»Jeg er ikke indvandrerinstruktør eller en brun succeshistorie, jeg er bare instruktør«

Da han var otte år kom Sargun Oshana til Danmark som irakisk flygtning. Han forelskede sig i teatret i folkeskolen, og i dag er han en de stærkest lysende nye talenter. Med inspiration fra popkulturen vil den 35-årige instruktør udfordre teatrets rammer.

»Jeg havde en musiklærer i folkeskolen, som castede mig som Elvis, hvor jeg skulle synge »Hound Dog«. Teatret var en snebold, der blev til en lavine,« siger Sargun Oshana der både er uddannet skuespiller og instruktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

For syv år siden befandt Sargun Oshana sig i en midlertidig livskrise på en strand i Indien. Den dengang 28-årige Oshana med irakiske rødder og bløde aarhusianske a’er var efter fire forsøg kommet igennem nåleøjet til skuespillerskolen ved Aarhus Teater og var nu færdiguddannet skuespiller.

Alligevel havde han følelsen af at være på den forkerte hylde. Når han kom til castings, var det ofte på stereotype indvandrerroller som kriminel eller kioskmand.

Men når han åbnede munden, fik han at vide, at hans dialekt var for jysk. Derfor var han taget på yogaophold i Indien for at tænke over tingene.

»På skuespillerskolen analyserede jeg altid, hvordan vi kunne fortælle historien bedst. Jeg så rollerne i helikopterperspektiv og tænkte: Hvad vil vi sige med dette stykke? I Indien besluttede jeg, at jeg skulle være instruktør. Der var deadline på uddannelsen få dage efter, så jeg skrev ansøgningen på min telefon med dårligt wifi. Men jeg kom jeg ind,« siger Sargun Oshana og knapper skjorten op til ære for fotografen.

Sargun Oshana, instruktør med irakisk baggrund

»Mine karakterer har ofte en grundlæggende tvivl ved det at være menneske. «


Hvordan opstod din interesse for teater?
»Min familie er assyrere fra Irak og flygtede til Danmark i 1992, da jeg var otte år. Jeg er opvokset i Hørning uden for Aarhus med en far, der er elektriker, og en mor der pædagog. Så jeg kommer ikke fra en teaterfamilie. Da jeg startede i skole i Danmark, var det nyt for mig at have musik og kreative fag. Skolen i Irak var helt anderledes og meget striks.

Jeg havde en musiklærer i folkeskolen, som castede mig som Elvis, hvor jeg skulle synge »Hound Dog«. Jeg blev helt opslugt af det univers og spillede teater i hele min ungdom. Det var det en snebold, der blev til en lavine.«

Teater på bøssebar

Siden han blev færdig som instruktør i 2016, har Sargun Oshana fået ry for at hive det unge publikum i teatret med forestillinger med rødder i populærkulturelle værker.

Som f.eks. Stephen Kings »Misery« på Teater Republique på Østerbro, iscenesættelsen af Niels Henning Falk Jensbys homoerotiske roman »Techno« på bøssebaren Nevermind og »Momentet« på Aarhus Teater, inspireret af rapperen L.O.Cs tekstunivers.

Sargun Oshana, skuespiller og instruktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Mine karakterer har ofte en grundlæggende tvivl ved det at være menneske. Hvis man skræller alle lag af, hvad er der så tilbage? I »denungewertherslidelser«, der spiller nu på Sort/Hvid, er det fornuften, der kæmper mod følelsen.«

Hvordan påvirker din baggrund dit arbejde?
»Selvfølgelig har jeg haft en anden opvækst, men jeg er formet af dansk teatertradition, ikke irakisk. Jeg er optaget af, hvem der får lov til at fortælle historier. Og jeg ville aldrig kunne lave et homoerotisk teaterstykke som »Techno« i Irak, hvor alle forestillinger skal igennem et censurpanel. Jeg har rejst i Irak og Libanon og er imponeret af, at de lokale instruktører alligevel formår at skabe nogle stærke fortællinger trods censuren.«

Sargun Oshana, skuespiller og instruktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvilke historier mangler på danske teatre?
»Mine stykker handler ikke om at være migrant, men nærmere om, hvem, der fortæller historien. Jeg er ikke indvandrerinstruktør eller en brun succeshistorie, jeg er bare instruktør. Dermed ikke sagt, at jeg ikke står ved min etniske baggrund, men det er bare ikke det eneste, der optager mig,« siger Sargun Oshana.

»Jeg vil gerne skabe forestillinger, der udfordrer hvad teater kan være. F.eks. ved at inddrage publikum, men også vise forskellige etniciteter, køn, klasser og aldre på scenen«, siger han og nævner som eksempel forestillingen »Desertør«, der spiller på Teater Republique i foråret. Den er baseret på tegneserien af Halfdan Pisket, der skildrer sin tyrkiske fars dramatiske historie.

»Jeg kan identificere mig med tegneserien, fordi jeg selv er flygtning. Den handler om, hvordan faderen kom i torturfængsel, men også hvordan Pisket tegner hans historie og kamp mod systemet. Samtidig er det en universel historie om undertrykkelse, og hvad et menneske gør for at finde håb i en ødelagt verden. I »Desertør« drejer det sig om systemet mod det enkelte menneske. Jeg er optaget af, hvad der gør os til dem, vi er. Jeg kan godt lide at pille den fjerde væg ned, så publikum husker, at teatret foregår i nuet.«

Sarghun Oshana er aktuel med »denungewertherslidelser«, der kan ses på Teater Sort/Hvid frem til 22. februar og »Dessertør« på Revolver - Østerbro Teater.