Ingen smalle steder

R&B: »Ingen Smalle Steder...«Karen Rosenberg er tilbage med dansksproget R&B til potente hjemmedrenge og skarptstylede chicks.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark vælter sig ikke ligefrem i R&B-sangere, i stilen som sådan, trods genrens multimillionsælgende, popfænomenstatus mange andre steder i verden, ikke mindst i moderlandet USA.

Og det gælder ikke kun på herre- men også på spindesiden, hvor stort set kun Karen og Szhirley kan og tør. De damer som meget sigende for deres egenrådighed er udstyret med et ganske underholdende lørdagaftenslot på P3, hvor mørklødede bomber og brandmænd hyldes og analyseres med bramfri subkulturel jargon med tilhørende angloficeringer én masse.

Og præcis sådan præsenterer Karen sig ikke overraskende også på »Ingen Smalle Steder...«, hendes andet dansksprogede album, som er skabt i partnerskab med den normalt mere hårdkogte producer Vagn Luv.

Det er ikke den dybe lyrik men derimod korte talestrofer fra hverdagen, Karen spinder i sit univers, hvor miljøaktører som gangstere og skarptpumpede Gucci-divaer træder ind og ud af billedet non stop. Som hun kvæder i »I nat er vi«:

»Jeg har gået rundt om dig, som katten om den varme grød, du er lige trådt ind ad døren, så nu går det ned. For vi ved det begge to, det er nu slaget, det skal slås. Jeg har min røde kjole på, så mon ikke det nok skal gå.«

Sange om sex, om utroskab og chicks, man ikke skal spørge med - tøser der ved, hvad de vil og villige til at gøre, hvad der skal til.

Bedst i genren herhjemme
Hitværdi er der ikke mindst på førstesinglen »Ballarina« (udtales på engelsk: »Ball arena«, hvor såvel melodistemme, arrangement, beats og produktion går op i en højere enhed. Bedre er genren helt enkelt ikke lavet herhjemme.

Desværre er Karen langt fra i stand til at holde det niveau trods gedigne skæringer som »Ryggen«, »Nede med ham« og »Undtagelsen«. Hun har pr. definition en pirrende og provokerende sensualitet og sexappeal over sig, men det interessante ved albummet er i virkeligheden Vagn Luvs produktionsmæssige spænvidde, der strækker sig fra den ondeste gangsterhiphop i »Ryggen« til den mest strygerfarvede flødepop i »Ønsket«.