International succes er ikke nødvendigvis dansk succes

Dansk musik har succes uden for landets grænser. Men pengene bliver ofte i udlandet og gavner derfor ikke den danske statskasse.

Volbeat-forsanger Michael Poulsen, Aura og Oh Land-sanger Nanna Øland har stor succes i Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når danske musikere har succes i udlandet, er det ikke nødvendigvis noget, der gavner dansk eksport, for pengene bliver tit i udlandet.

Som Berlingske skrev i går, så viser en helt ny statistik udarbejdet af Rambøll for hele den danske musikindustri, at man kun kan dokumentere en omsætning i udlandet på pladesalg af danske kunstnere på 24 millioner kroner og en omsætning på live-koncerter på 134 millioner kroner.

Tal der står i kontrast til, at flere danske navne faktisk har haft behørig succes på eksempelvis Europas største musikmarked i Tyskland i de senere år.

Administrerende direktør i Music Export Denmark Thomas Rohde siger:

»Det er helt klart min oplevelse, at dansk musik kommer mere ud over grænserne end nogensinde før. Tyskland er et marked, hvor vi de seneste tre år eksempelvis har set Volbeat som et stort billetsælgende navn. Aura har ligget nummer et på hitlisterne, og Oh Land har haft stor succes. Det er både pop, mainstream og også helt ned til undergrunden med bands som Kellermench og Whomadewho, som der har været opmærksomhed omkring. Der er skabt nogle resultater som gør, at musikkøbmændene kommer.«

Thomas Rohde tilføjer, at det bare er lettere at være eksportkontor, når man har en vare som folk efterspørger.

Pengene bliver i udlandet

Men pengene kommer bare ikke altid entydigt tilbage i den danske statskasse, og årsagen er klar. Som i andre eksporterhverv bliver omsætningen delvist i det land, hvor varen omsættes.

»Når et dansk musikselskab har en eksportsucces med eksempelvis en kunstner i Belgien, forbliver en del af økonomien selvfølgelig i Belgien, hvorfra arbejdet med salget jo også udføres. De danske indtægter kommer så retur i form af royalties til musikselskaberne og betaling til Koda for udnyttelse af rettighederne«, siger kommunikationschef i Koda, Nicolaj Hyltén-Cavallius.

For sagen er den, at en kunstner sagtens kan have ét pladeselskab i Danmark og et andet i Tyskland.

Og det er sidstnævnte, der i de fleste tilfælde kan tilskrive salgstallet for en kunstner på bundlinjen.

»Hvis et dansk band f.eks. tager på turné i Tyskland, kan bandet have et pladeselskab i Danmark og et andet i Tyskland, som skal have en del af overskuddet af salget og som arrangerer deres turné med en manager. Så går kun en del af omsætningen tilbage til kunstneren, det danske selskab og dermed den danske statskasse,« siger Lisa Klint, direktør i Musikzonen, der på vegne af hele den danske musikbranche har stået som tovholder for den nye danske musikstatistik.

Fokus på eksport af dansk musik

En samlet musikbranche siger dog samstemmende, at eksport af dansk musik skal være et fokusområde i de kommende år.

»Det her er meget vigtigt for os. Vi vil gerne have, at musikbranchen også genererer indtægter fra udlandet til os selv, og til det vi skal leve af fremadrettet. Og vi kan se, at rigtig meget dansk musik i øjeblikket har internationale kvaliteter. Så det er et fokusområde. Både eksporten i sig selv, men også hvordan vi får eksporten synliggjort i en statistik,« siger Nicolaj Hyltén-Cavallius fra Koda.