»Jeg er Paul McCartney - og Frank er Ringo!«

Casper Christensen og Frank Hvam er ikke dansk comedys svar på The Rolling Stones, men de vil muligvis gerne være The Beatles. Bare man ikke kalder dem for drengerøve. Berlingske har talt med hjernerne bag »Klovn forever«.

Klovn
Casper Christensen og Frank Hvam udkommer i år med deres nye film, Klovn Forever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Casper Christensens stemme lyder brugt. En stribe interviews har gjort den 47-årige komiker en smule klatøjet, men det virker nærmest, som om hans tilstand har bragt ham i et smålallet humør, der står i skæg kontrast til makkeren Frank Hvams forsøg på at tage journalistens spørgsmål alvorligt. Og bedst som man har den rollefordeling på plads, bytter de umærkeligt rundt, så Casper bliver den tænksomme og Frank den morsomme.

Anledningen til interviewet er den forestående premiere på »Klovn Forever«, den anden spillefilm med udgangspunkt i komikerparrets meget elskede TV-serie »Klovn«. »Klovn Forever« er ligesom den første Klovn-film instrueret af makkerparrets faste instruktør, Mikkel Nørgaard, og begge film er et pindehul mere alvorlige end TV-serien. For selvom der overskrides tabuer på stribe, er det også hensigten at få nogle alvorligere temaer ind i historien - som venskab kontra familie og forældreskab.

I filmen har Frank fået barn med sin kæreste Mia, og midt imellem barnevognsture og babysvømning forsømmer han sit venskab med Casper. Derfor er der ikke rigtig nogen, der holder Casper tilbage, da han beslutter sig for at relokere til Hollywood og skabe en ny karriere dér. Imidlertid går det op for Frank under læsningen af en fælles interviewbog, der er på vej til udgivelse, at han savner Casper så meget, at han er nødt til at hente ham hjem til Danmark igen. Scenen, hvor Frank bliver så optaget af deres fælles fortid, at han under læsningen glemmer, at han sidder på sin terrasse i øsende regnvejr, er en af de ømme, der giver filmen en lidt dybere tone end TV-serien.

Hvis man rydder bordet engang imellem, kan der opstå en helt nye ting. Det har jeg lært af Casper, siger Frank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Venskabstemaet vil begge komikere gerne snakke om, mens journalistens forslag om at krydre interviewet med »sjove« spørgsmål vækker mere skepsis.

- Jeg er mest bange for sjove spørgsmål. De seriøse kan man bedre lyve sig igennem, siger Casper Christensen, uden at det helt fremgår, om han mener det for sjov eller i alvor.

I sidste ende flyder det villede sjove sammen med den spontane alvor, når Casper og Frank taler, og lytter man til deres indbyrdes samtale, får man et ganske godt indblik i deres arbejdsmetode. Den ene lobber en idé ud i luften mellem dem i form af en barok situation, et skægt ord, der skal smages på, eller en sarkastisk oneliner, hvorefter den anden griber og jonglerer med den. Derfor giver det også mening for journalisten at skrive nogle af deres ordvekslinger ud med hud og hår.

Kvadron

Berlingske lægger ud med et spørgsmål, der er fast inventar i alle interview om »Klovn«-universet: Hvor meget afspejler filmen den virkelige virkelighed? Hvem svigtede først den anden som følge af familieforpligtelser?

- I virkeligheden var Casper den der først fik børn, og den der derfor først holdt op med at gå i byen i en periode«, fortæller Frank - uden synderlig begejstring for et spørgsmål, han har hørt mange gange.

- Men nu er det mig, der sidder med de små børn, mens Casper går væsentligt mere i byen, efter hans børn er blevet store. Så vi tager os altså en del kreative friheder i forhold til dem, vi virkelig, er, såsom at filmens Casper er single. Men vi tager altid udgangspunkt i de liv, vi lever, for det er der rigtig meget benzin i. Og det er sjovt at spille op ad vores egne liv, siger Frank.

Da kunne jeg se, at Frank arbejdede hårdest, og da kunne jeg se, at det nok ville vare et stykke tid, før vi slap hinanden igen. Selv om vi var meget forskellige, så grinte vi også meget sammen. Men først og fremmest kunne vi begge arbejde igennem, når det virkelig gjaldt, siger Casper Christensen om sin mangeårige makker. Foto: Simon Læssøe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Det er rigtig nok, at virkelighedens Casper har brugt en hel del tid i USA på at skrive filmmanuskripter, heriblandt et, som han skrev sammen med Frank for den britiske stjerne Sacha Baron Cohen, bedre kendt som Borat.

- Du har en amerikansk ambition. Og så har du fået en kone, der er kvadron, siger Frank, der åbenbart synes, at interviewet er ved at blive for tørt, og derfor introducerer et racebegreb, der sidst blev set i »Onkel Toms hytte«.

Casper griber velvilligt Franks kvadron-bemærkning

- Ja, min kone er kvart sort, det er rigtigt, siger Casper, der sidste år blev gift med Isabel Friis-Mikkelsen.

Har det også været en af dine ambitioner at blive gift med en kvadron?

- Ja, det har været et af mit livs store mål. Jeg turde ikke gå hele vejen med en mulat, for jeg er jo forsigtigt anlagt, siger Casper.

- Men du har taget dit første skridt i den retning, siger Frank.

Kærlighedens sorte hul

Duoen lægger ikke skjul på, at den har svært ved at kombinere familie og arbejdsliv, og derfor har Fran og Casper også med mellemrum isoleret sig frivilligt på arbejdsrejser, hvor det handlede om at arbejde uforstyrret med manuskripter og nye koncepter. Men kabalen går sjældent helt op. Casper, der har delebørn med sin tidligere hustru, Anette Toftgaard, kalder det et logistisk mareridt at få filmoptagelser og skemalagt børnepasning til at passe sammen.

- Vi drømmer om at tage afsted alene i to måneder uden børn, og det kan man jo ikke. Vore familier er inspiration, og ud over, at man elsker sine børn og kone højt, så er det vigtigt at leve et almindeligt liv og ikke i et elfensbenstårn. Et sted skal ideerne jo komme fra, siger Casper.

Berlingske bad Casper Christensen og Frank Hvam teste det indbyrdes styrkeforhold ved at lægge arm, men Casper opgav frivilligt kampen: »Jeg vil gerne beholde det venskab jeg har med Frank. Og hvis jeg vinder over Frank, så ved jeg hvad det vil koste«. Frank: »Ja, så skulle vi lægge arm hver dag indtil jeg havde vundet«. Foto: Simon Læssøe.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Frank mener, at de fleste mænd vil kunne genkende scenerne fra filmen, hvor Frank føler sig tilsidesat af de stærke bånd mellem mødre og børn.

- Som far kaster man noget energi ind i at gøre indtryk på det lille barn, men man ved jo også godt, at det lille barn har glemt alt om det, når det bliver ældre. Så man føler egentlig, at man skovler kærligheden ned i et stort sort hul, siger Frank.

- Du får det sgu’ til at lyde så smukt, lyder det sarkastisk fra Casper, der selv mener, at det mest udmattende aspekt ved små børn er »nyttesløse diskussioner om hvem der bør have styr på bleindkøb, men hvor det i virkeligheden handler om uudtalte følelser.

Frank har tydeligvis fået fat i et emne, der ligger ham på sinde.

- Det er hårdt, at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Man vælger en kvinde, der kan klare sig selv karrieremæssigt, og når så børnene bliver født, trygler man hende om at blive hjemme hos dem, fordi man ikke selv gider, siger han.

Casper sender ham et kort undersøgende blik:

- Du er en rigtig charmer i dag, må jeg sige!

Casper Christensen: »Drengerøv er sådan noget jackass, der døde for nogle år siden, men som stadig dukker op i TV-reklamer for eksempel. Som i Dr. Oetkers pizzasburger til »drengerøve«, der ikke kan lave mad. Det er et røvssygt mandeideal.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Hårdt arbejde

Frank og Casper har holdt denne duel kørende i mange år, og den begyndte en aften i slutningen af 1990erne da Casper, som da netop var blevet landskendt som excentrisk TV-vært i quizprogrammet »Husk Lige Tandbørsten«, ringede til den ret ukendte standupper og dyrlægestuderende Frank Hvam for at høre, om han ville være med til at lave satireprogrammet »Casper og Mandrilaftalen«. Ifølge Casper skyldtes telefonopkaldet, at han havde hørt at Frank lavede grin med ham i et standup-show.

- Men i stedet for at blive sur, indså jeg, at det var bedre at hyre ham, siger Casper.

For så kunne du bedre lukke munden på ham?

Frank kommer Casper i forkøbet.

- Ja og sådan har det fungeret lige siden. Jeg modtager stadig et månedligt beløb fra Casper for at holde min kæft om ham, siger han.

»Casper og Mandrilaftalen« blev en fantastisk legeplads for Casper Christensen, Frank Hvam og senere »Klovn«-partnere som Lars Hjortshøj. Casper var den relativt normale vært, der interviewede en række bizarre gæster, hvoraf Frank blandt andre fik gjort figurer som Gentleman Finn og Bjarne Goldbæk landskendte hos dem, der påskønnede showets kulrede humor. Både Casper og Frank vidste fra starten, at de havde fundet en form for fælles forståelse, som der kunne komme mange resultater ud af.

- Men dengang tænkte jeg kun et minut frem i tiden. Jeg tænkte ikke, at det var noget jeg ville lave 17 år senere, siger Frank.

- Det blev egentlig først alvor, da vi begyndte at lave TV-serien »Langt fra Las Vegas«. For da skulle vi skrive sammen, og det er et meget hårdere stykke arbejde. Da kunne jeg se, at Frank  arbejdede hårdest, og da kunne jeg se, at det nok ville vare et stykke tid, før vi slap hinanden igen. Selv om vi var meget forskellige, så grinte vi også meget sammen. Men først og fremmest kunne vi begge arbejde igennem, når det virkelig gjaldt, siger Casper.

Casper Christensen og Frank Hvam optræder begge nøgne i »Klovn Forever«. »Jeg får sgu et chok, hver gang jeg ser Caspers ...,« siger Frank Hvam. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Er I dansk comedys svar på The Rolling Stones?

Frank: »Casper, du er mere The Beatles. Du har altid udviklet dig. Og The Rolling Stones har altid spillet det samme. Du har ofte skiftet stil, hvor jeg egentlig mere er interesseret i at perfektionere farven brun«.
Casper: »Jeg tror, jeg er Paul McCartney.«
Berlingske: »Er du så John Lennon, Frank?«
Casper: »Nej, Frank er sguda Ringo.
Frank: »Lad os bare sige det. Men jeg ville egentlig hellere være Lennon, for jeg elsker at ligge i sengen hele dagen med min kone og snakke om, at vi allesammen skal være gode ved hinanden.«

Berlingske vil gerne have indkredset makkerparrets egen definition af komik. Et ord, man indimellem støder på i andres beskrivelser af »Klovn« er »drengerøvshumor«, men den bryder de sig bestemt ikke selv om, uanset hvor tit det bliver sagt.

- Vi bliver meget ofte skudt i skoene, at vi laver drengerøvshumor, eller at vi selv er drengerøve. Men det, vi laver, er ikke drengerøvshumor. Drengerøv er sådan noget jackass, der døde for nogle år siden, men som stadig dukker op i TV-reklamer for eksempel. Som i Dr. Oetkers pizzasburger til »drengerøve«, der ikke kan lave mad. Det er et røvssygt mandeideal, siger Casper.

Frank nikker alvorligt. Ifølge Frank handler »Klovn« om nogle mænd, der er udsat for store krav, og som fejler, fordi de også bare er mennesker, der slås med impulser og fristelser.

- Men personligt er jeg heller ikke en drengerøv. Jeg har en familie, som jeg har ansvaret for.

Der er en scene, hvor I optræder nøgne, og sågar en scene med erektion. Er I  nogensinde bekymret for, om I er... tilstrækkeligt imponerende?

Caspar: »Det bruger jeg ikke energi på at overveje.«
Frank: »Jeg tænker rimelig meget over det. Og jeg får sgu et chok, hver gang jeg ser Caspers.«

Frank Hvam: - Personligt er jeg heller ikke en drengerøv. Jeg har en familie, som jeg har ansvaret for. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Sex med dyr

I betragtning af, at der i »Klovn Forever« forekommer scener, hvor Frank fornærmer indiansk kultur og (i en anden scene) bliver udsat for ufrivillig intim omgang med en Grand Danois, forløb filmoptagelserne i det politisk korrekte USA forholdsvist nemt.

- Men der var alligevel nogle gange, hvor vi blev mindet om, at det alligevel er anderledes. der var for eksempel en ret hysterisk stemning omkring den hund, vi havde med. Der løb konstant tre mennesker rundt og holdt øje med, at hunden ikke led overlast. På et tidspunkt står jeg og Frank i middagssolen sammen med hunden, og så kommer der en mand løbende og siger, at nu skal hunden fan’me ind i skyggen. Skide være med mig og Frank, men hunden skal i skyggen, siger Casper.

Nu kommer 5000 dollar spørgsmålet...
Casper: »Det var relativt billigt. Men ok, jeg svarer for nøjagtig 5000 dollars.«
Berlingske: »Hvordan har I det med den danske lov mod sex med dyr?«
Frank: »Som alle, der har været ind over debatten, starter med at sige, så synes jeg ikke selv, at dyresex er specielt lækkert, og jeg er helt uinteresseret i det. Men jeg synes principielt, at folk skal ha’ lov til at ha’ sex med dyr, hvis ikke dyret lider overlast. Folk har forskellig slags seksualitet, og at undertrykke nogle bestemte former for sex er et voldsomt indgreb i folks liv. Så hvis dyrene ellers ikke lider overlast, så synes jeg, at man skal give folk lov til det.«
Casper: »Jeg synes ikke, man skal stikke pikken ind i nogen, der ikke selv har bedt om det. Medmindre de sover. Hahaha.«

Frank: »Og så synes jeg, at man skal se på sex med dyr i relation til, hvordan man ellers behandler dyr. Tag slagtegrises livsforløb. Halekuperede og kastrerede uden bedøvelse og smidt ombord på en grisetransport, der varer otte timer og ender med, at de bliver slagtet og ædt. der vil jeg sige, at hvis der er en, der sniger sig til en enkelt knald med en slagtegris, så er det sgu det mindste af dens problemer.

Berlingske: Men kan du være sikker på, at dyrene ikke har noget imod at mennesker har sex med dem?«
Frank: »Nej, det er der ingen der ved.«
Casper (ser plaget ud): »Ja men, men... det er altså lidt ulækkert.«
Frank: »Ja for helvede, men selve loven er dum. Hvem skal opdage, at der er nogen der har sex med dyr?«

- Vi drømmer om at tage afsted alene i to måneder uden børn, og det kan man jo ikke. Vore familier er inspiration, og ud over, at man elsker sine børn og kone højt, så er det vigtigt at leve et almindeligt liv og ikke i et elfensbenstårn. Et sted skal ideerne jo komme fra, siger Casper Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Netop hundescenen mener Frank og Casper er klappet af - også i juridisk henseende. Når man bevæger sig på kanten, skal man sørge for at have styr på den slags. Det var derfor, den mest chokerende scene i den første Klovn-film, hvor Frank og Casper fotograferer en mindreårig drengs tissemand (man er nødt til at se filmen for at forstå hvorfor!) blev til ved hjælp af en naturtro penis i latex.

- Men lige nu har vi faktisk en del overvejelser af den slags, for filmen skal vises ved filmfestivalen i Austin, og der må vi vide, om det kan være et problem, at publikum i Texas ser en stiv pik uden i forvejen at være blevet advaret om det. Det kan jo i princippet ende med et sagsanlæg, siger Casper.
Berlingske: »Eller en lynchning?«
Casper: »Ja, det er jo i Texas.«

Den stående variant

Comedy er en hård branche, men makkerparret har været gode til at lære af deres fejl,  og de har været hinandens bedste læremestre. Et omdrejningspunkt i serien er Franks særlige form for stædige retfærdighed, et punkt, hvor der er ret nøje overensstemmelse mellem den virkelige Frank og filmens, siger Casper. Men det er netop Franks standhaftige livssyn og måde at argumentere for det på, der jævnligt har fået Casper til at indse, at der kan være andre måder at se tingene på end hans egen.

Omvendt har Casper lært Frank, at man ikke skal låse sig fast på sine ideer. I en såkaldt teaser til deres nye film går Frank tur med barnevognen i den tro, at Mias og hans barn ligger trygt gemt i dynerne. Først da han kommer hjem, opdager Frank, at han samvittighedsfuldt har gået tur med en tom vogn. På trods af det nærmest geniale i joken, er den ikke med i den endelige version af filmen.

-Man skal ikke ikke hænge sig i en enkelt god idé, for den ene idé kan forhindre ti andre gode ideer at opstå. Så hvis man rydder bordet engang imellem, kan der opstå en helt nye ting. Det har jeg lært af Casper, siger Frank.

- Men nu er det mig, der sidder med de små børn, mens Casper går væsentligt mere i byen, efter hans børn er blevet store. Så vi tager os altså en del kreative friheder i forhold til dem, vi virkelig, er, såsom at filmens Casper er single. Men vi tager altid udgangspunkt i de liv, vi lever, for det er der rigtig meget benzin i. Og det er sjovt at spille op ad vores egne liv, siger Frank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Nu vi er ved det grænseoverskridende, så har Casper og Frank efterhånden opbygget en tradition med nogle filmplakater, der med en moderne dansk betegnelse er meget in-your-face, altså chokerende provokerende. En af de mest omtalte i forbindelse med »Klovn Forever« forestiller e nøgne Casper og Frank i en såkaldt 69er på et guldtæppe. Motivet giver Berlingske mulighed for at stille et spørgsmål, man meget sjældent ville høre i andre sammenhænge end »Klovn«.

Hvorfor er det ikke en stående variant af 69eren, når det nu er den I bruger med andre af de medvirkende i filmens handling?
Casper: »Det er meget anstrengende at lave den stående variant.«
Fransk: »Og det ville heller ikke se så godt ud. Når man skal være ulækker må man godt prøve at være det på en æstetisk måde.«
Casper »Og derfor ligger vi på et guldtæppe«.
Frank: »Det skulle gerne give det et strejf af romerriget«.
Casper: »Druer og toga’er. Klassisk stil.«
Frank: »I stedet for at ligge på et møgbeskidt cementgulv«
Casper »Uuh, ja. Det hader jeg.