Rygtet har svirret et stykke tid. Det er ubehageligt, fordi det kan undergrave en persons troværdighed. Derfor skal spørgsmålet stilles. Åbent.

Angiveligt skulle der stå en håndbygget racercykel hjemme hos verdens førende dopingjæger Rasmus Damsgaard. Sådan en cykel koster ifølge eksperter 40-50.000 kroner i fri handel, når den svarer til dem, professionelle cykelryttere kører på under Tour de France.

Der går et rygte om, at du har fået gaver fra Astana – bl.a. en racercykel – er det korrekt?

»Nej,« siger Rasmus Damsgaard.

Heller ikke fra CSC Saxo Bank?

(fem sekunders pause)

»Jo. Jeg har fået en cykel fra CSC. Det er rigtigt.«

Er det ikke et etisk problem?

»Det ved jeg sgu ikke, om det er. Jeg går ud fra, at det var fordi, de fik en ny cykelsponsor og skulle ud med dem. Men … det ved jeg sgu ikke. Det var ikke noget, jeg havde hverken regnet med eller spurgt om. Men da afslutningen fra i år skulle falde, så stod der en cykel. Ja, det gjorde der. Det må jeg indrømme. Det gjorde der.«

Det synes du ikke er et problem?

»Faktisk får jeg jo ikke tid til at cykle på den. Men nej. Man skal hele tiden veje det op imod, hvad det er jeg laver for CSC Saxo Bank eller Astana. Jeg laver et program.«

Det forstår jeg godt, men det er en diskussion, vi også har som journalister?

»Ja. Men jeg kunne sikkert bare have bedt om 20.000 mere i bonus eller et eller andet. Eller jeg kunne have trukket 20.000 mere ud af projektet. Der er ikke nogen bånd eller noget. Altså personligt synes jeg ikke, der er noget problem i det. Ja … Ja, men det har jeg. Det er i hvert fald rigtigt. Men det ændrer ikke ved mit arbejde.«

Da du begyndte arbejdet med CSC, understregede du vigtigheden af, at du var økonomisk helt uaf­hængig af cykelholdene?

»Ja, men ikke mere uafhængig – og det tror jeg også, at jeg understregede dengang – end, at det jo ikke er filantropi fra min side. Holdene betalte ind på en konto til Bispebjerg Hospital, hvor jeg krævede nogle penge for det antal timer, jeg lagde i det. Det er det samme, jeg gør i dag. Jeg får det samme beløb for det i dag, som jeg fik, da jeg var på Bispebjerg. I dag har jeg bare lavet et lille firma, som det kører over.«

Men er det ikke kritisabelt, at der ikke længere er den armslængde mellem dig og cykelholdene, som der var, da du begyndte?

»Næ. Den officielle antidoping-myndighed for alle de prøver, jeg tager, det er UCI. Dermed følger det kundens bestemmelser. Jeg får først resultaterne, når UCI har modtaget dem. Så lægger jeg dem ind i en database. Og jeg kan ikke manipulere med dem.«

Hvad tjener du på dit arbejde for CSC?

»Det ved jeg ikke, om jeg skal meddele. Om det er god kutyme. Men jeg tjener fuldstændig det samme, som da jeg arbejdede på Bispebjerg.«

Og hvad tjener du fra Astana?

»De betaler det samme. Men jeg tager ikke dobbelt.«

Vil det sige, at hvis du tjekker CSC og Astana og andre hold, så får du ikke betaling flere gange?

»Ja, altså jeg tager det ikke ud til mig selv – til min egen privatøkonomi. Det ryger jo ind i mit firma, som har nogle omkostninger. Det kan I se, når året er omme.«

Hvad hedder dit firma?

»Radar.«

Det er dit firma 100 pct.?

»Ja.«

Jeg har hørt, at du tjener det samme som en overlæge per hold. Er det helt hen i vejret?

»Da jeg gik ind i CSC-arbejdet, bad jeg om at blive betalt som en overlæge på Bornholm, som skulle være til stede 24 timer i døgnet. Det var omkring 980.000 eller sådan noget. Men det er da rigtigt, at det da sagtens kan være, at der kommer penge i firmaet, efter jeg har fået løn.«

Bør du ikke kræve Fränk Schleck sat af CSC-holdet, hvis du fortsat skal arbejde med dem?

»Hvad Fränk Schleck har gjort et halvt år før, jeg startede mit arbejde med CSC, er jeg fuldstændig ligeglad med. Jeg er også ligeglad med, at Bjarne Riis har dopet sig. Og jeg er også ligeglad med, om Lance Armstrong har positive EPO-prøver liggende i fryseren i Frankrig. Hvad folk har gjort i fortiden, er jeg ligeglad med. Det drejer sig om, at i det her program, har vi en ret stor fornemmelse for, at det kan afdække, om folk snyder eller ej.«