Selv er jeg én gang kommet for sent i skole. Jeg stod og smed plast-cowboyfigurer i åen sammen med nogle kammerater på vej fra gymnastikundervisning i stedet for at dukke op til dansktimen.
Det var egentlig ikke min egen skyld, for jeg var ny i klassen, fulgtes med de andre rødder og kendte ikke vejen tilbage til skolen. Men jeg fik en eftersidning. Den tog jeg ikke skade af, med fare for at lyde som den gamle idiot, jeg er. Jeg vidste det nu godt i forvejen. Da jeg var barn, virkede det i det hele taget ikke, som om det var et problem for ret mange at komme til tiden.
Den dyd diskuterer vi nu igen, hvor børne - og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sætter ind med en slaphedsstrategi og vil ophæve reglen om, at gymnasielærere uden pardon skal notere elevernes fravær ved timens begyndelse. Det kan man meget bedre administrere ude i klasselokalerne end inde på Christiansborg, mener hun.
Ganske forudsigeligt jubler Danske Gymnsielevers formand, Martin Meldgaard:
»Fraværsreglerne skal ikke bruges til at gokke eleverne oven i hovedet, men det skal være et redskab til at spotte, hvis elever mistrives,« sagde han til Ritzau og lod dermed offentligheden forstå, at det næsten var skolens skyld, hvis eleven kom for sent.
Men også foreningen Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, bakkede op om at afskaffe den konsekvente regel om, at hele timen bliver talt som manglende tilstedeværelse, hvis eleven ikke sidder på sin plads ved navneopkald. Gymnasiernes sammenslutning har hele tiden frygtet, at reglen ville føre til endnu større fravær, for hvorfor ikke bare helt opgive at komme til timen, hvis man alligevel blev noteret som fraværende?
Disrespekt
Baggrunden for den skærpende særregel, som nu skal afskaffes, var ellers alvorlig nok. Forhenværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) indførte den i kølvandet på, at stikprøvekontrol havde påvist, at elever på visse gymnasier ikke var i skole 9,1 procent af tiden.
Helt ærligt: Alle kan jo naturligvis opleve, at busserne ikke kører, eller at man ikke kan finde sine nøgler. Men generelt er der bare at sige til de unge - og deres alt for eftergivende forældre - at så kan de lære det. Undervisningen begynder ved timens start. Alt andet er disrespekt for de andre i klassen og for den lærer, der skal forsøge at proppe noget ind i hovedet på de unge. For slet ikke at tale om det samfund, der betaler den unges uddannelse.
Men generelt er der bare at sige til de unge - og deres alt for eftergivende forældre - at så kan de lære det.
En kommende arbejdsgiver, der skal nyde godt af de unges evner, kan være fuldstændig ligeglad med, om en medarbejder ikke kunne finde den arbejdsplads, hun har indfundet sig på de seneste 20 år, eller om Dronning Louises Bro var oppe. Kom til tiden: Dén fundamentale dyd bør alle lære, ikke mindst i en tidsalder, hvor man tror, det ikke gør noget, man kommer for sent. Man sender jo bare lige en sms :»Jeg bliver lige fire-fem timer forsinket«. Nå!
Ideen om, at man kommer, når man har aftalt, kan synes gammeldags. Jeg synes, den er noget så fundamentalt som forudsætningen for, at vores samfund hænger sammen.
