Jeg er i tvivl om den rigtige social media-strategi for mit nyfødte barn

KLUMME

Jeg blev far i sidste uge! Og hvilken lykkelig begivenhed det var. Fødslen gik godt, både mor og barn har det strålende, og jeg glæder mig over at kunne udfylde de til faderen definerede roller: Hente vand, købe ind og stå for kommunikationen med omverdenen.

Allerede i minutterne efter den lille pige var født, opstod den første trang til at meddele familie og venner de dejlige omstændigheder. Som en anden Simba i »Løvernes Konge« skulle hun vises frem på sletten foran hele verden, og det kunne ikke blive storslået nok. Kun underlægningsmusikken manglede.

Jeg trak den dog lige et døgn, men så kunne jeg heller ikke dy mig længere. Det eneste, der var svært, var at vælge, hvilket af de 150 billeder jeg allerede havde taget, der skulle deles.

Når det kommer til direkte kontakt med hele omgangskredsen i et snuptag, findes der ganske enkelt ikke nogen smartere måde end Facebook og Instagram. Like, like, like. Som et andet kasseapparat rullede det ind med social anerkendelse.

Straks efter de første likes og kommentarer meldte de første tanker sig dog om, hvordan den lille ny egentlig skal eksponeres på de sociale medier. Og om overhovedet.

Børn har selvsagt ikke selv mulighed for at give deres egen holdning til kende, når de stadig er små. Derfor er det op til forældrene at bestemme, om børnene dagligt skal eksponeres som små trofæer, der nu har taget de første skridt, vundet en fodboldkamp eller er startet i skole.

De smukkeste mirakler er ens egne børn, og trangen til at meddele omverdenen, at verdens ottende vidunder har indfundet sig på matriklen, er fælles for alle. Men interessen for andre menneskers børn er til at tage og føle på. Man kan være begejstret og glæde sig, men i aften er der Champions League, og din ven skal forresten også huske at købe mælk. Større er det heller ikke. Og ja, en fødsel er sket før i verdenshistorien.

Lad os bare være ærlige: Hvis man ikke lige tilhører den nærmeste familie, bliver andre menneskers afkom rigtig hurtigt blot endnu et barn i det uendelige newsfeed. Og er man på min alder, er der i disse år kortere og kortere mellem posts fra nybagte forældre, der stolt fremviser den nye verdensborger.

For mange er andre menneskers børn på sociale medier så fjern en forestilling, at de hellere var fri. Særligt på Facebook, hvor klassekammerater fra folkeskolen måske alligevel ikke var så berigende virtuelle venskaber.

For få år siden besluttede amerikaneren Chris Baker sammen med to venner at gøre noget ved de mange babybilleder, der overbefolkede deres newsfeeds. Derfor udviklede de Unbaby; en applikation til webbrowsere, der kort og godt scannede for babybilleder og erstattede dem med billeder af noget sjovere – for eksempel katte.

New York Times skrev dengang, at Chris Baker og co. havde fixet internettet, og hele verden, pånær et par fornærmede mødre selvfølgelig, fulgte trop og lovpriste nyskabelsen. Et stort skridt mod et mere personligt internet, og et opgør mod den massive eksponering af folks guldklumper.

Det er den radikale måde. Den modsatte er lige så ekstrem: Jeg ser jævnligt, at nyfødte får deres egen Instagram-profil, selvfølgelig kurateret af forældrene, så alle med trang til baby- og børnebilleder kan blive stopfodret den vej. Er der følgere i det? Så absolut. Er det for meget? Helt bestemt.

En af mine yndlingsaversioner, og jeg er sikkert selv skyldig, er andre menneskers sukkersøde glansfremstillinger af eget liv. Nybagte boller, museumsbesøg og smukke børn svøbt i cashmere. Det hele er åh-så-perfekt, men hvis man ikke også af og til viser et billede af et kaotisk køkken indsmurt i størknet havregrød og tre dages opvask, bliver det simpelthen for utroværdigt.

Hvad angår vores egen datter, bliver det nok svært ikke at drysse et par billeder, opstillede eller ej, ud over de kanaler, vi nu engang befinder os på. Det kommer dog næppe til at måle sig med det ultimative sociale netværk, der er garant for konstant tilbagemelding og uendelig kærlighed: SMS-beskeder med billeder til bedsteforældre.