jeg synes helt klart, at mangel på medmenneskelighed og barmhjertighed er et problem.

Jeg bryder mig ikke om den agenda, der kører i øjeblikket i den vestlige verden, hvor enhver er sig selv nok. Vi må vise næstekærlighed og omsorg for dem i verden, der har det slemt. Men vi er selvfede, vi har nok i os selv. Det er ikke rart.«

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

»Der er masser af bøger, der har gjort indtryk. Jeg kunne nævne Dostojevskij – eller fra min ungdom Leif Panduro og Tolkien. Men de bøger, der har gjort – og stadig gør – størst indtryk på mig, er nok Ali Babs Gastronomiske Håndbog og Escoffiers og Carêmes kogebøger.

De er ikke mine bibler, men jeg kan godt lide at læse i dem. Og så har jeg dem på toilettet, det er der, man har mest tid, og hvor man sjældent bliver forstyrret. Det er sjældent, jeg går hen og laver de opskrifter, jeg netop har læst. Det er bare nydelse – det giver mig inspiration, glæde og livsglæde at læse dem – det gør mig høj.«

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Ja, jeg har et stort ar i hovedbunden. Det stammer fra 1995, da min kære og nu desværre afdøde medforfatter, Søren Wedderkopp, og jeg tog på Broens Bodega for at fejre, at vores første bog (Brøndums Fiskekogebog, red.) var færdig.

Der opstod et meget, meget stort slagsmål. Ren tumult. Og jeg fik smidt et eller andet i hovedet, så der kom et kæmpehul. Jeg var overhovedet ikke involveret i slagsmålet, jeg var bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.«

Hvad har dine børn lært dig?

»Alt. At opleve, hvor skrøbelig man egentlig er. Og hvor ubetinget en kærlighed, man får tilbage fra sine børn. Der er ingen betingelser, du kan være nok så kolerisk, hysterisk råbende og skrigende, og de putter sig stadig ind til dig. Den form for varme og kærlighed, det er alt i mit liv.«

»Jeg synes faktisk ikke, at Bibelen er åndssvag læsning. Men jeg tror ikke på, at der sidder en Gud, den almægtige, og holder hånden under os.«


Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

»Det er jo egentlig bare at være mig selv. Det råd er der mange, der har givet mig. Uanset omkostningerne skal man forsøge at være sig selv – og være ærlig over for sig selv.«

Hvad er dit yndlingsord?

Sanselighed. Det er så fedt at mærke tingene, føle tingene, se tingene. Det er mig en ubetinget glæde at have den sanselighed. Det kan være alt fra at mærke på et godt stykke kød eller et fint stykke papir til at se på smukke blomster. Eller smukke mennesker.«

Hvad er dit yndlingsbandeord?

»Rend mig i røven. Det bruger jeg tit. Det er meget rammende. Og det ligger godt på tungen.«

Hvis du måtte ændre noget ved dit udseende, hvad skulle det så være?

»Ingenting. Jeg er, som jeg er. Jeg har ligesom mange andre haft fornøjelsen af at være ung, slank, sprød og lækker. Nu er jeg overvægtig – og jeg synes stadig, jeg er lækker.«

Hvad har fiasko lært dig?

»Du skal ikke tro, du er noget. Man skal være ydmyg og ikke have primadonnanykker. Du ved godt selv inderst inde, hvornår du lykkes, og hvornår du ikke lykkes. Men man lærer kun af sine fiaskoer. Man lærer ikke af sine successer.«

Claus Christensen åbnede for knap et år siden sin nye restaurant Salon i Bredgade, hvor han forener sine to lidenskaber - gastronomi og kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.