Ingen hast med at få børn

GENTOFTE har nogle af landets højeste indtægter, længste uddannelser, dyreste millionvillaer – og ældste mødre. Her venter mange, til de er godt oppe i 30erne, før de er klar til at få børn.

Det var Christian IX – Europas svigerfar – der først fik øje for Gentoftes lyksaligheder. I slutningen af 1800-tallet samlede han hver sommer sin store familie af kongelige fra det meste af Europa i sommerresidensen på Bernstorff Slot. Og det varede ikke længe, før det bedre borgerskab fra hovedstaden fulgte trop.

Med tiden valgte mange at blive bofaste, og herskabsvillaer begyndte at skyde op langs Strandvejen. Mens fædrene tog på arbejde i København, nød mødre og børn den friske luft i det endnu landlige Gentofte. Der var søndagsfrokost i Dyrehaven, rideture på Eremitagen, kapsejlads på Øresund, og om sommeren promenerede badenymfer og strandløver på Bellevue langs Arne Jacobsens arkitekttegnede omklædningskabiner.

I dag bor der ikke længere kongelige på Bernstorff Slot, men Gentofte Kommune er fortsat én af Danmarks mest fashionable adresser med en aura af solid borgerlig velstand. Her finder vi nogle af landets højeste indtægter, længste uddannelser og dyreste villaer.

Men Gentofte har også landets ældste mødre – og formentlig det højeste antal filippinske au pair-piger.

»Folk knokler på for at få råd til at bo her, også kvinderne,« siger butikschef Finn Brøndt fra DanBolig på Strandvejen. »En gennemsnitsbolig koster typisk seks-syv mio. kroner, og så er den ikke prangende.«

Han deler huskøberne op i to grupper: Dem, der har boet i kommunen som børn, som måske er flyttet væk nogle år, mens de læste, og som vender tilbage, når de selv stifter familie. Og så de »nyrige« uden lokal tilknytning, der falder for én af de rigtig store millionkasser.

Veninderne Mette Hedegaard og Christina Holtegaard er begge født og opvokset i Gentofte, de har kendt hinanden siden gymnasiet og fik begge deres første barn som 34-årige for snart et år siden – med bare tre ugers mellemrum.

»De er begge to meget planlagte børn,« siger Christina Holtegaard, som afviser, at det var økonomiske eller karrieremæssige overvejelser, der fik hende til at vente så længe:

»Jeg var bare ikke parat før,« siger hun. »Jeg syntes bestemt, at andres børn var søde, men det var også rart at kunne aflevere dem igen. Det var først, da min yngste storebror fik barn, at lysten pludselig kom.«

Mette Hedegaard havde det også fint med kun at være to: »Det var rart at kunne rejse og gøre en masse andre ting sammen. Men pludselig tænkte jeg, at nu måtte vi hellere komme i gang. Man ved jo aldrig, hvor let det går, og i vores omgangskreds er der faktisk flere, hvor det ikke har været uden problemer.«

Hverken Christina Holtegaard eller Mette Hedegaard føler sig som »gamle« mødre, selv om de er et godt stykke over gennemsnitsalderen for førstegangsfødende både på landsplan og i Gentofte Kommune:

»I vores omgangskreds er det ikke en usædvanlig alder,« siger Christina Holtegaard. »Nogle har fået børn for et par år siden, andre er ikke kommet i gang endnu«.

Hun er glædeligt overrasket over, hvor let overgangen fra det frie liv uden børn har været: »Men jeg er glad for, at jeg har gjort så mange ting og fået så mange oplevelser, inden jeg fik barn.«

Efter henholdsvis ti og ni måneders barsel er Mette Hedegaard og Christina Holtegaard tilbage på jobbet, Mette som teamleder i en medicinalvirksomhed, Christina som marketingprojektleder i et IT-firma. Begge på fuld tid. Og spørger man dem, hvad de prioriterer højest, karrieren eller familielivet, må svaret tolkes som et klart både-og:

»Det er ikke blevet mindre vigtigt for mig, at jeg kan lide mit arbejde, efter at jeg har fået Gustav. Snarere tværtimod,« siger Christina. »Netop fordi arbejdet tager så meget tid fra ham, vil jeg have noget ud af den tid, jeg er på arbejde.«

»Det er vigtigt, at arbejdspladsen accepterer, at man f.eks. er nødt til at gå tidligt for at hente barn,« siger Mette. »Jeg kunne ikke drømme om at søge et job, hvor jeg skulle arbejde 12 timer i døgnet. På den anden side har jeg ikke lyst til at gå ned i tid eller få mindre ansvar, end jeg har nu.«

Ingen af dem har overvejelser om at få flere børn lige med det samme. Og Mette er slet ikke sikker på, at hun overhovedet skal have flere:

»Foreløbig skal jeg i hvert fald lige nyde hende, jeg har – og få indhentet lidt søvn,« siger hun.

Christina vil gerne have et barn til:

»Det regner jeg da med, at vi skal. I teorien i hvert fald. Man ved aldrig, hvordan det går – og fertiliteten falder jo med alderen,« siger hun.