Instruktør i forsvar: »Hvis man synes, at filmen er kontroversiel, må man nødvendigvis også synes, at verden er det«

Den voldsomme kritik af »Danmarks Sønner« påvirker ikke filmens instruktør. Ulaa Salim har lavet præcis den film, han drømte om. »Hvis man synes, at den er kontroversiel, må man nødvendigvis også synes, at verden er det,« svarer den 31-årige debutant

»Jeg beundrer selv de instruktører, der har energi og power i deres første film.  På den måde havde jeg også drømt om at debutere med frygtløshed,« siger Ulaa Salim, der er aktuel med filmen »Danmarks Sønner«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Livsfarlig propagandafilm, der opfordrer til selvtægt.

Der blev ikke talt med små bogstaver, da Danske Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, beskrev den nye danske film »Danmark Sønner« i Berlingske i går. Ahrendtsens kritik gik blandt andet på, at filmen var »propagandistisk« og opfordrede til selvtægt.

»Det er en skændsel, at DFIs konsulenter ikke har slået ned på propagandaen. Det siger selvfølgelig en hel del om filmmiljøets selvforståelse og verdensanskuelse. Man lever i trediverne og tror åbenbart, at en nazilignende organisation er ved at overtage magten i Danmark,« skrev Ahrendtsen.

Men filmens instruktør tager kritikken helt roligt. 31-årige Ulaa Salim, der debuterer med »Danmarks Sønner«, understreger, at alle har ret til at have – og udtrykke – sin egen holdning. Selv er han stolt af sin film.

Ulaa Salim, filminstruktør

»Jeg har på ingen måde lavet »Danmarks Sønner« for at skabe ballade«


»Hvis man synes, at filmen er kontroversiel, må man nødvendigvis også synes, at verden er det,« siger Ulaa Salim og læner sig tilbage i lænestolen på den lille københavnske kaffebar.

Og mens han nipper til sin americano fortæller han, at han altid har drømt at debutere med en film, der lå hans hjerte nær.

»Jeg beundrer selv de instruktører, der har energi og power i deres første film.  På den måde havde jeg også drømt om at debutere med frygtløshed. Det har jeg gjort. Jeg har lavet den film, jeg ville, og jeg har gjort det, der var nødvendigt. Jeg har stillet spørgsmålet: »Hvordan er det at være barn af et samfund, der er præget af frygt« og samtidig har jeg givet filmen et thriller-præg.«

Ønskede du bevidst debutere med noget, der skabte debat?
»Ligegyldigt hvordan jeg havde lavet den, var den blevet betragtet som kontroversiel. Jeg kan bare sige, at den er lavet med de bedste intentioner og at den kommer fra et filmisk godt sted. Spørger du mig, hvad filmens plads er, så mener jeg, at film skal tage fat og behandle de ting, vi går og tænker på til daglig. Jeg har på ingen måde lavet »Danmarks Sønner« for at skabe ballade. Jeg har bare lavet en film om noget, der optager mig og min generation«.

Filmen er anti-ekstrem

31-årige Ulaa Salim er uddannet fra Filmskoles instruktørlinje med »Fædreland«, der blandt andet var nomineret til en Robert.

Hans første spillefilm, »Danmarks Sønner« foregår i et fremtidigt Danmark, hvor en bombe har dræbt 23 mennesker på Nørreport Station. Samfundet er i knæ. Angsten sidder i syninger på alle jakker, uanset hvem der bærer dem. Det gælder såvel lederen af den politiske højrefløj Martin Nordahl (Rasmus Bjerg) og den 19-årige Zakaria (Mohammed Ismail Mohammed), der langsomt radikaliseres.

Ahrendtsen må jo have sine meninger - også om det rent kunstneriske,« siger filminstruktøren Ulaa Salim, der er aktuel med »Danmarks Sønner«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det er en historie, der har været mange år undervejs. Så mange, at Danmark har ændret sig, mens Ulaa Salim skrev på manuskriptet.

»Da jeg lavede det første udkast, mente filmkonsulenterne, at filmen var meget voldsom. At den var alt for langt fra virkeligheden. For to år siden mente alle, at den var for tæt på virkeligheden. Det siger jo noget om, hvad der er sket på de år. At tingene hele tiden rykker sig, og hvordan det ekstreme langsomt bliver mere normalt,« fortæller Ulaa Salim, der har hentet flere af filmens udsagn fra virkelige danske og udenlandske politikere. Også den proces var tankevækkende.

»Jeg har virkelig forsøgt at undgå at lægge låg på mig selv, men i løbet af min research fandt jeg citater, der var meget værre end jeg troede. Jeg tænkte, »det kan man ikke sige«, så det blev jeg nødt til at skære fra for at undgå, at det virkede utroværdigt«.

Ifølge Alex Ahrendtsen er netop din fremstilling af højrefløjens politikere ekstremt unuanceret. Hvad har du gjort for at skildre dem menneskeligt?
»Ahrendtsen må jo have sine meninger - også om det rent kunstneriske. Jeg synes bare ikke, at man skal diktere, hvem en film skal handle om. Filmen er aldrig 1:1. De bedste krigsfilm i filmhistorien er anti-krigsfilm, netop fordi de viser de voldsomme sider af krigen. »Danmarks Sønner« er en film om det ekstreme, men den er også anti-ekstrem«.

Hvordan er den anti-ekstrem? Den viser jo netop terror og selvtægt
»Det er rigtigt at filmen går ind og behandler voldsomme ting, men budskabet er jo ikke, at vi skal være mere ekstreme. Tværtimod. Filmen vil kun vise, hvad der kan ske, når vi lader det ekstreme overtage. I den situation er det midter-mennesket, der blev mest ramt«.

Rigtig kærlighed på film

At debutere med en film, der skaber debat, er ikke nødvendigvis dårligt. Det mener Ulaa Salim heller ikke. Man han håber samtidig, at folk vil se »Danmarks Sønner« som andet end et partsindlæg. Den er nemlig ikke lavet for at placere sig på en højre-venstre akse.

»Jeg synes jo ikke, at vores samfund er sådan som det ser ud i filmen, men der er nogle ekstreme strømningen og derfor er det interessant at lege med tanken om, hvordan det kan påvirke os.  Nu er vi jo rationelle mennesker, og vi har vores fornuft, men hvad ville der ske, hvis vi pludselig kom i undtagelsestilstand? Hvordan ville det påvirke os ?« spørger Ulaa Salim.

»Jeg synes jo, at det er interessant at se på ting, der både er i det små og i de store.  Hver gang jeg snakker om de her ting, så bliver det meget banalt, men jeg tror, at vi allesammen kan genkende de følelser. Derfor vil jeg gerne have, at vi går ind sammen i biografen og har en fælles oplevelse. Og at vi så bagefter ser hinanden i øjnene med et nyt blik. På den måde kan vi nærme os hinanden og komme tættere på nogle temaer, som vi har talt om i mange år«.

Det lyder næsten som om, at du har lavet en kærlighedsfilm?
»Det er i hvert fald en film om håb og frygt og drømme. Næste gang vil jeg gerne lave en rigtig kærlighedsfilm. Hvis jeg eller får lov«.