J.K. Rowling har gjort det igen: Harry Potter er ikke troldmand for ingenting

Fortsættelsen af »Harry Potter« som teater er både et genialt, fornyende træk fra J.K. Rowlings side og underholdende, begavet læsning.

Harry Potter-feberen raser igen. Her indiske Harry Potter-fans med deres udgaver af den nye Harry Potter-bog. Den danske version udkommer til oktober. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Harry Potter kunne være snublet på sin vej ud af bøgernes og filmens verden og ind på de skrå brædder, hvor han lige nu optræder på Palace Theatre i London i skikkelse af skuespilleren Jamie Parker. Der er langt fra både J.K. Rowlings fyldige og farverige litterære univers og fra det hvide lærreds magiske effekttrylleri til scenekunst in real life for slet ikke at tale om et ordknapt, scenografiløst teatermanuskript.

Men Potter klarer turen i forrygende stil, han er ikke troldmand for ingenting, og oplægget til det teaterstykke, der har taget London med storm, manuskriptet »Harry Potter and the cursed child«, er kort sagt fremragende.

I samarbejde med skuespilforfatteren Jack Thorne og instruktøren John Tiffany har Rowling transformeret en af film- og litteraturhistoriens største helte over i et nyt element og dermed ikke blot introduceret en hel generation af unge for teatrets verden, hun har også (endnu en gang) genopfundet sig selv. Stykket har i øvrigt fået bragende gode anmeldelser, ikke mindst for special effects og scenografi.

Der er muligvis dem, der vil savne Rowlings beskrivende og førende pen. Et teatermanuskript er i sagens natur renset for episk stuk og miljøbeskrivende polstring, og ind imellem er der da også lidt for hurtig »afrapportering« i sceneskift og handling.

Det giver nu heller ikke megen mening at læse »…the Cursed Child« uden først at have slugt de syv romaner og/eller set de otte film. Manuskriptet hviler på skuldrene af den gamle Harry Potter og hans univers, omend hovedpersonen er blevet en midaldrende herre med tre børn og fast job i Ministeriet for Magi og Trolddom.

Teatermanuskriptet følger op, hvor fra den sidste bog, »Harry Potter og Dødsregalierne«, sluttede. Voldemort er – måske, skal det vise sig – død, der er gået 19 år, og Harry og hans hustru Ginny (hans gode ven Rons søster) sender deres yngste søn, 14-årige Albus, af sted fra King’s Cross Station til Hogwarts.

I toget møder han Scorpius, søn af Harrys gamle rival og modstander, Draco Malfoy. Ellere rettere: rygtet lyder, at Draco ikke er Scorpius’ biologiske far. Det er derimod Voldemort. Af samme grund forsøger Harry at afbryde de to drenges venskab, men da forholdet mellem far og søn i forvejen er mere end anspændt, reagerer Albus i trods.

Albus har på et tidspunkt lyttet ved døren og hørt sin far afvise den aldrende Amos, der vil have Harry til at hjælpe med at hente sin savnede søn, Harrys gamle væbner Cedric, tilbage fra de døde. Albus beslutter sig for at hjælpe ved at hugge en tidsmaskine og rejse tilbage i tiden for at ændre på visse begivenheder.

Den slags fører naturligvis andet med sig, og Albus og Scorpius samt deres veninde Delphi (Amos’ niece) vender tilbage til en uhyggeligt forandret nutid.

Det nødvendiggør en ny rejse tilbage i tiden, men undervejs har Harry, Ginny, Draco samt Ron og Hermione (der er blevet gift og har teenagedatteren Rose) fundet ud af, hvad der foregår. Harry forsøger at alliere sig med professor McGonagall, ligesom han får råd og en vis form for vejledning af den afdøde Dumbledores magiske portrætmaleri.

Der er fuld fart på handlingen med drama, magi og rappe rowlingske dialoger, der ofte er dobbelttydige, ligesom titlen heller ikke entydigt peger på, hvem der er det forbandede barn. Manuskriptet er således mere end ren underholdning og handler om venskab og kærlighed, om at turde sige det, man mener, og være den, man er.

Det handler også om, hvorfor nogle handler, så andre såres, om ensomhed og savn, og mest af alt handler »Harry Potter and the Cursed Child« om forholdet mellem børn og forældre, mellem far og søn, om at være en god voksen, der tør tro på sine børn og guide dem, men ikke styre dem gennem livet.

Så selv om bogen af især unge Potter-fans er blevet revet ned af hylderne i samtlige boghandler i de lande (inklusive Danmark), hvor den engelske udgave udkom simultant natten til søndag, i øvrigt på Rowlings og Potters fælles fødselsdag, så er det i allerhøjeste grad også en bog for voksne.

Rowling har gjort det igen, (fordelings)hatten af for det. Potter lander stilsikkert og stålsat på de skrå brædder godt hjulpet på vej af tryllestav og dette næsten magiske manuskript.

»Harry Potter and the Cursed Child« er netop udkommet på engelsk. Den danske oversættelse udkommer 14. oktober på Gyldendal.

Titel: Harry Potter and the Cursed Child.

Forfatter: J.K. Rowling, John Tiffany og Jack Thorne.

Sider: 434.

Pris: 200 kr.

Forlag: Little Brown.