Jannie Helle er død

Jannie Helle, læge, psykoterapeut, forfatter, Virum, er død, 50 år.

Jannie Helle er død, 50 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng

Jannie Helle, læge, psykoterapeut, forfatter, Virum, er død, 50 år. Jannie Helle blev uddannnet som læge i 1986 . Gennem ti år var hun indehaver af firmaet Doctors in Communication, som var specialiseret i kommunikation og PR indenfor det medicinske område.

Hun afholdt bl.a. kurser i personlig udvikling og meditation og blev landskendt i 1980erne i brevkasser i Eleva2ren, Hendes Verden, BT og TV Danmark, hvor en lang række mennesker nød godt af hendes gode råd om parforhold.

Hun arbejdede på et tidspunkt som freelance journalist på bl.a. Berlingske Tidende og Alt for Damerne. Hun blev for nogle år siden ramt af sklerose. Hun efterlader sig tre børn. Jannie Helle blev født 11. november 1959 og døde 5. juli 2010.