»Jeg er ikke bange for at se publikum i øjnene«

Det har været Lise Baastrups sommer. Et stort gennembrud som ny pige i Cirkusrevyen og to priser lige i nakken. Mød Danmarks nye, uforfærdede og alsidige talent, der i efterårssæsonen både skal synge Benny Andersens poetiske »Svantes viser« og spille kvindelig seriemorder.

Lise Baastrup fortæller om, hvordan det var en tilfældighed, at hun blev skuespiller og om hendes forhold til tilskuerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Cirkusrevyens premiere var overstået, og revyholdet trådte frem på scenen - en for en - var jublen mærkbar. Men da turen kom til debutanten Lise Baastrup buldrede det for alvor løs i en ægtefølt begejstring over den selvfølgelighed, hvormed den unge skuespiller var trådt ind på scenen med de mange forventninger knyttet til sig. Direkte i fodsporene på store divaer som Liva Weel, Lily Broberg og den nuværende revydronning Lisbet Dahl.

Sæsonen nærmer sig sin afslutning, da vi møder hende i de kolonihavehyggelige omgivelser bag Cirkusrevyens telt før en forestilling. Og Lise Baastrup er lutter imødekommenhed og munterhed. Der bliver kastet glade kommentarer efter revyens baghold i takt med, at de møder ind, og hun er forlængst hyret til næste års revy også. Så det er lidt paradoksalt, da Baastrup siger, at hun egentlig synes, tragedien er lettere at spille end komedien.

»Det er hårdere at spille det komiske end det tragiske. Jeg har nemmere ved at gå ind i det, der gør ondt, det der er hårdt og alvorligt. Jeg er et glad og positivt menneske, så folk forventer ikke det tragiske af mig. Det er komplekst, men man kan ind imellem røre folk på en anden måde, når man laver noget, de ikke lige forventer.«

»Selv om jeg ikke er sådan en, hvor de griner, bare jeg kommer ind på scenen, det er slet ikke oppe i det klovnestadie - det må være frygteligt,« siger hun med et nik op til det store sort-hvide foto af Dirch Passer, der hænger over sofaerne over for os.

»Det handler måske også om, at man engang imellem spiller noget, hvor publikum griner, mens man selv tænker, at det her ikke lige er min humor. Der er det lettere at finde en fællesnævner i tragedien. De fleste er enige om, hvad der er sørgeligt,« mener Lise Baastrup.

»Men hvis jeg synes, jeg bliver typecastet, så må jeg sige nej. Så må jeg jo sige, at jeg synes, jeg skal holde mig fra komedie i en periode. Indtil videre synes jeg, jeg har spillet en god blanding af det hele.«

En form for teatersport

Det var »en tilfældighed«, hun overhovedet blev skuespiller, siger Lise Baastrup.

»Jeg har altid sunget og spillet musik, og da jeg fik drama i skolen, kunne jeg godt se, at det var jeg ikke helt dårlig til. Men jeg gik meget op i psykologi og troede faktisk, det var den vej, jeg skulle gå.« Efter gymnasiet, var hun med i nogle semiprofessionelle teaterforestillinger, mens hun arbejdede og overvejende, hvad hun skulle læse.

»Her fik jeg at vide af nogle kolleger, at man jo kunne søge ind på teaterskolerne, og det gjorde jeg så. Jeg kom videre til andenprøve i Odense og fik rigtig god, konstruktiv kritik. Så jeg tænkte, at jeg prøver igen næste år, og kommer jeg ikke ind dér, så læser jeg psykologi. Men jeg kom ind.«

Man kan vel sige, at du blev en slags psykolog alligevel?

»Du kan komme masser af psykologi ind i rollerne, som publikum ikke nødvendigvis lægger mærke til. Som noget, man gør for sig selv. Jeg kan godt lide at gå kontra på en karakter, så den gode virker ond, og den onde god, for folk er ikke én- eller to todimensionelle. Men ellers går jeg meget teknisk til faget. Man kan skrue op og ned og skrue på nogle knapper - fra realisme til det absurde.«

Kort efter skuespillerskolen blev hun en del af det nye, unge ensemble, teaterchef Morten Kirkskov skabte på Aalborg Teater, og de næste tre år kunne man se Lise Baastrup i så forskellige roller som »Snedronningen« i familieforestillingen over H.C. Andersens eventyr og Sally Bowles i musicalen »Cabaret«, men også flere mindre roller.

»Det ensemble, jeg var i på Aalborg Teater, gav en form for selvtillid. Vi turde prøve alle mulige ting af. Det blev nærmest en form for teatersport at skifte karakter, og det var bare med at tage alt, hvad man kunne få at lave. Det, tror jeg, er sundt som skuespiller.«

Men medlemmer af ensemblet fik også at vide af deres chef, at de var på teatret, fordi han syntes, de var de bedste til opgaven.

»Han ville ikke ud i byen og hyre en eller anden ind til den store hovedrolle, for han syntes, han havde et hold, der kunne det hele. Det gav da en kæmpe selvtillid, hvor vi følte, »fedt mand, så kan vi jo lave alt!«

»Det var som at få lov til at gå i skole igen, fordi der var en direktør, der sagde, »det kan du godt - det er derfor jeg har dig«. Så tror man jo også selv på det.«

Improvisation

En længere periode pendlede hun meget mellem Aalborg og København for at lave TV, blandt andet spillede hun rollen som lærerinden Hjørdis i serien »Rita«, som senere som noget ganske nyt i dansk TV-historie fik sin egen spinoff. Hun valgte til sidst at stoppe på Aalborg Teater for at blive freelancer i København.

»Jeg mente, at det for alle parter ville være bedst, hvis jeg bare kom derop som gæst engang imellem,« forklarer hun.

Noget andet, som ofte krævede Lise Baastrups tilstedeværelse i København, var også improshowet »Rundt på gulvet« på TV2, som hun lavede sammen med blandt andre komikerne Christian Fuhlendorff og Andreas Bo.

»Ligegyldigt hvad jeg spiller, så jeg er glad for improvisation. Improvisation kræver, man er fokuseret. Alt kan jo ske, så du skal være vågen, ellers mister du din punchline,« forklarer hun.

»Improvisation betyder ikke, at jeg går rundt og klovner, og måske ødelægger det for de andre. Men det kan være, at jeg, selv om der er en Shakespeare-rytme i mine replikker, godt kan ændre i nuancen, når jeg siger et bestemt ord, at jeg kan gå lidt længere over mod damesiden et bestemt sted i forestillingen, eller at jeg prøver af, hvordan det vil se ud, hvis jeg vender ryggen til, mens jeg siger en replik,« forklarer Lise Baastrup.

»I Cirkusrevyen improviserer vi nærmest de første 50 spillegange, indtil vi har fundet dér, hvor en tekst skal ligge. Teksterne er jo ikke færdige, fordi der er premiere. Hen over de første 50 spillegange finder vi frem til, at »nå ja, hvis hun nu svarer på dén måde, så…« indtil nummeret er færdigt. Nu kører det mere på rygraden.«

Men også i en klassiker som »Indenfor murene« på Aalborg Teater lavede hun nærmest ikke andet end at improvisere.

»Jeg havde kun tre replikker, og ellers var det mig, der skulle rydde bordene af. Vores eneste aftale var, at vi hver aften skulle have maden ind og ud af scenen. Det gjorde, at forestillingen blev forskellig fra aften til aften. Den blev aldrig sat.«

Ligegyldig hvad hun spiller, er Lise Baastrup glad for improvisation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Den usynlige væg mellem scene og sal

Tilskuerne er hun ikke bange for.

»Så snart der er instruktør, der siger, »vi har brudt den fjerde væg, I må godt se på publikum«, er der mange af mine kolleger, der fæstner blikket mellem to tilskuere eller på bagvæggen. Men jeg kan virkelig godt lide at kigge på dem i salen, for de minder mig om, at vi bare ER mennesker.«

»De sidder der, fordi de har betalt penge for det og faktisk gerne vil se det, jeg laver. Og får man så øjenkontakt med nogen, der rigtig gerne vil lytte til det, man siger, så giver det sådan en ro. De er ikke dronning Margrether, som er parat til at sende mig ud af landet, hvis ikke jeg gør det godt nok.«

Men at nedbryde den usynlige væg mellem scenen og sal stiller faktisk også nogle krav til publikum – tro ikke andet:

»Vi ser alt på scenen. Vi ser ALT. Vi fornemmer ikke bare, hvordan salen har det, man lægger mærke til alt. Det er jo publikum, vi laver det for, så selvfølgelig lægger vi mærke til, hvis der er nogen, der rejser sig for at gå på toilettet, eller nogen, der besvimer,« siger Lise Baastrup, og tilføjer, at noget af det, der har taget længst tid for hende at vænne sig til ved at spille Cirkusrevy er, at folk jævnligt besvimer.

Nu har hun efterhånden vænnet sig til at ignorere, at der står et par samaritter og hælder væske på en tilskuer lige foran hende, og spiller videre som om intet er sket.

I efteråret står den først på noget af det danskeste danske med forestillingen »Svantes Lykkelige Dag« på Nørrebro Teater, omend Lise Baastrup nok mener, at Benny Andersen også har noget melankolsk og måske endda ligefrem pessimistisk i sig. Men »der skal humor ind over, for ellers kan det ikke være en rigtig tragedie, og uden det tragiske, bliver det heller ikke en rigtig komedie.«

Lige efter nytår bliver det til gengæld alt andet end morsomt, når Lise Baastrup skal spille USAs første kvindelige seriemorder, den prostituerede Aileen Wuornos, som blev henrettet for at have myrdet syv kunder. Mens hun er på flugt, forelsker hun sig i Tyria Moore, som Wuornos lever sammen med, da politiet anholder hende. Forestillingen »Monster« er lavet blandt andet på baggrund af Hollywood-filmen af samme navn med Charlize Theron i hovedrollen.

»Der er også en dokumentarfilm, som følger Aileen Wuornos i hendes sidste år på dødsgangen, og den rejser spørgsmålet, hvem det egentlig er, der er et monster? Er det samfundet eller er det hende? Når man ser dokumentaren, så ved man, det er den verden, hun er født ind i, der er et monster over for hende,« forklarer Lise Baastrup.

»Udfordringen for mig bliver, at der jo ikke er nogen ud over hende selv og mændene, der har været der på det tidspunkt, hvor hun har dræbt dem. Så vi kan kun gætte, hvornår hun har talt sandt, og hvornår hun ikke har.«

»Men jeg skal se filmen »Monster« igen, inden vi starter prøverne. Man stjæler da med arme og ben fra de bedste, man ser, og der er jo ingen der vil tænke »Oh my god, that’s so Charlize Theron«, når de ser mig i rollen.«

»Svantes Lykkelige Dag« spiller på Nørrebro Teater fra den 23. november.

»Monster« er et samarbejde mellem Eventministeriet på Det Kongelige Teater og CPH Pix. Den spiller fra den 23. januar 2017.

Lise Baastrup skal i efterårssæsonen synge Benny Andersens poetiske »Svantes viser« og spille kvindelig seriemorder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.