»Jeg blev først rigtig god, da jeg lærte at planlægge«

Enorm interesse for historisk byggeri og en ekstremt planlagt arbejdsproces har gjort Ken Follett til en af verdens mest læste forfattere. Nu bliver hans bestseller »Jordens søjler« for første gang opført på teatret.

»I mine øjne er der en enorm fascination af middelalderen lige nu. Nutidens ældre taler altid om, at det var bedre i gamle dage, men det passer ikke. Der var mere vold, mere voldtægt og mere nød i middelalderen. Hvis du sad på magten eller var adelig, kunne du slippe afsted med de største ugerninger. Måske er det der, hvor vores fascination af middelalderen begynder«, siger Ken Folett. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Det siges om Ken Follett, at han kun har ét problem. Og det er, at han er ubekymret.

Siden 1978 har den walisiske forfatter solgt over 160 millioner bøger. Alene »Jordens søjler« står for 25 millioner eksemplarer. Da avisen The Times bad sine læsere om at nævne verdens 60 bedste romaner, kom det kendte katedral-drama ind på en andenplads – kun overgået af Harper Lees klassiker »Dræb ikke en sangfuld« fra 1960. Så kendte er Ken Folletts historier, at der for længst er bygget videospil, brætspil og TV-dramaer over dem.

Nu bliver »Jordens Søjler« for første gang sat op som teaterstykke. Ken Follett har sagt ja, gennemlæst manuskriptet – og ellers givet helt frie hænder til Østre Gasværk Teater.

»I Dickens tid var det jo helt normalt, at man opsatte romaner på teatret. Også uden at spørge og betale forfatteren, hvilket faktisk gjorde Dickens ret vred,« griner Ken Follett og tilføjer, at han ER blevet betalt.

»And happily so,« som han siger. Han retter sin plettede slipseknude med et let tag med tommel- og pegefinger.

»Selvfølgelig gør det mig nervøs at give historien videre og se den blive ændret. Jeg var selv så utroligt nøjagtig, da jeg skrev bogen. Jeg gjorde mit bedste for at give historien logik og troværdighed. Men i sidste ende ville det ikke give mening, hvis jeg blandede mig. Jeg har hverken erfaring eller ekspertise inden for teater. Hvis jeg sagde, at jeg ville ændre noget, ville de helt sikkert have ret, og jeg ville tage fejl,« siger Ken Follett. Han tilføjer:

»I sidste ende er det jo også bare en bog, Hvis resultatet er dårligt, er der heldigvis få, der ser det. Jeg ved det fra dengang, man gjorde »De fem løvers dal« til en frygtelig TV-film. Hvis jeg nogensinde nævner den, er der ingen, der husker det. Folk glemmer det dårlige,« smiler Ken Follett.

»Det kan blive en skuffelse, men det er ingen tragedie.«

Sådan taler en ubekymret mand.

Kompliceret historisk materiale

Ken Follett var reporter på Evening News, da han besluttede sig for at skrive fiktion. I midt-70erne indkasserede en af hans tekster et honorar, der strakte til at få bilen repareret. Oplevelsen – og checken – gav blod på tanden, og Ken Follett besluttede sig for at skrive mere og længere.

Han udviklede en metode, der gjorde det nemmere at overskue kompliceret historisk materiale. Han blev omhyggelig.

»Jeg blev først rigtig god, da jeg begyndte at planlægge min tekst. Det var i slutningen af 70erne, hvor jeg også skrev min første bestseller,« husker Ken Follett med henvisning til »Nålens øje«.

Den er skrevet over samme læst, som Ken Follett bruger i dag. Først bruger han op mod et helt år på at finde frem til historien. Når hvert eneste kapital er udtænkt og skitseret, kaster Follett sig over den indledende research. Skal han beskrive en særlig by, rejser han dertil. Først herefter går han i gang med et egentligt udkast af teksten. Til sidst bliver relevante eksperter hyret til at læse resultatet igennem.

»Og jeg betaler dem ret godt, for jeg vil have, at de skal tage opgaven alvorligt.« Ken Follett læner sig frem.

»Du ved, mange historikere har en tendens til at sætte røde mærker i teksten og spørge: Er du sikker på det? Men her er det ikke mig, der skal være sikker. Det skal de. Og hvis der er en mand, der spiser på bananer på side 101, er det deres opgave at fange det og gøre mig opmærksom på, at man ikke havde bananer i middelalderens Europa.«

Katedralbyggeri

Ken Folletts næste roman, »A Coloumn of Fire«, der er en fortsættelse af »Jordens søjler« og »Uendelige verden« , udkommer til september. Den er allerede læst igennem af fem forskellige eksperter. For det skal være korrekt, understreger forfatteren.

»Jeg tænker, at min interesse ligger i at beskrive, hvordan et sted ændrer sig gennem tiden. Jeg henter meget inspiration i historiebøger – selv om jeg tænker, at de fleste ville have været mere interessante, hvis jeg selv havde skrevet dem.« Follett læner sig tilbage i stolen.

Interessen for det historiske kom allerede til ham som ung mand, hvor han kastede sig over Europas katedraler. Den fascination, der også førte til »Jordens søjler« sidder stadig i ham.

»Alle, der går ind i en katedral, må læne sig bagover og tænke: Hvorfor?! Det var jo ekstremt dyre byggerier. De tog mange år – nogle gange 100 år – at bygge, fordi man ofte stod med hammer og mejsel som de eneste redskaber. Og mange af byggerierne endte jo med at falde sammen, fordi man ikke forstod sig på ingeniør-arbejde,« fortæller Ken Follett.

Han forklarer katedralbyggerier med forskellige økonomiske og sociologiske forhold. De store kirker tiltrak handel og gjorde byerne til oplagte markedssteder. De positionerede kirken. Men mest af alt var de et udtryk for den menneskelige lyst til at sætte sig et mærke for eftertiden. Det var den tanke, der fik ham til at skrive »Jordens søjler« i 1989.

»Men jeg blev ikke ligefrem opmuntret af mit forlag,« husker Ken Follett.

»Redaktørerne var meget bekymrede over udsigten til en bog om katedralbyggeri. Det lød kedeligt, syntes man. En af dem bad faktisk min kone om at standse mig. Han mente, at bogen ville ødelægge min karriere.«

Men Follett ville ikke give op.

»Jeg vidste, at jeg ikke ville skrive en svær bog. Tro mig, jeg har den dybeste respekt for mere intellektuelle forfattere som Tolstoj, men det er bare ikke sådan en forfatter, jeg er. Jeg skriver spændende bøger. Jeg skriver bøger, som man har lyst til at bladre videre i.«