Istidens turister foretrak Rusland

Forskere har fundet de hidtil ældste rester af moderne mennesker i Europa. De er cirka 45.000 år gamle. Det undrer forskerne, at datidens mennesker er søgt til det kolde og ugæstfri Rusland.

Nogle få knoglerester og tænder udgør sammen med rester af smykker og stenredskaber de hidtil ældste spor af moderne mennesker i Europa.

Resterne bliver af arkæologer dateret til at være omkring 45.000 år gamle og stammer dermed fra dengang, de første moderne mennesker begyndte at finde vej til Europa fra Afrika, hvor de var opstået 100.000-150.000 år tidligere.

Arkæologerne har opdaget resterne i Kostenki-området nær Don-floden i Rusland, omkring 400 kilometer syd for Moskva, og det kommer bag på dem, at de allerførste europæere af alle steder valgte at slå sig ned i det ugæstfri Kostenki-område.

»Det er en stor overraskelse, at der er en så tidlig tilstedeværelse af mennesker i et af de koldeste og tørreste steder i Europa. Det er ikke et af de steder, man forventer, at mennesker fra Afrika først ville slå sig ned,« siger forsker John Hoffecker fra University of Colorado, der sammen med forskere fra Videnskabernes Akademi i Rusland har foretaget udgravningerne.

Fundene er så opsigtvækkende, at det er blevet offentliggjort i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Science. Særligt en enkelt genstand har fået forskernes store bevågenhed. Det er et stykke mammutelfenben, der umiddelbart ligner hovedet på en lille menneskefigur. Er det tilfældet, så er det ifølge John Hoffecker det ældste kendte eksempel på figurativ kunst i verden.

Forskerne kan ikke umidelbart forklare, hvorfor fortidsmenneskene i deres kolonisering af Europa første valgte Rusland. Men måske var det fordi, at de i det vidstrakte, åbne landskab i det østlige Europa slap for at konkurrere om ressourcerne med deres nære slægtninge, neandertalerne, der hang ud længere vestpå i Europa.

Men fortidsmenneskene var kvikke. De forstod at lave fælder til byttedyr, de gjorde klæder af skind, og med deres intellektuelle kvaliteter og evner til at udnytte ressourcerne optimalt begyndte de inden længe at erobre resten af Europa. Dermed underskrev de også neandertalernes dødsdom. De robuste og primitive fortidsmennesker havde i mange årtusinder været de eneste menneskeformer på det europæiske kontinent, men mod de moderne menneskers fremmarch kunne de ikke holde stand, og for knap 30.000 år siden forsvandt de for altid.

Dengang var det nordlige Europa ramt af den foreløbige sidste istid, den såkaldte Weichsel-istid, og derfor fandt de første europæere formentlig ret sent vej til Danmark. Det er dog ikke utænkeligt, at nogle af dem slog et smut forbi Danmark i ny og næ, når istiden i perioder var knap så slem, men først da isen begyndte at smelte, begyndte de for alvor at slå rødder i den danske muld.

Således er nogle godt 14.000 år gamle fund fra Sønderjylland stensikre beviser på menneskers tilstedeværelse herhjemme. Fra lidt senere i den ældre stenalder stammer også de ældste danske skeletrester, der er cirka 10.000 år gamle.

I den efterfølgende yngre stenalder for omkring 6.000 år siden fandt agerbrug fra den nære Orient vej til Danmark. Det betød store omvæltninger for de oprindelige samfund af jægere og samlere, og det lille land højt mod nord blev dermed en del af et ensartet, europæisk kulturpræg.