Italiensk hæder til dansk kunstner

Siden Eva Sørensen i 1970erne slog sig ned i Italien har hun skabt en lang række skulpturer i den grønlige granit fra Montorfano-bjerget. Nu har byen ved bjerget udnævnt hende til æresborger.

Eva Sørensen har en særlig forkærlighed for at arbejde med den grønne granit fra bjerget Montorfano ved byen Mergozzo, som nu har gjort hende til æresborger.<br>Foto: Torben Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske billedhugger Eva Sørensen bliver nu æresborger i den italienske by Mergozzo.

Eva Sørensen flyttede i 1977 fra billedhuggerbyen Pietrasanta, der ligger tæt ved de store marmorbrud i Carrara, til Mergozzo, hvor der ligger et bjerg, Montorfano, med en særlig form for hvid granit med »et hjerte af grønt granit«, som kunstneren selv udtrykker det. Det er denne grønlige granit, Eva Sørensen med forkærlighed har arbejdet med gennem årene, og resultaterne er blandt andet opstillet foran Kastrupgaardsamlingen, i Ordrupgaards Park og i en række danske byer; ikke mindst Herning, hvor Eva Sørensen blev født i 1940.

Eva Sørensen er bl.a. uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og i flere italienske byer. Hun debuterende i 1962 i Albisola, der er en by med store traditioner for arbejde med keramik, og hvor også Asger Jorn har boet, repræsenterede Danmark på biennalen i 1982 og er medlem af Grønningen. Hun modtog i 1979 Eckersberg Medaillen.

Eva Sørensen er en af sin generations væsentligste billedhuggere. I hendes skulpturer veksler behandlede og ubehandlede partier i en overraskende, men samtidig rolig og sart topografi i pagt med stenens egne årer, struktur og karakter, som trækker tanken i retning af nordiske steler og varder. Eva Sørensens skulpturer er ofte placeret i harmonisk og ligeværdig samklang med noget af landets bedste arkitektur og synes med de blødt organisk former og bølgeformede bearbejdninger som skuret af isen og således som vidnesbyrd om tid og evighed.