Bor du i København, risikerer du, at kommunen ringer dig op eller kommer og banker på din dør. I hvert fald hvis du ryger, drikker alkohol eller spiser for meget. Siden det tidlige efterår har overvægtige og rygende københavnere risikeret at blive ringet op eller konfronteret af kommunale medarbejdere på deres privatadresse og vejledt i, hvordan man lever et bedre liv. Initiativet er blot et af mange eksempler på, at kommunen forsøger at påvirke danskernes livsstil.

I sidste måned førte kommunen kampagnen »Kære Cigaret – Jeg slår op« med byplakater, busreklamer og avisannoncer med dertilhørende ansatte medarbejdere til at opsøge folk i blandt andet supermarkeder for at få dem på bedre tanker, og med kampagnen »Mere far – mindre vin« i november fik de højtuddannede Østerbro-fædre besked på, at de skulle drikke mindre alkohol.

Initiativerne har fået velsignelse fra Kommunernes Landsforening, der har opfordret andre kommuner til at følge trop.

Også Aarhus Kommune blander sig. Kommunen skabte for nylig stor debat ved at forbyde medarbejdere i kommunen at ryge i arbejdstiden - både indendørs og udendørs fra 15. marts 2013.

»Sundhed er ikke kun et privatanliggende. Aarhus Kommune skal medvirke til, at det sunde valg bliver en mulighed for mange. Med hensyn til rygning tager vi et stort skridt i dag,« konstaterede Thomas Medom (SF) under behandlingen af sagen i august 2012 ifølge Jyllands-Posten.

Det offentlige blander sig efterhånden så meget i danskernes liv, at vi ikke længere er herre i eget hus, siger idéhistoriker og professor ved Aarhus Universitet Hans-Jørgen Schanz, der for nylig har udgivet bogen »Frihed«, som viser, hvordan begrebet ændrer betydning og mening i takt med samfundets udvikling.

»Engang hed det sig, at vi skulle være ikke-syndere. I dag skal vi være sunde. Sundhedsideologien har gjort, at staten griber ind overalt,« siger Hans-Jørgen Schanz.

I dag definerer staten på forhånd det gode liv, fordi du er til besvær og en udgift, hvis du ryger, er syg eller overvægtig, og i det tilfælde skal velfærdsstaten nok gøre dig opmærksom på, at du er et problem.

Men hvis du lever sundt, er du fri. Dermed går selv liberale partier ind for adfærdsregulering styret af sundhedsideologien, siger Hans-Jørgen Schanz.

»Det hedder sig, at det er til vores eget bedste, og det er i en vis forstand rigtigt: Det er bedre at være sund end at være syg. Men staten overlader mindre og mindre til den enkeltes autonome afgørelse,« siger professoren.

Konsekvenserne er, at vi mister vores individualitet og evnen til selv at handle og træffe beslutninger.

»Menneskers modstandskraft og individualisering kommer af et pingpong-spil mellem det offentlige og det private. Men hvis man ikke længere har noget, der er privat, er man ikke længere et individ,« siger Hans-Jørgen Schanz.

Den skelnen var man før i tiden bevidst om. Tilbage i 1800-tallet vægtede man den personlige frihed højt. Dengang gik den gennemsnitlige københavner i bad to gange om året. Hygiejnen var mildest talt ikke-eksisterende, lort flød bogstaveligt talt i gaderne, og folk stank.

Men det kunne politikerne altså ikke tage sig af. Ved forhandlingerne i borgerrepræsentationen den 20. april 1896 drøftede de, om det ikke var på tide med en offentlig badeanstalt i København, så alle kunne få sig et bad. Men formanden satte sig igennem.

»Blot fordi det er sundt at bade, kan man ikke erklære det for kommunens opgave at skaffe gratis eller billig adgang hertil,« sagde Peter Frederik Koch, formanden for Københavns Borgerrepræsentation.

Hygiejne var med andre ord en privatsag, og forslaget faldt til jorden. Ifølge historiker ved Roskilde Universitet Karin Lützens bog »Byen Tæmmes« om 1800-tallets København gik offentlig hygiejne i modstrid med de liberale frihedsværdier, da det krænkede den personlige frihed og den private ejendomsret. Hvis husejeren ikke gad skovle sne, var det hans egen sag. Derfor kunne Den extraordinære Sundhedskommission se deres forslag om daglig rengøring af Københavns gårde, gader og rendesten skudt ned i 1851. Den daværende direktør i nationalbanken L.N. Hvidt sagde i borgerrepræsentationen: »Ens hus er ens borg, og forslaget kunne give anledning til, at renlighedspåbuddet kunne medføre en snagen i private forhold.«

Med tiden blev de mange forslag realiteter. Da flertallet skiftede side i Københavns Borgerrepræsentation i 1898, og Socialdemokratiet kunne danne flertal med de socialliberale, blev den offentlige badeanstalt vedtaget. På landsplan vedtog Højre og Venstre Loven om Alderdomsunderstøttelse i 1891 og Loven om anerkendte Sygekasser i 1892. Det gav anledning til en bølge af sociale goder og en stærkere stat!

Nu er vi nået dertil, hvor staten principielt kan overvåge og vide alt om dig og mere eller mindre indirekte bestemme din livsstil og levevej. Faktisk er vi løbet fra Grundtvigs idealer om frihed, siger Esben Lunde Larsen, som sidder i Folketinget for Venstre og netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling i teologi på Københavns Universitet om Grundtvig og frihedsbegrebet.

»Ifølge Grundtvig var oplysning og uddannelse en nøgle til frihed, og formålet med højskolebevægelsen var at oplyse danskerne til frihed, selvstændighed og dannelse. Men sådan er det ikke i dag, hvor staten bruger uddannelse som et redskab til at opnå forudbestemte mål,« siger Esben Lunde Larsen.

Hvor uddannelse tidligere var ment som almen dannelse for den enkelte, er uddannelse blevet et værktøj, som skal løse de problemer, politikerne har sat sig for.

»Tidligere var borgeren fri og urørlig som følge af sin eksistens, men i dag kan staten planlægge, hvad borgeren skal bidrage med,« siger Esben Lunde Larsen.

Ifølge Esben Lunde Larsen er samfundet løbet fra Grundtvigs idealer, fordi staten ikke længere stoler på individet, og det er en udvikling, der særligt er fundet sted siden slutningen af 1970erne, hvor konkurrencestaten kom til og for alvor begyndte at blande sig i markedet og klæde borgerne på til statens fremtidige udfordringer.

Konkurrencestaten er ifølge bogen »Konkurrencestaten« (2011) – skrevet af professor i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen – afløser af velfærdsstaten, som ønskede at beskytte borgerne fra arbejdsgivernes krav ved at sikre sociale ydelser og rettigheder til medarbejderne.

Konkurrencestaten ser i stedet borgerne som rationelle nyttedyr, der bliver pålagt pligter og skal effektivisere staten, så den kan klare sig i den globale verden. Derfor forsøger staten at determinere dit liv og bestemme, hvad du uddanner dig til, og hvad du skal arbejde med. Derfor må du helst ikke ryge eller drikke. Og vi bakker op.

En meningsmåling fra december 2012 viste, at et stort flertal af danskerne støttede den stramme rygelovgivning. 67,5 procent mente, at rygereglerne var passende, mens 13,3 procent ville have strammet dem endnu mere.

Og det drejer sig ikke bare om rygning. Ifølge Cepos er der siden 1997 blevet fremsat flere end 1.200 forskellige lov- og beslutningsforslag i Folketinget, som indeholder enten et forbud eller et påbud rettet mod virksomheder og borgere. Også overvågningen er taget til i det danske samfund. Sikkerhedsbranchen meddelte i 2012, at der hænger 350.000 overvågningskameraer i Danmark.

Myndighederne overvåger os, og vi overvåger hinanden. For ifølge Jacob Mchangama, chefjurist i Cepos, skaber velfærdsstaten et gensidigt afhængighedsforhold mellem skatteydere og nydere. Skatteyderne vil forsikres om, at skattenyderne ikke snyder systemet, og skattenyderne vil gerne sikre sig, at yderne ikke snyder det offentlige for skattekroner.

»På den måde er vi alle sammen omfattet af velfærdsstatens ydelser og har en interesse i, hvad vores nabo foretager sig. Hensynet til statens muligheder for kontrol vejer konstant mere end hensynet til individet,« siger Jacob Mchangama.

Ifølge Cepos giver lovgivningen kommuner og myndigheder adgang til borgernes økonomiske data uden mistanke eller retskendelse, mens Skat har ret til at trænge ind på privat ejendom, for eksempel ens baghave, eller få indsigt i personlige teledata uden mistanke eller retskendelse.

»Det er svært at se et logisk stop for, hvad myndigheder kan kræve adgang til. Men ifølge meningsmålingerne oplever danskerne det ikke som et stort problem, og så får vi det samfund, vi selv fortjener,« siger Jacob Mchangama.

Det er netop op til befolkningen selv at sige fra, mener chefjuristen. For hvis befolkningen ikke giver udtryk for, at lovgivningen er et problem, har politikerne ikke noget incitament til at ændre adfærd, da ny lovgivning er nyttige redskaber og signalerer handlekraft over for snyd, bedrageri og ulovligheder.

Ifølge professor i filosofi Lars-Henrik Schmidt er staten ikke en udefrakommende trussel, men en metafor for det mellemmenneskelige samfund. Vi er så at sige staten og styrer os selv.

»Vi bliver styret udefra ved at blive styret indefra, for vi vil gerne selv,« siger Lars-Henrik Schmidt, som er ansat ved Aarhus Universitet.

Han bruger begrebet skjult formynderisme, for det er staten, der bilder borgeren ind, at borgeren gerne vil stoppe med at ryge, når staten for eksempel kører rygestopkampagner og tropper op på borgeres privatadresser og opfordrer dem til at leve et bedre og sundere liv. Om det initiativ siger Ikram Sarwar, der er valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne:

»Vi var lidt bange for, at vi overtrådte folks privatsfære, men det er mit indtryk, at folk har været meget positive og glade for initiativet.«