I slutningen af 2016 sad Tue Biering sammen med en række asylansøgere. Donald Trump havde lige vundet det amerikanske præsidentvalg – blandt andet med løftet om at opføre en mur mod Mexico - og Biering var oprevet. Så snart han ankom til mødet, delte han sin frustration omkring bordet.

Var det ikke bare for meget med den mur og med den latente fremmedfjendtlige linje i den amerikanske politik? Var det ikke frygteligt med den nye præsident?  Biering så ud i lokalet.  Og så skete der noget overraskende. Asylansøgerne var nemlig uenige.