»Jeg er alt for nærtagende, forfængelig og skrøbelig«

X Factors overvældende succes har været hård ved succesfulde Remee. Formiddagsbladene ripper op i hans fortid, og samtidig er han blevet udskreget som en af landets mest upopulære personer.

»At omfanget af det her program er blevet så voldsomt, og at alt det ved siden af udvikler sig så negativt, det kommer fuldstændig bag på mig. At der sker noget med folk, der fucker med deres hoved og får det værste frem i dem, når de ser X Factor, det er... lidt bekymrende. En usund tendens, synes jeg,« fortæller Remee. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen

»Det føles som om, jeg er med i The Truman Show. Bare i horror-versionen.«

Remee har i de seneste uger set sit ansigt på formiddagsavisernes forsider og er efter sin rolle som ufrivillig bøddel – som dommer i det succesombruste X Factor – blevet massernes foretrukne hadeobjekt:

»Fuck dig, Remee«, »Remee kan rende mig« og »Remee er en krukke« har der stået på formiddagsavisernes forsider – og oplaget er steget hver gang. Det har været en kæmpe overraskelse for hovedpersonen selv, og da Berlingske møder ham til dette interview, lægger han ikke skjul på, at han er dybt påvirket af den enorme fokusering.

»Jeg kan ikke sige, det er rart, jeg kan ikke sige, jeg kan bruge det til noget, men jeg må bare konstatere, at diskussionen om mine valg er der. Nu holder jeg fast i, at man møder sig selv i modgang og fokuserer ellers på det essentielle: Hvem er jeg, og hvad er mine værdier, hvem er mine venner, min familie, mit udgangspunkt. Ellers bliver jeg sindssyg.«

Næse for hits
Remee, der ellers er kendt for sin veludviklede næse for hits og for, hvad der rykker i publikum, har i tilfældet X Factor ikke kunnet forudsige programmets overvældende, og for Danmarks Radio historiske, hitpotentiale. Og da slet ikke den modvind, han er kommet i, efter han valgte at lade gruppen VocaLoca gå videre frem for solisten Lisa i det populære program.

For modvind er noget, der set udefra har været næsten fraværende i Remees musikalske karriere.

Han blev stjerne som 15-årig, var teenageidol i dancegruppen Sound of Seduction og har igennem de seneste atten år forfinet indtrykket af sig selv som Danmarks ukronede hitkonge. Han skriver hits for internationale superstjerner – vandt så sent som torsdag det tyske Melodi Grand Prix – tjener millioner af kroner på royalties, og så var han en af bagmændene bag støttesinglen for tsunamiofrene i Sydøstasien, »Hvor små vi er«. Den indspillede omkring tre millioner kroner og solgte 13 gange platin. Sidstnævnte er i øvrigt den eneste bedrift, som han synes, han kan tillade sig at være stolt af. Derfor var det heller ikke helt forbi mål, da han sammen med en anden dansk gulddreng, nemlig Thomas Troelsen, for at par år siden udgav en CD under navnet »Remee and the Midas Touch«. Det meste Remee rører ved, bliver nemlig til guld. Omvendt har hans opvækst, selvom han selv beskriver den som overordentlig god og tryg, også været præget af tragedier. Han blev opgivet af sin mor blot tre måneder gammel, blev bortadopteret og havde som 27-årig mistet tre forældre. En blev myrdet, en døde af kræft, en sidste døde af et hjertetilfælde.

De sår bliver der smurt salt i, når aviserne i forbindelse med eksponeringen fra X Factor genfortæller de gamle historier og genbruger dem på forsiden. Til Remees store fortrydelse. For han vil helst slippe for eksponeringen; den valgte han fra efter Sound of Seduction, og således kom ramaskriget i forbindelse med Lisas exit som et lyn fra en klar himmel.

»At omfanget af det her program er blevet så voldsomt, og at alt det ved siden af udvikler sig så negativt, det kommer fuldstændig bag på mig. At der sker noget med folk, der fucker med deres hoved og får det værste frem i dem, når de ser X Factor, det er ... lidt bekymrende. En usund tendens, synes jeg,« siger han.

Han smiler meget gennem interviewet, leger med sin lille hund og koncentrerer sig om at besvare spørgsmålene så godt som muligt. Men smilene stivner, når talen falder på forsiderne.

»Når jeg ser de forsider, er det min natur først at blive pissesur, for jeg synes jo aldrig, jeg gør noget forkert,« siger han, og så kommer der alligevel et smil.

»Jeg hidser mig op og bliver ked af det. Og så begynder jeg normalt at forklare mig, og det gjorde jeg også først i denne omgang. Men det gider jeg ikke længere. Jeg er færdig med at forklare mig og retfærdiggøre noget som helst. Jeg følger programmets regler og kan stå inde for alle mine beslutninger.«

Telefonen ringer hele tiden under interviewet. Forskellige medier vil have kommentarer til hver eneste udvikling i eller rygte om programmet, og samtidig skal fredagens liveshow organiseres. Han lader den for det meste ringe – undtagen når det handler om hans artist Martin og den sang, han skal synge fredag (i fredags, red).

Så fortsætter Remee: »Jeg har altid ønsket mig lidt kant, fordi jeg ikke syntes, jeg har nogen. Jeg er grundlæggende superkedelig og ligger tit bare og spiser pizza og ser film med min kæreste. Men nu har jeg fået kant big time og slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Vi dommere er jo blevet til genstande i et mediecirkus og er fuldstændigt offentligt domæne.«

Men du må da have kunnet regne ud, at der kom en masse opmærksomhed?

»Ja, jeg er jo ikke idiot, men at det blev så stort er vildt overraskende. Jeg accepterede at være med, for at gøre noget, min datter synes var sejt,« siger han og sår tvivl om, hvorvidt han vil deltage, hvis en ny sæson af X Factor kommer på programmet. Så prøver han at forklare, hvorfor X Factor er blevet så stor en succes.

»Det hænger vel sammen med den passion og lidenskab, vi dommere selv lægger i det. Den smitter af på folk, og fordi det er et show, hvor der bliver truffet en masse valg, der kan være overraskende og ubehagelige, reagerer folk skarpt. Når der sker noget, som publikum, og specielt den mindre begavede del af befolkningen, ikke havde set komme, gør det et eller andet uhyggeligt ved dem.«

Således er han tilbage i den situation, der efter flere år i ungdomsbandet Sound of Seduction fik ham – blot 22 år gammel – til at tænke: »Nu har jeg sgu prøvet det her.« Det havde været sjovt så længe det varede.

»Min råstyrke er ikke at være på og være en medieperson. Jeg er alt for nærtagende, forfængelig og skrøbelig til det. Derudover er jeg simpelthen for uinteressant til at være artist. Jeg har ikke noget indbygget drama, jeg er ikke fucked up. Eller i hvert fald ikke fucked up nok til at være forsidestof,« siger han selv.

Behov for anerkendelse
Remee har altid haft et behov for at blive anerkendt og haft et ønske om at bevise, at han har ret, og at han har noget at komme med. Hvorfor det er sådan, ved han ikke med sikkerhed.

»Måske er det noget med, at jeg er adoptivbarn og derfor føler, at jeg hele tiden skal bevise mit værd. Jeg har altid skullet kæmpe lidt længere end andre for at skabe min identitet. Jeg var den eneste mulatdreng, det eneste adoptivbarn, der hvor jeg voksede op. Jeg blev nødt til at finde ud af, hvem jeg var, gøre det tidligt og så rykke på det.«

Remee er søn af en caribisk far og en dansk mor. Moderen afleverede ham tre måneder gammel på en politistation i København. Et år gammel blev han bortadopteret og voksede derefter op i et trygt, kærligt og fuldstændig normalt middelklassehjem i Solrød. Men da Remee var 12 år gammel, blev hans biologiske mor myrdet. Omstændighederne omkring mordet er stadig uklare. Remee møder først 19 år gammel sin biologiske far. Den barske start på livet var ikke noget, der påvirkede Remee synderligt, forklarer han:

»Det er klart, at man, når man som lille umulig knægt eller teenager blev uvenner med sin mor, havde lyst til at gå ud at finde sin biologiske mor, men det holdt sig på det plan. Egentlig har jeg altid bare forholdt mig til de kort, jeg har fået. Jeg har fået den hånd, jeg nu engang har, og så må jeg spille den så godt, jeg kan. Jeg ved, jeg har en anderledes baggrund, men det har tvunget mig til at skulle overleve nogle andre ting end alle mulige andre.«

Senere døde hans adoptivmor af kræft, og hans biologiske far døde af et hjertetilfælde.

Det må da have påvirket dig?

»Jeg har ikke lyst til at blive alt for personlig, men det er klart, at når man i en alder af 27 har mistet tre forældre på meget forskellige og tragiske måder, så sker der nok... så har du to valgmuligheder. Du kan lade det komme ind, græde ud og lade det komme igennem dit system, eller du kan lade det hobe sig op i en knude,« siger han.

»Der er så meget aktivitet i mit liv på alle mulige planer, at jeg bliver nødt til at tage det ind og bearbejde det. Ellers kradser jeg af. På en eller anden måde har jeg, fra jeg lå i vuggen og min mor ikke villet tage sig af mig, skullet lære at overleve. Men i bund og grund er jeg dybt taknemmelig for livet. Jeg regenererer hurtigt, når jeg bliver brudt ned.«

Men hvad er det egentlig, Remee vil med sin deltagelse som dommer i X Factor?

Meddommeren Thomas Blachman snakker om sin deltagelse i X Factor som et større projekt, som et led i en kulturkamp. Det er det ikke for Remee, men han har også et projekt. »Absolut,« siger han.

»Jeg vil vise, at der er nogle forskellige parametre, der skal til, for at man bliver troværdig artist, og at parametrene ikke nødvendigvis er de indlysende. Du behøver ikke ligne en pornostjerne og have de længste ben, du behøver ikke at synge fuldstændig klokkerent eller prøve at være en eller anden smartass,« siger han og uddyber:

»Jeg ville eksemplificere noget af det, jeg har lavet i mange år. Man kan godt være fokuseret plademand uden at være nederdrægtig og kommerciel på en negativ måde. Man kan faktisk skabe noget med det her. Det er derfor, jeg er så vild med Basim. Han er helt væk rent teknisk, men han repræsenterer om nogen begrebet X Factor: Han ligner ikke David Beckham, og han synger ikke som Celine Dion, men folk reagerer fuldstændig vildt på ham. Han er blevet det største diskussionsemne i det her program: Hvordan kan han nå så langt, når han ikke synger bedre, end han gør. Det er fordi, det Basim ikke kan, det kan du lære. Det Basim kan, det kan du ikke lære. Hans publikum går ikke nødvendigvis op i, om det er rent eller falsk, det han synger, de går op i, om det er sandt eller falsk, om de tror på det, han synger. Det gør de, og det er det vigtige.«

På den måde har Remees deltagelse i X Factor skærpet hans kompetencer som producer. Han har skullet finde den røde tråd i det, han har lavet før og finde ud, hvad der virker og ikke virker. Han har fået defineret den måde, han arbejder på.

»Jeg har jo bygget min karriere på intuition og ambition. Mere end på gode argumenter sådan set. Jeg har været resultatorienteret: Jeg vil se, det virker. Jeg har været afhængig af, at det lykkedes. Ellers kunne jeg ikke nå det, jeg gerne ville. Jeg blev nødt til at tvinge mig selv og lade være med at lyve for mig selv,« siger han og fortsætter:

»Alt er liv og død for mig. Og sådan er det bare. Min kæreste kan ikke forstå det. Mennesker omkring mig kan ikke forstå det, men sådan har det altid været. Jeg stoler fuldstændig på, hvad der kommer indefra. Sådan er det også i X Factor. Jeg må ikke ryste på hænderne. Der er to millioner, der kigger på. Jeg vil det bedste for min artister, og jeg vil bevise, at jeg har været den bedste for dem.«

Det synes han indtil videre, han har bevist. Nu venter han bare på, det bliver hverdag igen.

»Min fornemmelse er, at det er noget, der forsvinder igen. Jeg er trods alt ikke ude i nogen straffesager, jeg har bare sendt nogen hjem fra et TV-program.«