iPhonen rykker ind i biografen

»Tangerine«, instrueret af den amerikanske independent-instruktør Sean Baker, er den første spillefilm i biografformat, der udelukkende er optaget på en iPhone 5. Den er netop blevet kåret som en af årets ti bedste amerikanske film af det anerkendte brancheblad Variety.

En iPhone, nogle apps og et par redigerings-programmer til en Mac. Det er den beskedne teknik bag filmen »Tangerine«. Fold sammen
Læs mere

Da Sean Bakers »Tangerine« blev vist på Sundance Filmfestivalen tidligere på året, var der ingen blandt publikum, der anede, at de skulle blive vidne til noget udover det sædvanlige: En rapkæftet, tempofyldt independentfilm om to transseksuelle prostituerede, der bruger juleaftensdag på at gennemsøge Los Angeles’ baggyder på jagt efter den ene kvindes utro kæreste.

Det hele badet i et nærmest neon-farvet plastic-skær, næsten den ægte vare, og så alligevel ikke. Ligesom de to hovedrolleindehavere Sin-Dee Rella og Alexandra, der nok har fået nye bryster, men stadig kan slå en proper næve, når det hårde kvarter rejser børster. Som Alexandra siger til en kunde, der tager sig lidt for mange friheder: »Du glemmer, at jeg også har en penis«.

Først efter filmen, hvor Sean Baker stillede op til spørgsmål, hev han sin iPhone op af lommen og afslørede, nærmest en passant, at filmen i øvrigt var filmet på sådan en. Hele filmen. Og med et slag blev »Tangerine« en af festivalens mest omtalte film.

»Tangerine« er ret beset ikke den allerførste spillefilm, der er optaget med iPhone. Den ære tilfalder amerikanske Ricky Fosheims thriller »And Uneasy Lies the Mind« fra 2014, der dog hverken er i samme kvalitet eller opnåede bare en brøkdel af den opmærksomhed, der allerede er blevet »Tangerine« til del.

Det skyldes både Sean Bakers kreative brug af linser og andre iPhone-gadgets, men også at han har formået at tilpasse optageformen til historien – og omvendt. I en grad så de amerikanske anmeldere allerede efter premieren i Sundance var fulde af lovord om både historien og den visuelle stil. Blandt andet hyldede branchebladet Varietys anmelder Justin Chang filmen for »det forfriskende filmiske wide-screen-look, der nærmest har en radioaktiv glød«.

For nylig kårede hans kollega Richard Lawson filmen til en af årets ti bedste amerikanske film med ordene:

»Ved første øjekast ligner »Tangerine« mest af alt en flabet indie-gimmick. Mere et stunt end en film med substans. Men Sean Bakers livlige, løsslupne komedie om to transseksuelle sex-arbejderes uheldige juleaften i Los Angeles, er ’the real deal’. Fuld af komisk sans og en fængende intensitet.«

Det rette udstyr

»Tangerine« er Sean Bakers femte spillefilm. Han startede med at optage sin debutfilm »Four Letter Word« på klassisk 35 mm-film – og så løb han tør for penge. De øvrige er derfor optaget digitalt. Han indrømmer gerne i interviews, at det føles som lidt af en deroute, og at han, hvis han havde muligheden, ville optage alle sine film på rigtig film.

»Hver gang jeg læser i et af branchebladene, at Tarantino optager på 70-mm-film, bliver jeg vanvittigt jaloux. Jeg elsker film og vil gerne optage min næste på film.«

Det er imidlertid de færreste filmskabere, der har råd til at kaste sig ud i den form for ekstravagance, og man kan hurtigt løbe tør for muligheder i USA, hvor der ikke findes de samme støttemuligheder, som filmskabere nyder godt af i Danmark. Med et budget på 100.000 dollars, var det om at tænke kreativt.

»Denne gang havde jeg ikke nogen penge og ikke flere tjenester til gode. Jeg havde ikke lyst til at optage digitalt, for så ville filmen bare ligne enhver anden independent-film. Så hvorfor ikke finde på noget andet, der ville få os til at skille os ud?«

Han kiggede blandt andet på Lars von Triers rå og håndholdte optagelser på »Idioterne«, men det var Spike Lees »Red Hook Summer« fra 2012, der for alvor inspirerede ham. Her optræder en filmskaber in spe, der optager videofilm ved hjælp af sin iPad.

»Hver eneste gang der blev klippet til hans iPad-optagelser, tænkte jeg: »Det der er interessant«. Det lignede en form for HD-version af Dogme ’95.«

Samtidig blev han opmærksom på, at flere og flere filmskabere var begyndt at eksperimentere med at optage kortfilm med iPhone og lægge filmene ud på blandt andet filmkanalen Vimeo.

Her opdagede Sean Baker, at firmaet Moondog Lab havde lavet en anamorfisk adapter, der kunne sættes over telefonens egen linse, så man kunne optage i wide-screen på mobiltelefonen. Samtidig blev han anbefalet mobil-appen Filmic Pro, der gør det muligt at styre hvidbalance, blænde og lukketid som på et rigtigt kamera, og langsomt begyndte idéen at tage form: En hel film optaget med mobiltelefonen.

Den afgørende brik kom, da Sean Baker opdagede den såkaldte Steadicam Smoothee, en forlænget arm, man sætter sin iPhone fast i, så man kan lave rolige tracking-skud. Han fandt endda på at sætte den fast på toppen af en lang stang, så han kunne lave sin egen version af de dyre panoramiske kran-optagelser.

På flugt fra politiet

Den kreative og absolut mobile optagemetode viste sig at passe perfekt til Sean Bakers ønske om, at »Tangerine« skulle være skarp, flydende og levende, præcis som det område i LA, det uofficielle Red Light District mellem Santa Monica Boulevard og Highland Avenue, han portrætterer i filmen. Men uden at det blev reduceret til rystede håndholdte optagelser, der så ud, som om de var optaget i forbifarten med en telefon, der lige var blevet revet op af lommen.

Desuden gjorde det diskrete optageudstyr det muligt for det lille filmhold at bevæge sig forholdsvist anonymt i det barske kvarter – alle har jo en mobiltelefon og går rundt og optager hinanden. Det viste sig også at gøre det lettere at arbejde med de to hovedrolleindehavere, Kitana Kiki Rodriguez og Mya Taylor, der begge er fra miljøet og relativt uerfarne foran et kamera.

»Når man arbejder med uerfarne skuespillere plejer den første uge af optagelserne at gå med, at de skal vænne sig til at have et kamera pegende på dem og slappe af med det. Men i det her tilfælde brugte vi jo bare et kommunikationsværktøj, som alle ejer, så det var slet ikke noget problem.«

Samtidig gav det en høj grad af kunstnerisk frihed, at udstyret var så let og transportabelt. For eksempel optog Sean Baker en række skud fra sin cykel – med den ene hånd på styret og den anden på telefonen.

»Jeg følte mig, som om jeg var 12 år igen og ude at optage VHS-film i New Jersey.«

Det gav dog også problemer. I en scene slæber Sin-Dee sin rivalinde op i en bybus, hvor de kommer op at toppes. Buschaufføren, der ikke vidste, at der var en filmoptagelse i gang, stoppede bussen og ringede efter politiet – mens filmholdet tog benene på nakken og sprintede ud i natten.

»Det var også sådan cirka så guerilla, som det blev.«

Der er i artiklen citeret fra interviews i The New York Times, Film Comment, The Guardian og Variety.