»Jeg elsker lyden af en mand, der onanerer«

Lyden af porno bliver tit associeret med akavede dialoger og creepy telefonsex. Sådan er det ikke længere. Lydporno er en ny gren inden for pornoverdenen, der er intim og sætter gang i alle kroppens sanser.

»Det Ovale Rum« er et lydpornoprjekt, som arbejder med lydens frie fortolkningsmuligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Meisler

Jeg elsker lyden af en mand, der onanerer. De små støn. Ordene, der instinktivt ryger ud af munden på ham, idet han kommer,« siger amerikanske Nona Willis Aronowitz. Aronowitz er skribent og lydporno-entusiast.

Lydporno er en genre, der er begyndt at sive ud fra internettets kroge og tage plads i den ellers stagnerede og mandsdominerede pornoverden. Lydporno rummer alt fra den sagte lyd af to, der har sex i en bil til lyden af en nabo, der højlydt knalder på den anden side af væggen, til erotiske fortællinger, hvor en stemme guider en igennem et passioneret knald med koklokker og maskingeværsalver i baggrunden.

»Lydporno er intenst og personligt. Det føles, som om man er en del af akten, eller at det er dig, der bliver onaneret til. Det stimulerer virkelig din fantasi,« siger Nona Aronowitz.

Flere og flere er begyndt at bytte den visuelle porno ud med lydpornoen. Blandt andet det danske podcast-kollektiv, Det Ovale Rum, som er begyndt at producere lydporno til danskerne.

»Lydmediet skaber en intimitet og et rum omkring lytteren. Modsat visuel porno, hvor man er mere uden for sig selv, kan man med lydporno lukke øjnene og gøre plads til, at ens egne billeder får plads,« siger Darshika Karunahara, der er en af kvinderne bag Det Ovale Rum.

Forstærkede sanser

Idéen med Det Ovale Rum er at præsentere et alternativ til »almindelig« porno og give den seksuelle identitet plads. Og i den forbindelse har lydmediet en unik evne til at stimulere kroppen, trænge igennem samfundsskabte og kulturelle filtre og gøre plads til den subjektive seksualitet.

»Seksualitet er en kæmpe del af vores identitet. Men sådan opfatter samfundet det ikke. Vi »selvudvikler« os på så mange områder, blot ikke på det seksuelle område, der ellers ligger så dybt i os,« påpeger hun.

Lyd kan noget, som billeder ikke kan.

»Når man skaber en situation ved hjælp af lyd, bliver kroppens andre sanser forstærket. Og det er tit sanser, som er afgørende i en seksuel situation,« siger Holger Schulze, der er professor i musikvidenskab på Københavns Universitet og stifter af lydlaboratoriet Sound Studies Lab, der forsker i lyd og dens effekt på mennesker.

»Vi tror ofte, at synet er aktivt og hørelsen passiv. Men i virkeligheden er det lige omvendt. Når man lytter til noget, går man i dialog med lyden. Man bliver fysisk rørt af lyden. Ens trommehinde og hårene i ens ører mærker vibrationerne. Man lytter med hele kroppen,« siger Schulze.

Hvis man eksempelvis sætter sig i sin seng og tænder for en erotisk podcast – eller en anden form for lydporno – er det ikke kun ens hørelse, der bliver tændt. Lyden resonerer og stimulerer hele ens krop. Derfor er den oplevelse, man får, når man lytter til porno, også mere intens, end den oplevelse man får, når man ser porno,« forklarer han.

Lydens trygge univers

I forbindelse med et lydpornoprojekt blev Nona Willis Aronowitz sat i forbindelse med en mand. Da projektet stoppede, begyndte de at skrive sammen og udviklede et digitalt lydforhold, hvor de udvekslede intime lydporno-tracks. De talte frækt til hinanden eller optog sig selv, mens de onanerede. De mødtes aldrig, men Aronowitz fortæller, at hun alligevel blev afhængig og følelsesmæssigt forbundet til ham. Forholdet stoppede, men hun tager stadig sig selv i at tænke på ham.

»Når man ikke ser den person, hvis stemme eller lyde, man har sex eller onanerer til, sker der noget med fantasien. Lydporno efterlader huller, som lytteren selv kan udfylde med personlige forestillinger. Den kreativitet påvirker både skaberen og lytteren,« forklarer Aronowitz. »Det sætter dig i forbindelse med sider af dig selv og din seksualitet, du måske ikke vidste, at du havde, som kan have rigtig stor indvirkning på dit liv«.

Lydens frie fortolkningsmuligheder er også det, det Ovale Rum bevidst arbejder med. Historierne i Det Ovale Rum er enkle. To nøgne mennesker, der knalder, er hovedingredienserne, forklarer Louisa Hayman, der er redaktør på Det Ovale Rum.

»Jeg dikterer ikke, hvad du skal føle, når hånden glider op af dit lår. Det er vigtigt, at lytteren selv tager den »følende« rolle. Vi skræller også stemmen for personlighed, så den ikke forstyrrer. Det skal være din stemme eller din fantasi, der dikterer,« siger Hayman.

Det samme gælder lyden: »Vi bruger ikke reallyd, når der skal lægges lyddesign på. Lyden sætter i princippet »bare« rammen,« siger Karunahara.

Ligesom med »almindelig« porno findes der et utal af genrer indenfor lydporno. Hjemmesider som MoaningMen, fora som Gone Wild Audio, blogs som Audibleporn.com og Heart Radio udgiver alt fra real-liferecordings og hård lydsex til bløde stemmer a la ASMR, der fortæller, hvordan man skal børste sit hår eller berøre sin hud.

»Der er noget trygt over lydens univers; der eksisterer ikke kulturelle og diskriminerende kategorier i samme grad, som der gør inden for eksempelvis visuel porno,« siger Schulze.

Det kan Aronowitz genkende. Uforstyrret af en eller anden pornomands idé om, hvad der er sexet, åbner lydporno op for skjulte lyster hos lytteren selv.

»Med lydporno kan man trygt lege med sine fantasier, inden man tager dem med ud i den fysiske verden. På den måde er det også et rigtig godt sted for teenagere at udforske deres seksualitet, da de ikke bliver udsat for diskriminerende adfærd eller urealistiske billeder,« siger Aronowitz.

Mangfoldighed og diversitet

Hvor meget der skal eksperimenteres med forskellige fetish, bliver også diskuteret i Det Ovale Rum, hvor spørgsmålet ofte lyder: hvor langt skal man gå?

»Med lydmediet kan fantasien få fuldstændig frit spil, uden at nogen behøver lægge krop til. Det er også værd at overveje, om lyd kan give personer med seksuelle lyster, som ikke er acceptable i vores samfund, afløb for deres fantasier på en måde, hvor det ikke går ud over nogen,« siger Karunahara.

Det Ovale Rum henvender sig primært til kvinder. Og mange gange har bagkvinderne til projektet spurgt sig selv: Er det her et feministisk projekt?

»Det Ovale Rum er et sted, hvor der er plads til mangfoldighed. Der er stadig en meget stereotyp og ensidig opfattelse af især kvinders seksualitet i samfundet – et prinsessebillede. Men kvinder er lige så liderlige som mænd,« siger Hayman og fortsætter: »Vi tror, vi er så frigjorte, men det er inden for nogle meget stramme rammer. Vi mener stadig, at kvinders seksualitet kan og skal udforskes på nye måder. Og der tror jeg, vi har ramt en nerve. Ud fra den modtagelse vi har fået, virker det til, at »man« har ventet på os.«

Det er ikke fordi, Det Ovale Rum vil erstatte den visuelle porno, understreger de to kvinder. Men der mangler diversitet.

»Og det er ikke kun i forhold til sex. Vi vil og skal i lige så høj grad skubbe til, hvad der er normalt inden for samvær, forhold og kroppe,« siger Karunahara.

Og det er lydporno en adgangsbillet til.

»Man siger ofte, at mænd er mere visuelle og kvinder mere følelsesmæssige, når det kommer til porno. Men den idé er kulturelt bestemt,« siger Aronowitz.

Der har længe været efterspørgsel på alternativer til typiske pornofilm med titler som Debbie Does Dallas og Deep Throat. Alternativer af den slags, man ikke skammer sig over at se.

»Porno mangler socialt acceptabel vejledning og anmeldelse. Der findes ikke nogen Yelp for pornosider. Selv om det er noget, vi alle bruger, er det stadig ikke socialt acceptabelt at bede om tips til god og »sund« porno,« siger engelske Cindy Gallop, der står bag websitet MakeLoveNotPorn, hvis mål er at starte en åben dialog omkring porno.

»Det, der chokerer folk, er ikke, når man undertrykker eller forbyder porno. Det, der vækker furore, er, når man går i dialog og forsøger at skabe bedre forhold. Hvilket er ironisk, for det er ikke porno som sådan, der er problemet – det er forholdene inden for pornoverdenen og den type sex, den promoverer,« siger Cindy Gallop.

»Og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, for det påvirker vores seksualitet og forhold til hinanden. Vi bliver nødt til at normalisere det,« tilføjer Gallop.