Jakob Steen Olsen: »Der er brug for, at mænd siger fra over for andre mænd«

Kvinderne må alliere sig med mændene i diskussionen om sexisme i den danske mediebranche.

Inviter mændene med ind i samtalen om sexisme i mediebranchen, mener Jakob Steen Olsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Når man taler om #MeToo, gør man klogt i at komme med sin fulde opbakning til bevægelsen, inden man siger mere. Ikke mindst hvis man er mand. Ellers kan man godt begynde at lede efter sine fortænder nede på gulvet. Så det gør jeg også lige. Men ikke blot for at undgå at få hugget hovedet af. Også fordi jeg mener det utvetydigt.

Der er al mulig grund til også at gå mediebranchen efter i sømmene og begynde at føre en samtale om, hvordan tingene foregår. 1.615 kvinder i havde lørdag kl. 12 skrevet under på en erklæring om, at de enten har været udsat for eller har kendskab til sexisme i den danske mediebranche. Når man læser opråbet, kan man umiddelbart tro, at de danske bladhuse, radio- og TV-stationer alle som en er præget af en endeløs række af ydmygelser af kvindekønnet, af daglige overgreb, som ikke bliver taget alvorligt.

»Hvis noget skal ændres, må det ikke udvikle sig til en slags pigerne efter drengene, for de fleste mænd er på kvindernes side. De fleste mænd ønsker ikke at være sexister, vil hellere gribe i egen barm end andres, om man så må sige. «


Sådan er det naturligvis ikke. Der er ingen tvivl om, at de fleste mediechefer faktisk ikke ønsker den slags på deres arbejdspladser, men spørgsmålet er, hvor gode de har været til at tage problemet alvorligt og gøre noget ved det. For på visse arbejdspladser er der ingen tvivl: I det mere eller mindre skjulte hersker der en mandsdomineret kultur, hvor kvinder skal kæmpe ekstra hårdt for overhovedet at blive taget alvorligt. I hvert fald lige så alvorligt som mænd. Det hele er altså ikke fysiske, håndfaste begramsninger, men dækker også over en generel kultur, der gennemsyrer dagligdagen.

Justits og selvjustits

Det er mindst lige så meget betændte broderskaber, der – hvad enten mændene selv kan se det eller ej – udelukker kvinders fuldgyldige medlemskab af klubben alene baseret på deres køn. Lad os få rydet op i det. Hvad det angår, har de kvindelige TV 2-journalister, der har taget initiativet til en støtterklæring til Sofie Linde og hendes nu berømte afsløringer, skudt noget vigtigt i gang – må man i øvrigt i parentes bemærket undre sig over, at diskussionen i mediebranchen, der ellers er først med det seneste, først kommer nu, efterhånden flere år efter at for eksempel film- og teaterbranchen har været igennem den.

I denne fase handler det mest om, at mændene sætter sig ned og holder deres kæft. Lytter til de historier, der skal ud. Men snart, nu hvor de fleste kan være enige om, at problemet eksisterer, må det være tid til fase to. Hvis det skal lykkes at komme sexismen til livs, kræver det, at både mænd og kvinder deltager i samtalen. Hvis noget skal ændres, må det ikke udvikle sig til en slags pigerne efter drengene, for de fleste mænd er på kvindernes side. De fleste mænd ønsker ikke at være sexister, vil hellere gribe i egen barm end andres, om man så må sige. Den alliance er kvinderne nødt til at lave, for der er også brug for, at fornuftige mænd begynder at øve selvjustists og justits i egne rækker.

Der er brug for, at mænd siger fra over for andre mænd. Det kan ikke være kvindernes opgave alene at ændre strukturerne, selv om de i første omgang har valgt at gå alene ud med deres vidnesbyrd om problemet og dets omfang. Der er ganske enkelt ikke plads til systematiske skiderikker i den danske mediebranche. Det har alle køn en interesse i at gøre noget ved.