Jazzhouse skal ikke længere være et jazzhus

Bølgerne er gået højt i debatten om Jazzhouse, og nu præsenterer spillestedet en ny strategi: I de næste fire år kommer fokus til at være på eksperimenterende samtidsmusik. »Jazzhouse skal ikke udelukkende varetage en bestemt genres interesse,« lyder det fra spillestedet.

Kira Skov med band på scenen i Jazzhouse 23. marts. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Jazz-gate. Jazz-krigen. Kært barn har mange navne. Jazzhouse i Indre By har været et af mest omdiskuterede spillesteder i København i de senere år. Både i avisspalter, på sociale medier og i fagmagasiner er fronterne blevet trukket skarpt op.

På den ene side er der kritikerne – en gruppe af erfarne jazzmusikere anført af navne som Benjamin Koppel og Cæcilie Nordby samt Politikens jazzanmelder Christian Munch-Hansen – der i flere omgange har anklaget Jazzhouse for at forsømme store dele af det danske jazzmiljø.

Mange danske jazzmusikere føler sig ikke længere velkomne, lød kritikken, og der satses for entydigt på det smalle og eksperimenterende.

På den anden side er der alle dem, der mener, at Jazzhouse er blevet et af de mest spændende og vitale spillesteder i København i de senere år. At Jazzhouse netop er blevet interessant qua en skarp og selektiv profil, der prioriterer eksperimenterende musik af høj kunstnerisk kvalitet på tværs af etablerede genreskel. R&B, folk, rock, pop og moderne kompositionsmusik har optrådt side om side med både gamle koryfæer og de helt nye, sprøde navne fra jazzens verden.

Kritikken har primært været bundet op på to ting. Dels at Jazzhouse oprindeligt blev etableret på initiativ af danske jazzmusikere som et jazzspillested tilbage i 1991. Dels at Jazzhouse som regionalt spillested med millionbevilling fra stat og kommune var forpligtet på at præsentere jazz fra alle dele af det danske jazzmiljø i stedet for blot det smalle.

Eksperimenterende samtidsmusik

Læser man den rammeaftale for 2013-2016, som Jazzhouse har opereret under som regionalt spillested i de foregående fire år, er det da også rigtigt nok, at jazzen har spillet en klar hovedrolle i profilen. Jazzhouse har indtil nu defineret sig selv som et jazzspillested.

Men i de næste fire år kommer hovedfokus altså til at være på den eksperimenterende samtidsmusik i bred forstand. Det fremgår at et strategipapir, som Jazzhouse netop har sendt til Københavns Kommune, og som Projektstøtteudvalget for Musik under Statens Kunstfond vil bruge til at udforme den rammeaftale, som Jazzhouse skal leve op til som regionalt spillested fra 2017-2020.

»Den eksklusivitet, som Jazzhouse har haft i forhold til jazzen, er fraværende i den nye strategi. Det betyder ikke, at vi ikke vil præsentere jazz – det vil vi i høj grad – men Jazzhouse skal ikke udelukkende varetage en bestemt genres interesse. Det er den primære forskel,« siger Bjarke Svendsen, daglig leder af Jazzhouse og Global.

Berlingske har sat Bjarke Svendsen og bestyrelsesformand Signe Lopdrup stævne for at høre tankerne bag den nye strategi. Selv om den endelige rammeaftale endnu ikke er udformet og underskrevet, så er der opbakning til den nye kurs hos Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, fortæller Signe Lopdrup.

»Jazzhouse har været et spillested, som andre interessenter har kunnet hævde havde én forpligtelse, nemlig jazzen som et hele. Men det har sådan set aldrig ligget i vores aftale. Som regionalt spillested er der fokus på udviklingsopgaven i forhold til musiklivet, og det har altid været essentielt at præsentere rytmisk samtidsmusik af høj kvalitet på tværs af etablerede genreskel. Det har især været noget, som jazzmusikere mente, var Jazzhouses formål,« siger Signe Lopdrup.

Men i den nuværende rammeaftale er I jo specifikt forpligtet på jazzen, så på den måde er der vel også noget bund i kritikken?

»Det er rigtigt nok, at der under den nuværende rammeaftale står en del om jazz, men der står også, at det er institutionen selv, der definerer sin profil. Så man har en frihed,« siger Bjarke Svendsen.

»Der står også, at vi vil sætte jazzen i spil i forhold til den aktuelle nutidige musik og i dialog med andre genrer. Så det er rigtigt, at det har været med jazzen som udgangspunkt, men det er vigtigt at sige, at de andre genrer aldrig har været ekskluderet fra vores opdrag,« siger Signe Lopdrup.

»Den store forskel er, at vi fremover ikke har én genre som udgangspunkt for vores virke. Vi vil i stedet forpligte os på det, vi kalder den eksperimenterende samtidsmusik. Den er svær at indfange under en enkelt genre, for der er jo ingen genre, der til enhver tid er garant for at være den primære drivkraft bag den musikalske udvikling,« siger Bjarke Svendsen.

Netop bevægelsen væk fra det genrespecifikke giver god mening i en tid, hvor yngre musikforbrugere har et meget mere pluralistisk musikforbrug, mener han.

Fat i de unge

Og at der er noget om snakken, understreges af, at Jazzhouse siden 2012 har formået at tiltrække et langt yngre publikum end tidligere, hvor de fleste koncertbilletter blev solgt til folk mellem 50 og 60 år. I dag er det de 21-30-årige, der oftest indløser billet til Jazzhouse.

»De er ikke genreloyale på samme måde som tidligere generationer. I 1980erne og 1990erne hørte man til i én genre og tog den på sig som en identitet. Jeg tænkte også over det på Roskilde Festival i år: I det ene øjeblik hører folk hiphop, så tager de videre til et eller andet obskurt afrikansk musik og så videre til New Order. Der er en helt anden smidighed og åbenhed i forhold til musik i dag,« siger Bjarke Svendsen.

I stedet er det ambitionen at præsentere den samtidsmusik, som ikke bekræfter det, man allerede ved i forvejen. Jazzhouse skal være et slags musikalsk forhandlingsrum.

»Når man kigger på et korpus af koncerter over et år, så skal der være en form for løbende dialog og forhandling om, hvad samtidsmusik er. Vi skal være med til at facilitere, understøtte og stimulere den forhandling. På den måde må det meget gerne blive et slags musikalsk eksperimentarium. Et sted, hvor vi hellere stiller spørgsmål end leverer svar,« siger Bjarke Svendsen.

Det er et flot ideal. Men er der ikke også en masse udfordringer forbundet med det? Kan det ikke blive for smalt?

»Vi vil hellere være meget for nogen end en smule for alle. Vi har ikke lyst til at være den absolutte gennemsnitlighed. Så mobiliserer man ikke nogen. Så har du ikke nogen for dig, du har ingen med dig, og du har heller ikke rigtig nogen imod dig. For Jazzhouse handler det om at være ærgerrig og ville noget. Vi køber ikke musik, vi kuraterer musik. Vi skal aktivt forholde os til hver eneste koncert, vi laver, og vide, hvorfor vi gør det. Det skal være bundet op i en nødvendighed,« siger Bjarke Svendsen.