Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forfatteren Jan Sonnergaard er død af et hjertestop under et ophold i Beograd. Han blev 53 år. Det oplyser Gyldendal.
Jan Sonnergaard debuterede i 1997 med novellesamlingen »Radiator«, som vakte stor opsigt.
Efterfølgende har han udgivet »Sidste søndag i oktober« (2001), »Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen« (2003), »Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom« (2009), »Gamle historier« (2009), »Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer« (2013) og »Frysende våde vejbaner« (2015) - en sort samtidsroman om en mand med en midtvejskrise.
Jan Sonnergaard blev især kendt for sine nådesløse miljøskildringer og persontegninger. Debutromanen »Radiator« tegner primært et billede af den københavnske underklasse, mens forfatterens to efterfølgende udgivelser går tæt på henholdsvis middel- og overklassen. Efter novelletrilogien udkom Jan Sonnergaards første roman, og herefter spiste forfatteren sig gennem otte byer.
Jan Sonnergaard var cand. mag. i litteraturvidenskab og dansk.