»Jeg har haft en nervøs ambivalens over for det her projekt«

Jacob Thuesen blev overrasket, da han blev bedt om at lave en film ud af Lars von Triers selvbiografiske manuskript »Erik Nietzsche - De unge år«.Forrige gang de to arbejdede sammen, endte det nemlig ikke lykkeligt.

Instruktøren Jacob Thuesen fik frie hænder med »De unge år«, der handler om Lars von Triers vej gennem Filmskolen i København. Thuesen og von Trier har tidligere arbejdet sammen - et samarbejde, der endte i uvenskab. I dag er det imidlertid glemt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard

Filminstruktøren Jacob Thuesen har en sjov fysisk lighed med sin berømte kollega Lars von Trier. Eller også er det blot noget man bilder sig ind, fordi man ved, at Thuesen netop har færdiggjort filmatiseringen af von Triers selvbiografiske manuskript om sin tid på Filmskolen i 1970erne og 80erne.
»Erik Nietzsche - De unge år« har premiere i dag, og selv om der er drejet og vendt på filmens begivenheder i forhold til virkeligheden, så er ligheden mellem fiktive og virkelige filmskolelærere og begivenheder bestemt tilsigtet.
»Jeg har sådan set ikke nogen problemer med det, fordi filmen er lavet med stor respekt. Vi har ikke haft til hensigt at gøre grin med folk, for det er der ikke noget positivt ved. Men vi har brugt filmskolen som en grundmodel for nogle fiktive figurer, som vi har kunnet lave noget sjov med,« siger den 46-årige Jacob Thuesen.
Filmen skildrer Lars von Trier og hans vej gennem det brogede filmskolemiljø, fra dengang han som filmnørdet amatør blev optaget på skolen, frem til han afslutter sin uddannelse med danmarkshistoriens dyreste afgangsfilm nogensinde.
I filmen kaldes von Trier for Erik Nietzsche, hvilket pudsigt nok også er anført i rulleteksterne som navnet på filmens manuskriptforfatter.
Beundrer von Trier
Undervejs støder Nietzsche sammen med skolens lærerstab, der består af både magtgale kæmpeegoer som skolens rektor og forfjamskede slapsvanse. De fleste af de personer, der har dannet forlæg for filmens figurer, har allerede set filmen, og Jacob Thuesen afviser, at han til dato har mødt ubehageligheder fra virkelighedens filmfolk.
»Men når det er sagt, så må jeg sige, at jeg – og vist også de omtalte personer – har haft en nervøs ambivalens overfor det her projekt. Da jeg mødte Nils Malmros, var han i hvert fald tilfreds med fremstil-
lingen af sig selv. Og selvom filmskolens rektor Henning Camre bliver portrætteret, som han gør, så var det jo ham, der gav Lars mulighed for at lave sin afgangsfilm. Det var Camre, der i sidste ende troede på Trier, og det viser vi jo også,« siger Jacob Thuesen.
Jacob Thuesen har selv en fortid på både filmvidenskab og på Filmskolen, hvor han blev uddannet som filmklipper. Han husker tydeligt, da han så Lars von Triers afgangsfilm i 1984, tre år før han selv blev optaget på Filmskolen. For ham indvarslede den korte film om en tysk soldats endeligt i Danmark under Besættelsen en ny era i landets filmhistorie.
»Der var dybest set tre faktorer, som var med til at genføde dansk film i 1980erne: Det var »Pelle Erobreren«, Lars von Trier og Henning Camre. Før det var dansk film ingenting. Sverige havde Ingmar Bergmann, Jan Troell og Bo Widerberg, og vi havde Erik Balling, Olsenbanden og Matador,« siger Jacob Thuesen, der påpeger, at den legendariske filminstruktør Dreyer af sin samtid blev betragtet som en særling, der ikke kunne få finansieret sine film.
Jacob Thuesen har sådan set ikke noget ondt at sige om folkekomediens store faderskikkelse Erik Balling, men dybest set har han ikke meget til overs for det daværende danske filmmiljø, der i en årrække syntes at sidestille dansk filmkunst med Olsenbanden-filmene.
»Men filmkunsten generelt er jo også ny. I sammenligning med litteraturen og malerkunsten, er filmsproget stadig i sin vorden. Om Danmark kan man sige, at man først begyndte at sammensætte et filmalfabet med Triers film,« siger Jacob Thuesen.
Ændrede i manuskriptet
Stumper af »Erik Nietszche« er faktisk instrueret af Lars von Trier. Det drejer sig om de super8 optagelser, han lavede som 7-årig, og som Jacob Thuesen har taget med i sin egen film, som en filmisk hyldest til von Trier.
»Det fascinerer mig, at Lars vidste, hvad han ville i så ung en alder,« siger Jacob Thuesen.
Thuesen traf von Trier første gang, da han var blevet ansat som filmklipper på von Triers TV-serie »Riget«, filminstruktørens første folkelige gennembrud. Selvom »Riget« efterfølgende gik sin sejrsgang over store dele af verden, husker Thuesen ikke samarbejdet som en dans på roser.
»Jeg havde en storladen opfattelse af, hvad en klippers rolle skulle være, og Trier mente omvendt ikke, at en klipper behøvede at være nogen stopklods i forhold til at få gjort sin film færdig. Og han har altid sagt sin ærlige mening,« fortæller Jacob Thuesen.
De skiltes ikke som venner, og derfor var Thuesen en smule overrasket, da han blev bedt om at overtage instruktørstolen på »Erik Nietzsche« fra Lone Scherfig, der var blevet engageret i et udenlandsk filmprojekt. Men kort efter var samarbejdet i gang igen. Thuesen havde helt frie hænder med opgaven, og ændrede blandt andet von Triers manuskript i en »populærvidenskabelig retning«, som han kalder det. Trier havde ikke i sit manuskript taget tilstrækkelig hensyn til publikums manglende viden om filmmiljøets interne forhold, mente Thuesen. Ændringerne betød dog ikke en genopblussen af den gamle strid.
»Under klipningen af filmen kom Trier tit ind og lå og kommenterede på sofaen, mens vi arbejdede. Og så blev vi venner igen,« siger Jacob Thuesen.