Ingen ekstra penge til dansk film

Trods krise er der ingen ekstra penge til dansk film i regeringens finanslovsforslag. Til gengæld er der i alt 209 millioner kroner til kulturbyprojektet i Aarhus og Frihedsmuseet i København. Venstre efterlyser flere penge til kulturarv og film.

Kulturminister Marianne Jelved vender tommelfingeren nedad til filmproducenternes ønske om flere støttekroner. Arkivfoto: Preben Madsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk film mangler – trods kunstnerisk succes – penge, hvis ikke kvaliteten og produktionen af film skal falde, men der er ingen hjælp at hente i regeringens finanslovsforslag for 2015, som blev fremlagt tirsdag.

Her er bevillingerne til Det Danske Filminstitut og filmstøtten uændret.

Det Danske Filminstitut har for nylig vurderet, at dansk film har brug for ekstra 40-60 millioner kroner årligt, hvis den kunst­neriske kvalitet og antallet af film skal holdes.

»Nu står det jo ikke skrevet nogen steder, at det er staten, der skal komme med de penge,« siger kulturminister Marianne Jelved (R), som peger på, at den nyligt indgåede medieaftale, som har bred politisk tilslutning, tilfører filmbranchen 70 millioner kroner ekstra over de kommende fire år.

Marianne Jelved siger, at filmbranchen – biografer, producenter og distributører – selv må finde en ny forretningsmodel, som sikrer producenterne tilstrækkelige indtægter.

Årsagen til krisen er det stærkt faldende DVD-salg, som er blevet erstattet af streaming – bl.a. teleselskabernes streamingtjenester, men det giver langtfra producenterne de samme indtægter.

»Det faldende DVD-salg har skabt et hul i producenternes økonomi. Derfor har repræsentanter for hele branchen igennem vinteren været til møder i Kulturministeriet for at tale om, hvilke forretningsmodeller man kan se for sig,« siger Marianne Jelved.

Vil nødigt lovgive

Hun ønsker en frivillig aftale og vil kun lovgive, hvis branchen ønsker det. I Belgien har teleselskaberne f.eks. indgået en frivillig aftale om at bidrage til belgisk film, og også i Frankrig og Canada bidrager teleselskaberne til den nationale filmproduktion.

»Vi kan som Folketing ikke gå ind og regulere, medmindre parterne får den aparte tanke, at vi skal gøre det. Hidtil har vi i Danmark bygget på frivillige aftaler mellem private parter. Hvis de beder mig om at lovgive, er det en anden situation, men det ville undre mig, hvis de gjorde det,« siger Marianne Jelved.

Hun indleder snart politiske forhandlinger om en ny fireårig filmaftale, men hun ønsker ikke at løfte sløret for sine egne ønsker til en aftale.

I Venstre kalder kulturordfører Michael Aastrup Jensen finanslovsforslaget for utilfredsstillende. Han ønsker ikke samlet set flere midler til kultur, men en omfordeling.

»Vi anerkender ligesom regeringen, at der ikke er råd til højere bevillinger, men der er to områder – film og kulturarvsområdet – der har brug for flere penge,« siger Michael Aastrup.

Han vil ikke sætte tal på, hvor meget de to områder skal tilføres, blot at der er tale om millionbeløb. Pengene skal tages fra andre områder. Venstre peger på Kunstfonden som en mulighed.

»Vi har kæmpe problemer med kulturarvs­institutioner, som står og forfalder. Tag bare fregatten »Jylland« i Ebeltoft, som ville være rådnet op, hvis ikke Mærsk var kommet med penge til renovering,« siger Michael Aastrup Jensen.

Vil have politikerne med til løsninger

I Producentforeningen, som er film- og TV-producenternes brancheorganisation, siger direktør Klaus Hansen, at dansk films dårlige økonomi naturligvis vil blive et tema i den kommende filmaftale.

»Dansk film mangler årligt 60-80 millioner kroner, og jeg håber, at der ligger så meget dokumentation for branchens krise, at man indser, at der er brug for flere penge,« siger Klaus Hansen.

Han vil ikke vurdere, om filmbranchen selv kan indgå en frivillig aftale, men hvis det ikke lykkes, bliver politikerne ifølge ham nødt til at gribe ind.

»Alle giver jo udtryk for, at man er glad for dansk film – både når det gælder det kunstneriske og publikumsmæssige, og når det gælder de arbejdspladser, som branchen skaber. Hvis man vil opretholde det, må man også fra politisk hold være med til at finde løsninger,« siger Klaus Hansen.

Mens der ikke er økonomisk hjælp til dansk film i finanslovsforslaget, er der penge til to store kulturprojekter i henholdsvis Aarhus og København.

Aarhus skal i 2017 være Europæisk Kulturhovedstad. I 2015 til 2017 er der afsat 145 millioner kroner i støtte. Og Frihedsmuseet i København, der nedbrændte i april sidste år, får frem til 2018 64 millioner kroner til et nyt museum. Museet blev ved branden så stærkt beskadiget, at man besluttede at bygge et helt nyt museum.

Læs mere: Regeringen giver Aarhus millionindsprøjtning til kulturprojekt

Her er Finanslovens vigtigste indhold