»Jeg er (også) blevet groft krænket og godt udnyttet. Af kvinder«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da jeg var meget ung, omkring den seksuelle lavalder, blev jeg meget skæv og ekstremt fuld i selskab med et par piger, der var ældre end mig. Jeg var lige fyldt 15, de var 17. Jeg faldt i søvn på en stol, bedøvet af vin og hash. Jeg vågnede i en dobbeltseng, nøgen, med den ene kvinde oven på mig. Hun var også nøgen, hun ville have sex.

Ja, #OGSÅMIG. For selv om #metoo handler om at få KVINDER til at dele deres seksuelle krænkelser, så har jeg i forbindelse med dette ugens store hashtag på de sociale medier tænkt, at kvinder så sandelig også godt kan tage tyren ved hornene, når det handler om seksuel pågåenhed. At også mænd kender til kvindekrænkere. En hånd i skridtet til en julefrokost eller en Facebook-forespørgsel om, hvorvidt man er til NOGET. Jeg har sågar oplevet at en (i sit hjemland kendt) producer inviterede mig op på sit hotelværelse i Cannes, og hun var stærkt nedringet, og jeg kunne få billetter til den røde løber, hvis jeg gad at knalde hende. Og jeg måtte også gerne skrive om alle hendes film. Det lå i luften. Noget for noget, ikke? Selvfølgelig GJORDE jeg det. Og jeg sad bag Tarantino til premieren. Det var det hele værd.

For sandheden er selvfølgelig, at jeg altid har været med på den værste og derfor på ingen måde har følt mig krænket som sådan. Sådan er det med os mænd. Vi tænker ikke på os selv som ofre, når det handler om sex og flirt og tilnærmelser. Og problemet er selvsagt, at alt for mange mænd heller ikke tænker på kvinden som offer, når der gramses løs og det, der er værre. På den måde kaster hele Weinstein-sagen et tiltrængt spotlight på en gråzone, der egentlig ikke burde være en gråzone. Forklaringen er måske, at mænd fra især min og ældre generationer ofte er opdraget med pikken som kompas og kvindens krop som fyrtårn. Øl, fisse og båtmusik. En kvinde er noget, man tager sig. Jeg lærte det hele af min far, og han er på Harveys hold. Altså fra Weinsteins generation vel at bemærke, og de er benhårde, de gutter dér. I fars rørlæggerskurvogn blev der ikke lagt fingre imellem, når de talte om kvinder. Der var ikke langt til en åben slåbrok i Hollywood.

Også derfor får mænd lige nu en #metoo lige i nakken. Vores køn har selv sparet op til den, den er fuldt fortjent, jeg støtter kampagnen, men jeg har dog et lille ydmygt ønske på mandens vegne: Husk, at mange kvinder også bruger deres seksuelle kapital kynisk og skamløst, og at det tager vi mænd altså ganske roligt. Det er klart på grund af styrkeforholdet, og det er selvfølgelig pointen: at den store altid skal passe på den lille.

Jeg er bange for en ny tids tyranni. Hvor alle kvinder er hævntørstige ofre, og mænd partout er skyldige i deres forfædres ugerninger, medmindre man er erklæret mandefeminist. Hvor vi som moderne mænd skal bøje (pik)hovedet og lade os mentalkastrere af feministiske følelsesfascister, der ikke virker interesserede i facts, nuancer eller forklaringer, men blot tordner: Du er mand, du er et svin, du er skyldig. Så dig behøver vi ikke høre på! Jeg forsøger alligevel at række en finger i vejret og sige: Jeg er (også) blevet groft krænket og godt udnyttet. Af kvinder. Men jeg tager det kun personligt, jeg dømmer ikke jer alle.«