Jagten på det næste store hit

De store popstjerner lever af en kontinuerlig strøm af hits. Men hvor kommer de fra, og hvordan bliver de lavet? Berlingske var med, da en række af verdens bedste sangskrivere var på arbejde i København for nylig.

Amerikanske Bonnie McKee og svenske Jörgen Elofsson tilhører til i den absolutte sangskriver-top og rejser kloden rundt for at skrive hits. I denne uge var de i København for at deltage i danske Tigersprings sangskriver-camp på Islands Brygge. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ligner til forveksling enhver anden frokostpause på en kreativ virksomhed i storbyen. Folk sidder rundt om et langt bord, der grines højt og indforstået, mens maden på tallerkenerne svinder ind. Den eneste væsentlige forskel: Mændene og kvinderne rundt om bordet har tilsammen solgt millioner af plader verden over. Eller rettere: Deres sange har. Selv er de totalt ukendte for alle andre end musikbranchens insidere.

Frokostseancen udspiller sig i et studiekompleks på Islands Brygge i København. Her har det danske publishing-label og musikselskab Tigerspring for fjerde gang slået sig sammen med producer og hitmager Mich »Cutfather« Hansen om en fem dage lang international sangskriver-camp. Målet er kort og godt at skrive sange, der er så stærke og fængende, at de kan sælges til artister og pladeselskaber på jagt efter næste hit-single.

»I og med der ikke er så mange aktører i Danmark, synes vi, det kunne være interessant at samarbejde frem for at konkurrere med hinanden, og derved prøve at trække nogle af verdens bedste sangskrivere til Danmark,« siger Søren Winding, der er co-founder af Tigerspring og til daglig bor i Los Angeles.

»Vi er meget fokuserede på, hvilket produkt der kommer ud af det, og at vi rent faktisk kan gå ud og placere det bagefter. Vi vil gerne være et brand, som de bedste i verden vil flyve ind til.«

Svensk hitfabrik

Deltagerne på campen er en blanding af danske og internationale sangskrivere. Og i denne del af sangskriver-branchen, hvor det handler mindre om kunst og mere om lave noget, der kan rykke nogle enheder, ér du dit CV: Jo flere hits, du har haft, jo større navne, du har arbejdet sammen, jo større er din stjerne og din markedsværdi.

Stjernerne denne uge er blandt andre 30-årige Bonnie McKee, der har været med til at skrive en stribe af Katy Perrys største hit og har et samlet singlesalg på 30 millioner enheder. Og så er der den erfarne 54-årige svensker Jörgen Elofsson, der har leveret melodier til navne som Britney Spears, Robyn, Kelly Clarkson og Westlife. Siden 90erne har han været med til at sælge over 150 millioner enheder verden over.

I løbet af ugen arbejder de danske og internationale sangskrivere i små grupperinger på kryds og tværs af hinanden i studierne. Metoden er den såkaldte track and hook, som mere eller mindre er blevet branchestandarden, siden den blev udviklet og perfektioneret af den svenske hitfabrik Cheiron anført af Denniz PoP og Max Martin i slut-90erne.

Mange af fortidens professionelle hitmagere i for eksempel The Brill Building eller hos Motown Records havde en arbejdsdeling, hvor én person skrev akkorder og melodi, en anden udelukkende stod for tekst, men en tredje stod for selve produktionen. Men i track and hook-metoden er det typisk sådan, at en eller to producere laver musikken – altså tracket – mens såkaldte topliners står for melodi og tekst og dermed også sangens hooks – de musikalske kroge, der er designet til at hægte sig fast i lytteren.

Og der er stor rift om de gode topliners, fortæller Cutfather, der selv har skrevet sin andel af hits siden 90erne. På campen fungerer han som både igangsætter, sangdoktor og en slags hyggeonkel, der med sit gode humør kan løsne op for det store præstationspres, som hviler over deltagerne under de skiftende sessions.

»De bedste topliners rejser konstant rundt i verden for at komme til at arbejde med de dygtigste track writers. Og den her slags camps virker som en magnet på de allerdygtigste folk. Man er nødt til at være på et vist niveau for at komme med, og hvis man ikke har helt så meget erfaring, er det guld værd at komme ind, lære folk at kende og prøve at skrive sammen,« siger Cutfather.

Tigerspring har som publishers forskellige sangskrivere og producere i stald. Her fungerer selskabet dels som karrierevejleder, dels som afsætter af sangene ude i verden. Kunderne er typisk artister eller pladeselskaber, og man kan lidt sammenligne det med, at Tigerspring leverer råvarerne, mens pladeselskaberne står for forarbejdningen, indpakningen og afsætningen af den endelige vare hos musikforbrugeren.

Den rigtige sang parret med den rigtige artist parret med det rigtige tidspunkt kan være millioner værd for alle involverede parter. Og de største af dem bliver ved med at generere penge år efter år efter år til rettighedshaverne.

»Der er stadig meget få, der gør det, vi gør, her i Danmark. Men kigger vi over sundet, er det noget, svenskerne har gjort i mange år. Det er en af hemmelighederne bag, hvorfor svenskerne er i stand til at eksportere så meget musik. To tredjedele af det er ikke nødvendigvis svenske artister, men derimod sangskriverne. Det er folk som Max Martin, Jörgen Elofsson og de folk, der startede det, der har drevet den svenske eksportbranche. Det har vi slet ikke haft samme fokus på herhjemme,« siger Søren Winding.

Kan træne sin hit-muskel

Det er alligevel ret vildt at tænke på, at kerneproduktet i en global musikindustri, der hvert år omsætter for flere hundrede milliarder, er noget, der i en vis forstand gribes ud af den blå luft. En sang er i sit udgangspunkt en immateriel konstruktion: En tidsligt organiseret sekvens af lyde, rytmer, toner og siden ord, som – sammensat på den helt rigtige måde – kan få os til at føle alle mulige ting. Og hvis følelserne er gode, frigives der dopamin i hjernen, og så er det, at vi kommer tilbage igen og igen. Efter et nyt fix.

Netop derfor er sangskrivningen så vigtig. Og netop derfor er der bud efter de dygtigste. Det er ikke for ingenting, at det er den samme gruppe på 10-12 højt specialiserede sangskrivere, der går igen på helt ekstremt mange af tidens største hits. Folk som svenske Max Martin og Shellback, nordmændene i Stargate og amerikanere som Dr. Luke og Ryan Tedder. Og det er ikke for ingenting, at Rihannas pladeselskab for nogle år tilbage brugte en formue på at flyve den absolutte sangskriverelite til Los Angeles og indkvarterede dem i 14 dage på hotel og i forskellige studier udelukkende for at skrive sange til Rihannas nye plade.

For de store hits er popbranchens hårdeste valuta. Du kan komme til tops med et enkelt af dem. Men du kan bygge et imperium, hvis du har en kontinuerlig strøm af dem. Og uden dem falmer din stjerne hurtigt igen.

»Der er desværre ikke nogen formel på hits som sådan. Selv for de dygtigste. De har selvfølgelig nogle værktøjer, de trækker på. Og i et eller andet omfang er det håndværk, som man kan blive bedre til. Det er en muskel, som man træner. Men selv de bedste rammer ikke plet hver gang,« siger Søren Winding.

Alligevel håber og satser han på, at han kommer til at stå med nogle potentielle singler i hånden ved ugens udgang. Og så starter et helt andet taktisk spil, når sangen skal sælges til den helt rigtige artist. For der er kæmpe forskel på at sælge den til et amerikansk topnavn og for eksempel en vinder af et af verdens utallige TV-transmitterede talentshows som X Factor.

»Hvis man står med et potentielt hit, vil man typisk prøve at sælge det til de store amerikanske projekter først. Og lykkes det ikke, vil man bevæge sig videre ned ad rangstigen. Men man kan ikke altid forudsige det. Nogle gange kan det også være nemmere at få en single med en nyere artist, hvis du giver dem en god sang, frem for at sælge den ind til en stor artist, som allerede har en masse store sange at vælge imellem.«

For sangskrivere og publishers er der i kroner og ører en kæmpe forskel på, om en sang ender som single eller bare er med på et album.

»Før i tiden kunne man også tjene godt på et album cut, for hvis pladen solgte pænt, fik man også en del af de mekaniske rettigheder. Det eksisterer ikke rigtig i dag på samme måde, hvor overgangen til streaming har gjort, at folk stort set kun lytter til singlerne,« siger Søren Winding.

I studierne på Islands Brygge er det danske producere som David Mørup og Frederik Carstens, der sidder bag knapperne. For dem er det en unik mulighed at blive sat sammen med en række stærke internationale topliners. Herhjemme er der nemlig langt flere, der er gode til at producere og lave tracks, end der er topliners.

De fleste, der kan skrive og synge, vælger selv at blive artister. Men det er ikke alle, der har det, der skal til. Eller som er klar til at erkende det. Og så kan en karriere som topliner være en mulighed.

»Jeg savner overhovedet ikke at være en stjerne,« fortæller den britiske topliner Maegan Cottone, der er kommet direkte fra en anden sangskrivercamp på Bali.

»Man ofrer meget. Privatliv og den slags. Og man er så åben over for kritik specielt på internettet. Et negativt hashtag kan jo spredes over hele verden på et minut. Det kræver en særlig type personlighed at kunne begå sig under den slags pres. De modstandsdygtige er ikke nødvendigvis de mest kreative. Og nogle af de mest produktive og kreative sangskrivere er samtidig nogle af de mest sensitive,« siger hun og går ind i båsen for at lægge vokal ned på en ny sang.

Og hvem ved? Måske den kommer til at strømme ud af radioen snart. Det næste store hit venter altid lige om hjørnet, som det hedder i hitbranchen.