Internettet presser forlag til nytænkning

Intet er, som det var, før internettet kom til. Forlagene har indset, at de må sadle om, og de er i fuld gang med at tilpasse sig den digitale virkelighed. »Det er en gigantudfordring,« siger Lars Boesgaard fra Gyldendals forlag.

Foto: Tegning: Claus Bigum

Forlagene har talt om det i årevis. Om den dag, da internettet for alvor blev en konkurrent til bogen. Om den dag, da den digitale udfordring ikke længere var et både skræmmende og spændende fremtidsscenarie, men den skinbarlige virkelighed, som man pinedød var nødt til at forholde sig til.

Den dag er kommet nu.

»Det er en gigantudfordring, forlagene står overfor,« siger Lars Boesgaard, der er leder af Gyldendals faglitterære redaktion.

»Kun de forlag, der kan finde en model, hvor den trykte faglitteratur spiller sammen med internettet, har en chance.« Sagen er jo, påpeger Lars Boesgaard, at internettet på nogle punkter er bogen langt overlegen. Når det gælder hurtig informationssøgning, er internettet det bedste. Det står helt uden for diskussion. Hvilket igen er årsagen til, at interessen for sådan noget som papirudgaver af ordbøger er i kraftig tilbagegang over hele verden. Den udvikling har Gyldendal allerede taget konsekvensen af. I sidste måned fyrede Danmarks største forlag seks ud af de i alt ti personer, der er ansat i traditionelle ordbogsafdeling. Til gengæld er der blevet ansat medarbejdere, der skal arbejde med salget af de digitale ordbøger – og flere vil komme til.

»Vi nedlægger ikke. Vi lægger om til en digital verden. Vores Røde Ordbøger har været vores kerneforretning i over 100 år, og vi vil beholde papirudgaverne så længe som muligt. Men nu handler det især om at kunne tilpasse ordbøger med et meget kort varsel og om at kunne reagere øjeblikkeligt på spørgsmål fra vores brugere. De ting kan kun lade sig gøre på internettet.«

At store flotte leksika i mange bind med guldtryk på ryggen – sådan noget som Den Store Danske Encyklopædi – også er ved at være historie, er Lars Boesgaard ikke i tvivl om. Det store spørgsmålet er så, hvordan man får en sund forretning ud af at lægge betalingsbårne produkter – det være sig leksika eller alt muligt andet – ud på et internet, der allerede bugner af gratis information?

»Det er en anden gigantisk udfordring for forlagene,« siger Lars Boesgaard.

»Den største, vi står overfor.«

Lars Boesgaard måtte for nylig halvere antallet af fastansatte medarbejdere på Gyldendals digitale leksikonredaktion. Fremover vil der kun sidde to fastansatte i redaktionen, mens opdateringen og vedligeholdelsen af Gyldendal Online Leksikon vil ske ved hjælp af eksterne medarbejdere:

»Der har ikke har været tilstrækkelig mange, der ville forny deres abonnement på Gyldendal Online Leksikon. Vi havde satset på, at især uddannelsesinstitutioner ville købe og bruge leksikonet, men det er ikke sket i det omfang, vi havde forestillet os.«

Gyldendal reklamefinansieret?
Så noget må der gøres, og Lars Boesgaard kan godt kan forestille sig, at Gyldendal f.eks. kommer til at operere med websites, der er delvis reklamefinansierede:

»Vi mangler stadig at se eksempler på forlag – eller aviser for den sags skyld – der har haft kanonsucces på nettet. Men det er vigtigt, at vi bliver ved med at prøve os frem. Vores fremtid er digital. Vi skal eksperimentere og eksperimentere og eksperimentere...«

Lars Boesgaard finder det – midt i al digitaliseringssnakken – værd at understrege, at skønlitteraturen stadig lever og har det godt på helt almindeligt papir. Intet tyder på, at læserne – hverken i Danmark eller andre steder - foretrækker at læse fiktion på små håndholdte skærme, sådan som der ellers var lagt op til for blot få år siden. Det er heller ikke sådan, at fagbogen som sådan er ved at være død. 2007 bliver det største år nogensinde for fagbøger på Gyldendal.

»Det nye er, at fagbogen som bog skal kunne noget andet,« siger Lars Boesgaard.

»Den skal være noget helt særligt!«

Et eksempel blandt mange på fagbøger, der holder, er – i Gyldendal-regi – Roy Jenkins’ store Churchill-biografi. Den over 1.000 sider tykke bog signalerer klasse og maskulinitet og er blevet en efterspurgt gavebog, der foreløbig er solgt i 20.000 eksemplarer. Prisen – 499 kroner – afskrækker ikke. Den er snarere med til at understrege udgivelsens eksklusivitet:

»Folk vil gerne have den slags unikke bøger,« siger Lars Boesgaard.

»Den klassiske håndbog, derimod – den der blot fungerer som et værktøj – er ikke længere interessant.«

Unikke fagbøger sælger
Jens Skibsted, der leder den faglitterære redaktion på Lindhardt og Ringhof, er helt med på, at fagbøger skal være ekstra attraktive – unikke – hvis de skal få ørenlyd på dagens bogmarked. Layoutet skal have noget særligt at byde på, eller der skal præsenteres ny viden, eller forfatteren skal være attraktiv. Gerne det hele på én gang. Det aktuelle mønstereksempel i hans del af den danske bogverden er den 1.263 sider store italienske kogebog »Sølvskeen«, der for nylig kom i en dansk udgave.

»Selv om der i princippet blot er tale om en samling opskrifter, du kan finde på internettet, er det en bog, som feinschmeckere bare have,« siger Jens Skibsted.

»Den er virkelig seriøs og meget cool. Det er en bog, man bliver lidt andægtig overfor. Den er også øjeblikkets bedst sælgende kogebog.«

Jens Skibsted vil samtidig gerne slå fast, at det ikke er fagbogen som sådan, der er i krise. Faktisk har fagbøger generelt aldrig solgt bedre end nu.

»Forlagene er rigtig gode til at tilpasse sig den nye situation, også i papirform, så folk stadig står i kø i boghandelen,« siger han. Men han er også på det rene med, at der er visse typer information, hvor internettet er det helt oplagte medie. Hvornår det skal være på papir, og hvornår det skal være på skærm, afhænger af, hvad informationen skal bruges til:

»Den basale »how-to-do-it-bog« er ikke nødvendigvis ved at dø. En flot havebog med 200 overskuelige sider, vil f.eks. stadig gøre sig godt som bogen til dem, der vil orientere sig i emnet og have noget at tage med sig, når de arbejder i haven. Men den klassiske opslagsbog er ved at blive overtaget af internettet. Sådan noget som systematiske fortegnelser over staudeplanter gør sig meget bedre i digital form. Det er også indlysende, at der er langt større fordele ved at lave leksika til internettet. Det er jo derfor, at vores leksikon – Aschehougs Leksikon – kun findes på internettet. Her kan papirbøgerne slet ikke være med længere.«

På Politikens Forlag, der er kendt for sine fag- og håndbøger, har man gjort samme erfaring: Nogle typer bøger rammes massivt af konkurrencen fra den digitale information. Nogle rammes så hårdt, at de er på vej til at blive historie:

»Vi kan mærke det på salget af »Politikens Store Lægebog«, der jo er udkommet i mange oplag gennem flere årtier,« fortæller forlagsdirektør Lene Juul.

»I gamle dage var »Politikens Store Lægebog« en bog, som alle familier skulle have stående, så de kunne slå op, hvis nogen fejlede noget. I dag går man i stedet på www.netdoktor.dk.«

Ordbog til mobiltelefon
Lene Juul siger også, at selv om internettet endnu ikke er gået ud over salget af Politikens Forlags papirordbøger, er hun og hendes kolleger udmærket klar over, at man skal få internettet og ordbøger til at spille samme. Bøger gør det ikke alene:

»Det er derfor, vi for nylig har lavet de første ordbøger til mobiltelefoner. De bruges især af studerende, og de har været en ret stor succes. Vi vil også lave parlører til mobiltelefonen,« forklarer Lene Juul.

En anden af Politikens Forlags store satsninger er websitet www.turen­gaartil.dk, der – som navnet viser – knytter an til Politikens Forlags meget populære rejsebogsserie. Allerede i dag er det et website, som mange danskere bruger, både inden de rejser, og når de er kommet hjem igen, men det er slet ikke fuldt udviklet endnu, siger Lene Juul. Der kan gøres meget mere. Muligheder for at udveksle erfaringer med andre rejsende og links, så man kan få fremkaldt rejsebilleder, er noget af det, der arbejdes med:

»Vi er på vej i den rigtige retning,« siger Lene Juul, og på 1.000-kroners-spørgsmålet om, hvordan man som forlag overhovedet kan tjene penge på internettet, når erfaringen viser, at internetbrugere i almindelighed forventer, at tingene er gratis, peger hun på brugerbetaling som en realistisk mulighed – ved siden af de annoncer, der allerede findes på websites som www.turengaartil.dk:

»Jeg tror, at holdningen til betaling på internettet vil ændre sig. Jeg tror, at folk gerne vil betale, blot det ikke er for store beløb, og hvis mange betaler lidt , er det jo også noget. Folk vil gerne have kvalitet på nettet. De vil gerne have en troværdig afsender. Det er der, vi - som anerkendt forlag – kommer ind i billedet.«