»Jeg vil gerne være tilgængelig for de mennesker, der bruger tid på at læse det, jeg skriver. Jeg synes selv, jeg har nogle af de bedste læsere – de er fantastisk dedikerede, søde og meget, meget loyale – og vi har det rigtig sjovt derinde.«

Sådan siger krimiforfatteren Sara Blædel om baggrunden for, at hun næsten dagligt er i kontakt med sine flere end 39.000 følgere på Facebook, foruden jævnlige opdateringer på Twitter og især Instagram.

»Jeg er stadig glad for, at der er nogen, der gider læse mine bøger, og jeg tror, at folk synes, det er sjovt at få at vide, hvordan de bliver til,« siger hun. »Derfor svarer jeg også altid, hvis nogen skriver til mig f.eks. på Facebook. Det er min profil, og det er mig, der sidder med den. Jeg har ikke nogen, der administrerer den for mig.«

I den danske forlagsverden er Sara Blædel kendt som »dronningen af sociale medier«. Men hun er langt fra alene. Stadigt flere forfattere er endog meget aktive på nettet, og endnu flere drømmer om at blive det. Da forlaget Gyldendal sidste efterår udbød en række kurser i brug af sociale medier, blev de øjeblikkeligt overtegnet, og der måtte i al hast programsættes nogle flere, fortæller Lotte Garbers, tidligere formand for Dansk Forfatterforening og i dag konsulent og seniorrådgiver på Gyldendal.

»Der har været en helt overvældende interesse,« siger hun. »Jeg tror, at det bl.a. hænger sammen med, at forfattere selv stiller øgede krav til det at være professionel. Som forfatter føler man sig naturligvis professionel i forhold til sit stof og sin tekst. Men hvordan er man professionel i forhold til at nå ud til sine læsere? Nogle vælger at sige ja til en masse foredrag, andre skriver klummer i aviserne — og rigtig mange har kastet sig over de sociale medier,« siger hun.

Når Gyldendal bruger penge på at uddanne sine forfattere i brug af sociale medier, betyder det ikke, at forlaget dermed har en forventning om, at forfatterne selv markedsfører deres bøger på nettet, understreger Lotte Garbers.

»Vi lader det være helt op til forfatterne selv, om de vil vil gå på sociale medier eller ej, og markedsføringen skal vi nok fortsat tage os af,« siger hun. »Men når de alligevel er derude – og mange forfattere er ekstremt aktive på sociale medier – hvorfor så ikke undervise dem i det, så vi undgår, at de shopper så meget rundt, at det går ud over forfatterskabet? Sociale medier er et svært felt at bevæge sig ind på. Man kan komme grueligt galt af sted, hvis man ikke har forståelse for mekanismerne derude,« siger hun og fortsætter:

»Men det er også et nyt værktøj, vi har fået i kassen til at nå læserne. Hvis jeg fortæller om min private skriveproces og deler nogle meget personlige betragtninger på de sociale medier, responderer folk på en helt anden måde, end hvis et forlag siger: Køb Lotte Garbers nye bog! Tidligere var det kun forlagene, der kunne være i kontakt med læserne ude i offentligheden. Nu kan forfatterne også selv.«

I karrierens første år holdt Sara Blædel mange forfatterforedrag på biblioteker landet over, og den kontakt med læserne var hun rigtig glad for.

»Men jeg måtte erkende, at jo bedre, det går, jo mindre tid har man, og det blev simpelthen for presset for mig at holde foredrag, samtidig med at jeg skrev på en bog. Og så er Facebook altså en fantastisk måde at sige til sine læsere på: Hey, jer er her stadig, og de spørgsmål, I før stillede til mig ude på bibliotekerne, kan I bare stille her.«

Sara Blædel har ikke nogen planlagt strategi for sin tilstedeværelse på de sociale medier. Hun skriver – især på Facebook – løst og fast om sin hverdag og sit arbejde og svarer på spørgsmål.

»Lige op til en bogudgivelse kan der godt være planlagt en kampagne sammen med forlaget - f.eks. »gæt omslaget på min nye bog og vind nogle bøger!« – men ellers er det bare sådan nogle almindelige hverdagsagtige ting, jeg deler. I øjeblikket, hvor jeg bor i New York, synes jeg, det er sjovt at vise, hvordan der ser ud i mit nabolag, og forleden, da jeg besøgte Facebooks hovedkvarter, lagde jeg også ud derfra. Det tror jeg, folk synes er sjovt at læse om.«

Hun beder også sine mange følgere om hjælp til sin research. F.eks. da hun i krimien »Dødesporet« ville beskrive, hvordan det opleves at blive kørt ned af en bil.

»Jeg ville gerne vide, hvad der går gennem hovedet på én lige i det øjeblik, man bliver ramt og flyver gennem luften. Heldigvis er jeg – 7-9-13 – aldrig selv blevet kørt ned, og så er det jo en gave for en forfatter, at nogle, som har været så uheldige at have prøvet det, også er villige til at dele oplevelsen med mig. Det var en kæmpe hjælp - og så kan de jo efterfølgende læse det i bogen.«

Med 38.000 venner på Facebook kender Sara Blædel selvsagt ikke sine følgere personligt, men hun kan se, at mange har fulgt hende i årevis.

»Jeg tror godt, de kan lide, at jeg ikke prøver at fremstå specielt fantastisk eller glamourøs. Og de skal aldrig være i tvivl om, at jeg er meget glad for, at de er der. Også på dage, hvor livet er mindre fedt,« siger hun. »F.eks. da jeg for nogle år siden mistede begge mine forældre med kort tids mellemrum. Jeg var nødt til at trække mig fra Facebook i en periode, men da jeg vendte tilbage, blev jeg mødt af en varme og kærlighed fra dem, der har fulgt mig længe, som var helt fantastisk. Det kom virkelig bag på mig, at jeg blev så glad og rørt over den trøst. Meget mere, end jeg havde troet, jeg ville.«

Omvendt har hun også oplevet nærmest harmdirrende reaktioner, hvis hun f.eks. er kommet til at lave en stavefejl eller der er smuttet et bandeord med i en opdatering. Og her gør hun altid kort proces.

»Jeg er altså ordblind, og hvis nogen har et problem med, at jeg skriver forkert eller bander på min Facebook-side, så skal de måske hellere følge nogle andre forfattere,« siger hun.

Abelone Glahn står for SoMe-kurserne på Gyldendal. Hun er uddannet journalist og arbejder i dag som forfatter og kommunikationsrådgiver med speciale i virtuelle netværk. Og hun mener, at både etablerede og nye forfattere kan have stor gavn af at udbrede kendskabet til deres bøger via sociale medier.

Da hun i november 2016 udgav brugsbogen »Forfatterens guide til sociale medier«, valgte hun at »tage sin egen medicin« ved næsten udelukkende at markedsføre bogen via de sociale medier og undlade at sende de sædvanlige pressemeddelelser til traditionelle printmedier, radio og TV.

»Mit mål var at sælge 500 bøger det første halve år og blive hyret til mindst ét foredrag eller en anden undervisningsopgave om måneden på baggrund af bogen. Og begge mål er langt overskredet,« siger hun. »Bogen er nu trykt i tredje oplag og runder om kort tid de første 1.000 solgte eksemplarer. Og siden lanceringen har jeg i gennemsnit været ude at undervise forfattere tre gange om måneden.«

Markedsføringen har bestået i mange hundrede statusopdateringer, billeder og videoer, som Abelone Glahn har lagt ud primært på LinkedIn, Facebook, Twitter, Instagram og sin egen blog både før og efter bogudgivelsen.

»Vil man udbrede kendskabet til et bogprojekt på de sociale medier, er det en god idé allerede at gå i gang, mens projektet er i sin indledende fase,« siger hun. »Hvis du involverer folk i processen, f.eks. viser billeder fra din research og fortæller om de dilemmaer, du løber ind i undervejs, bliver de interesseret i projektet og deler måske dine opslag med andre. På den måde bygges din base af følgere gradvist op.«

Selv har hun opdateret både med tip fra sin bog, nyttige links til andres artikler og procesopslag, der viser bogens tilblivelse og dens vej ud til læserne. Samt – ikke mindst – viderebragt de læserreaktioner, der er strømmet ind undervejs.

»Tilbagemeldingerne viser, at det er via mund til mund-metoden, bogen får sin omtale. At få en anmeldelse er ikke nødvendigvis altafgørende for en bog i dag. Forfattere kan komme meget længere ved at tale direkte til læserne, fortælle om overvejelser og dilemmaer i skrivefasen, give nyttige input og indimellem måske også en godbid i form af et gratis kapitel,« siger hun.

Det er vigtigt, at folk også føler, at de får noget ved at følge dig, og at du ikke kun henvender dig, når du har noget at sælge. Derfor skal du også være aktiv, selvom du ikke er i gang med en bog, f.eks. ved at linke til interessante artikler eller kommentere aktuelle problemstillinger. Og du behøver ikke nævne din bog, hver gang du opdaterer. Ingen kan holde ud at få et salgsbudskab proppet ned i halsen hele tiden.«

Abelone Glahn har gennemsnitligt brugt halvanden time om ugen på de sociale medier til lanceringen af sin bog. Og hun er ikke i tvivl om, at hun vil gøre det igen næsten gang.

»Men ikke uden at supplere med traditionelle pressemeddelelser til dagblade, netmedier, radio og TV,« siger hun.