Jazz på Balders Plads plejer at være et af Copenhagen Jazz Festivals helt store trækplastre, og her ville man gerne næste år kunne bede tilskuerne om 100 kroner til støtte for festivalen. Men det må man ikke uden tilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Og den tilladelse er svær at få.
»Vi har forsøgt at få dem i tale længe, men vi har endnu ikke fået lov. Jazzfestivalen har det i forvejen svært efter aflysningen i år, og det ville da være federe, hvis vi kulturaktører kunne tjene vores egne penge fremfor at være afhængige af penge fra staten,« siger Tue Lund-Christensen, der er festivalchef på Roots & Jazz, som også kaldes Jazz på Balders Plads.