Islamisering lukker museer i Tyrkiet

Den voksende islamisering af Tyrkiet har ført til lukning af flere kulturhistoriske museer - og næste offer kan blive den berømte Hagia Sophia i Istanbul.

Hagia Sophia Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er langt fra idylliske Trabzon i det nordøstlige Tyrkiet til millionbyen Istanbul i vest.

Men de to byer har begge et museum ved navn Hagia Sophia - og planen for det mindre kendte museum i øst kunne hurtigt brede sig til det verdensberømte vestpå.

Planen handler om islamisering af et hus, der begyndte som kirke. Den kunne ifølge flere iagttagere bringe nogle af kristendommens største kunstværker i fare.

Provinsbyen ved Sortehavet blev i begyndelsen af det 13. årh. gjort til hovedstad i kejserdømmet Trabzon - en af de tre understater i det kristne, byzantinske rige. Kejser Manuel I byggede i samme ombæring en katedral efter græsk-ortodokst forbillede.

Kirken var færdig i 1263 og står i dag som et af de fineste eksempler på byzantinsk arkitektur: Set udefra en lidt massiv struktur med kuppel i midten og fire skibe. Indeni rigt udsmykket med fresker i loftet og smukke stenmosaikker i gulvet.

Dens rolle som kristen katedral skulle vare i to århundreder.

Sultan Mehmet II erobrede byen i 1461, gjorde Hagia Sophia til moske og fik de kristne symboler kalket over. Bygningen blev i senere århundreder benyttet som lager og var under Første Verdenskrig i brug som militærhospital for de russiske besættelsesstyrker.

Mange års forfald sluttede efter Anden Verdenskrig: Et hold eksperter fra universitetet i Edinburgh satte den i stand og vaskede kalken af igen.

Hagia Sophia i Trabzon har siden 1964 været museum under det tyrkiske kulturministerium - helt som Hagia Sofia i Istanbul har været museum siden 1935.

Det er den funktion, en dom har bragt i fare.

Generaldirektoratet for religion og religiøse bygninger krævede Hagia Sophia i Trabzon tilbage i muslimsk fold. For hvor man rent juridisk godt kan sælge kristne gudshuse fra, så er det samme ikke tilfældet med muslimske:

"En bygning viet til moské kan aldrig bruges til andre formål," sagde Mazhar Yildirimhan fra direktoratet forleden til The Arts Newspaper.

Direktoratet gik endda til domstolene og har nu fået medhold. Hagia Sophia skal overføres fra kulturministeriet og gøres til moské igen.

Kunsthistorikere er i oprør over dommen. Ikke mindst Antony Eastmond fra Courtauld Institute of Art på University of London - en af verdens største autoriteter på området.

“Hagia Sophia er dét mest intakte bygningsværk fra byzantinsk tid. Der findes intet andet monument fra det 13. århundrede i samme klasse," siger han.

Kritikerne af dommen frygter især, den vil betyde en ny omgang kalk over kors og kristusfigurer. Sikkert med tanke på en begivenhed for få måneder siden i Istanbuls gader:

Et jordskælv ramte byens Arap Mosque med det legendariske klokketårn. Da kalken var drysset af de hvide vægge, kunne man se fantastiske fresker fra dens fortid som dominikansk klosterkirke bagved. Billederne blev det næste årti restaureret med stor grundighed af et internationalt hold forskere.

Hvorefter direktoratet for religiøse bygninger stillede med et andet hold og kalkede dem over igen.

Vil dommen være enden for andre bygninger med samme historie?

Landets fundamentalistiske kræfter ser frem til flere overdragelser. Kristne og kulturhistorisk interesserede kræfter gør det modsatte.

Mange frygter blandt andet for Kesik Minaret, kendt af talløse turister som et badebyens Antalyas vartegn.

Bygningskomplekset er et af Tyrkiets ældste overhovedet: Det blev benyttet som romersk tempel helt tilbage i 2. århundrede, blev inddraget til kirke i det 8. århundrede, blev gjort til moske af en sultan i det 13. århundrede og var nu tiltænkt af kulturministeriet som museum - indtil direktoratet satte en fod i døren. Sagen om Kesik Minaret kører i disse måneder ved de tyrkiske domstole.

Men kunsthistorikernes største bekymring gælder stadig et af alle tiders mest skelsættende stykker arkitektur: Hagia Sophia i Istanbul.

Indviet helt tilbage i 360 i det daværende Konstantinopel, ortodoks kirke frem til den osmanniske invasion i 1453, i brug som moske i op mod et halvt årtusind - og siden 1935 så museum med millioner af gæster hvert år.

Huset med den fantastiske kuppel har lige siden været kastebold mellem sekulære og religiøse interessenter. Især fundamentalistiske muslimer bruger den jævnligt til agitation. Selv om den altså er kulturhistorisk museum og et af hjørnestenene i tyrkisk turisme.

Endnu da.