Japanske kvinder er lune på Rasmus Klump

Fra en lille stribe i nærværende avis til et verdensomspændende brand. Mediekoncernen Egmont har store planer med dansk kulturarvs måske mest kendte bjørn, Rasmus Klump. Næste stop er Japan, hvor han skal sælges som figur til voksne.

Rasmus Klump skal lanceres i Japan til voksne kvinder mellem 20 og 40. Her får han og licenschef for Egmont Michael Benzon serveret sushi i Japan. Foto: Sten Brogaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke meget, den lille brune bjørn i røde smækbukser, som vi herhjemme kender under navnet Rasmus Klump, ikke har oplevet:

Han har været dykker, været et smut i »Pingonesien«, besøgt pyramiderne, sejlet i jolle med »Mutter Ansjos«, været i vanskeligheder, været på sporet, på landet og ved verdens ende. Og han vender selvfølgelig altid, uden større dramatik, hjem til sin mor, Mary, som står klar med lune pandekager til ham og vennerne, der blandt andre tæller pingvinen Pingo med den røde butterfly, den garvede sømandssæl Skæg og pelikanen Pelle, det levende depotrum, der altid kan fiske brugbare ting op fra sit svælg.

 

Snart kan den kære Klump formentlig føje en del flere eventyr til rækken. Han skal nemlig i de næste fire år ud på sit måske største udlandseventyr hidtil, fortæller Michael Benzon, der er licenschef hos Egmont.

»Vores målsætning er at være ude med Rasmus Klump-bøger og merchandise i over 20 lande inden udgangen af 2018. Det svarer til det antal lande, han var ude i, da hans popularitet var på sit højeste i 50erne og 60erne,« siger han.

 

Rasmus Klump blev født som tegneseriestribe i Berlingske Aftenavis i 1951, skabt af Carla og Vilhelm Hansen. Han blev hurtigt så populær, at han også fik plads i flere udenlandske aviser under nye navne, for eksempel Petzi i Tyskland og Rasmus Nalle i Sverige. I 1952 fik han sin helt egen bog, »Rasmus Klump bygger skib«, hvori han bygger »Det Gode Skiv Mary«, som senere ledsager ham på hans mange eventyr rundt om i verden. Hvad er det Rasmus Klump kan, der gør, at I tror, at han kan nå ud i over 20 lande igen?»Et univers, der har kunnet leve i foreløbig 63 år, må have et eller andet i sig. Jeg tror, at noget af det vigtigste er, at Rasmus Klump-universet er et sted, hvor der er plads til alle. Der er ikke noget ondt i universet, ikke nogen politisk bagtanke. Og så er der dyr fra hele verden med. Rasmus Klump har mere end 100 forskellige dyrevenner fra hele verden, som han besøger på sine rejser,« siger Michael Benzon.

Figurland

Det første stop på Rasmus Klumps udenlandseventyr bliver Japan, hvor han skal lanceres på et stort pressemøde i Tokyo på sin fødselsdag, 17. november. Mens Klump-universet i Danmark primært henvender sig til de mindste, skal det i Japan målrettes voksne kvinder, fortæller Michael Benzon.

»Rasmus Klump kommer ligesom »Hello Kitty« og lignende figurer også til at henvende sig til voksne. Min første tanke var, at vi selvfølgelig skulle lancere til børn, hvilket ville være helt naturligt i Danmark og resten af Norden. Men det firma, vi samarbejder med i Japan, fortalte os, at målgruppen, der i Japan er first movers på figurer og karakterer som Rasmus Klump, er kvinder fra 20 til 40 år. Så hvis den gruppe først går ind i universet og bliver glade for det, vil det være helt naturligt, at børn også tager det til sig,« siger han.

 

Japan er i det hele taget et land, hvor animerede og tegnede figurer er i høj kurs, fortæller Michael Benzon: »Japan er et figurland. Hvis du rejser til landet vil du kunne se, at de har figurer, der repræsenterer gader, byer, virksomheder og foreninger. I Danmark er figurer primært til børn eller maskotter til fodboldkampe. Jeg blev meget overrasket over at se, at det jo både er voksne mænd og kvinder såvel som børn, som render rundt med mobile hangers, tasker og T-shirts med figurer på.«

Rasmus Klump-san

En anden grund til, at Japan formentlig er særligt modtagelige over for Rasmus Klump-figuren er, at han er dansk, fortæller Michael Benzon:

»Vi er umådeligt heldigt stillede af, at Rasmus Klump er dansk. Vi har prøvet, at spørge japanerne, hvilke tegninger de bedst kunne lide, og der fremhævede de blandt anden en T-shirt med Rasmus Klump, der holder et dansk flag. Norden og Danmark er simpelthen trendy i Japan.«

Af samme grund kommer Rasmus Klump også til at beholde sit danske navn:

»Han kommer til at hedde Rasmus Klump. Det kan være, at vi kommer en bindestreg efter, så det bliver Rasmus Klump-san – det bruger de meget. Men ellers går det helt fint, at han hedder det samme i Japan, som han gør i Danmark.«