Israelsk kultur får den levantinske kniv

Israels kulturminister er i åben krig med den etablerede kulturelite med europæisk baggrund. Hun kræver mere loyalitet over for staten og flere brune sangere i radioen. Israel er ved at finde sin, måske rette, plads i Mellemøsten.

Den israelske kulturminister Miri Regevs kulturrevolution rammer et af Israels ømme punkter, fordi den ikke kun smager af den politiske højre-venstre kamp, men også genopliver det årtier gamle skel mellem sefardiske jøder og askenasi-jøder. Fotoet viser opvisningen af en israelsk opera. Fold sammen
Læs mere
Foto: Israeli Opera Avinoam Michaeli

JERUSALEM: Med kulturminister Miri Regev møder Israel sit andet jeg. En kulturrevolution, der skal bane vej for en mere levantinsk præget kultur, på bekostning af den etablerede kulturelite.

Næsten 70 år efter statens oprettelse spørger landets kulturminister Miri Regev, hvad israelsk kultur egentlig er, og gør samtidig alt for at sætte sit præg på, hvad hun mener fremtidig israelsk kultur bør være.

Og hun har en plan, som de etablerede hader, men som tiltaler andre.

Årtiers vestlig inspireret kultur, en stræbende opera og en fordeling af statens midler, der tilgodeser den kulturelle askenasi-elite, står for fald. Hvis ikke helt, så skal denne elite i hvert fald delvist, erstattes med en anden slags kultur, og pengene skal fordeles anderledes. Den del af israelsk kultur, der har rødder i det mellemøstlige, skal fylde mere. Og de kunstnere, der nægter at optræde på den besatte Vestbred vil blive frataget støtte.

»Cut the bullshit«

Regevs kulturrevolution rammer et af Israels ømme punkter, fordi den ikke kun smager af den politiske højre-venstre kamp, men også genopliver det årtier gamle skel mellem sefardiske jøder og askenasi-jøder.

Den deler landet op i klassiske stereotype grupper, hvor kultur enten er tunge europæiske forfattere og klassisk musik, eller mellemøstlig popkultur og verbal vrede mod de onde undertrykkere.

Og på trods af, at Israel på mange måder allerede har bygget en bro mellem sin europæiske og mellemøstlige baggrund og befolkningssammensætning, giver Regevs ideer anledning til en heftig og højlydt debat.

Kulturminister Miri Regev, der selv har marokkanske rødder, skjuler ikke sin foragt for den etablerede askenasi-elite.

På den mest naturlige måde fortæller hun israelske medier, at hun aldrig har læst en bog om Tjechov. Og for nylig indledte hun en tale for kulturbranchens spidser ved at gøre nar af dem, der altid indleder med en klogt citat af en kinesisk filosof.

»Cut the bullshit,« sagde hun og lod de fremmødte forstå, at i Miri Regevs univers er kultur noget, alle skal kunne forholde sig til, uden på forhånd at være påkrævet paratviden om Tjechov, Sun Tzu eller græsk mytologi.

Israelsk kulturelite

I øjeblikket er det Miri Regev, der bestemmer, hvad israelske kulturinteresserede skal have for pengene. Indtil videre må de finde sig i mindre – og sikkert med tiden en væsentligt dårligere – opera.

Miri Regev har planer om at skære operabudgettet ned til det halve. Hun vil også skære i det populære nationale teater Ha-Bimas budget. Og begrundelsen giver hun selv.

»En person, der aldrig har været i et teater, en biograf, og som aldrig har læst Haim Nachman Bialik, kan også være kulturel,« sagde Miri Regev for nylig til avisen Israel Hayom.

Den opfattelse deler Miriam Engel, en balletinstruktør fra Jerusalem, ikke. Hun har selv østeuropæisk familiebaggrund og er opfostret med alle de forfattere, komponister og kunstnere, kulturministeren ikke kender, og ikke mener man bør kende.

Alligevel ser Miriam Engel noget positivt i Regevs kulturrevolution.

»Vi kan ikke lægge skjul på, at der findes en kulturelite i Israel, som høster hele statens støtte. Hvis du ikke er en del af den elite, kan du lige så godt pakke sammen. Det ønsker Miri Regev at lave om på, og den tanke kan jeg sagtens støtte,« siger hun.

Frygt for ensretning

Det vil gavne kunstnere som Miriam Engel, at pengene fordeles anderledes, fordi det betyder, at hendes - og andres – muligheder for at få støtte, stiger. Også selv om de ikke synger mellemøstlige habibi-klagesange, eller danser iklædt det israelske flag. Den del af Miri Regevs revolution bryder Miriam sig nemlig ikke om.

»Hvis meningen er, at vi skal have en kulturscene, der ikke kan tåle kritik, og hvor vi skal stå ret ved siden af flaget, er det et problem,« siger Miriam Engel.

Mange israelere frygter, at Miri Regevs kulturrevolution ikke er søsat for at skabe et bredere og mere farverigt kulturelt udbud. De frygter for ensretning, og tolker Regevs ideer som en måde at straffe dem, hun ikke bryder sig om rent politisk.

»Jeg føler, Israel bevæger sig bagud,« siger Guy, der er leder af en teatergruppe i Jerusalem. Han er blandt dem, der har nydt godt af kulturministeriets budget i mange år.

»Jeg forstår ikke, at kultur skal være enten-eller. Hvorfor kan man ikke være opflasket med Camus og orientalsk musik på samme tid? Hvorfor er man enten kulturelt askenasi eller sefarder? Hvorfor kan man ikke være begge dele?

»Faktisk troede jeg, den yngre befolkning i Israel for længst havde sat sig ud over denne debat, fordi mange israelere netop er lidt af hvert. Men kulturministerens dagsorden viser, at Israel stadig er opdelt i kulturelt forskellige og intolerante grupper,« siger Guy.

Den israelske sports og kulturminister Miri Regev til det ugentlige kabinetmøde i Jerusalem. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAN BALILTY.

Populærkultur

I et interview til dagbladet Yediot Aharonot forsøgte Miri Regev for nylig at sælge sine ideer om at gøre israelsk kultur mindre ensrettet, eller måske snarere ensrettet, men bare på en anden måde, i et stort opsat portrætinterview.

»Jeg har intet imod kunstnere og kulturinstitutioner. Jeg rejser også til London og New York for at se forestillinger. Og jeg så gerne, at Tel Aviv inviterede en kunstner som John Lennon, som svøber sig selv i det britiske flag. Det varmer hjertet,« sagde hun.

Hun mente nok Paul McCartney, for hun har tidligere bemærket, at han svøbte sig i det britiske flag under en koncert, og dermed viste stolthed over sit hjemland.

Men hvad, John Lennon har også kun været død i 35 år, og dem, der har stiftet bekendtskab med Lennons attitude, vil nok mene, at havde han levet i dag, ville han næppe svøbe sig i et flag. Slet ikke det israelske på en scene i Tel Aviv.

»Jeg vil gerne fortælle Dem noget, ærede minister,« skrev den israelske klummeskribent Uri Misgav for nylig.

Han var blevet så provokeret af John Lennon-udtalelsen, at han skrev et vredt brev til ministeren, hvori han brugte en af hendes egne fraser.

»Cut the bullshit. Du har ingen anelse om populærkultur. Du kan kun prædike. Der burde være en nedre grænse for, hvor lidt kendskab en person kan have til det emne vedkommende har ansvar for,« skriver han i dagbladet Haaretz.

Unuanceret kulturelt udbud

Mens den tone anføres på den israelske venstrefløj og hos store dele af den såkaldte kulturelite, finder andre Miri Regevs tiltag forfriskende. Eli Tzippori, der er klummeskribent og vice-chefredaktør for det israelske finansdagblad Globes, hører til den gruppe.

Han skriver hånende om kultureliten, og kalder den for skinger og jamrende, når den kritiserer Miri Regev for at være en trussel mod det israelske demokrati.

»Den kulturelle elite har selv kvalt andres stemmer, og er den sidste, der skal råbe op om, at demokratiet trues,« skriver han, og vedhæfter tal, der viser, at op til 50 procent af hele Israels kulturbudget i årevis har været øremærket til kulturprojekter i Tel Aviv.

Som om Tel Aviv er en stat i staten.

»Hvad med det etiopiske teater, hvad med araberne, og hvad med alle de andre, der ikke får nogen særlig støtte?« spørger han.

Hans argument er, at det ikke kun er Miri Regev, der er træt af det kulturelle udbud, askenasi-eliten i Tel Aviv producerer.

Han er selv træt af det »unuancerede« udbud, og det er flertallet af den israelske befolkning også, mener han.

Denne artikel er oprindeligt bragt uden kildehenvisning til Israel Hayom. Den er siden blevet opdateret.