Influencer blev sendt uden for døren med sin baby. Så brød en shitstorm af dimensioner løs

Arrangementet skulle fremme kvinders rettigheder, men undervejs blev en populær influencer bedt om at gå udenfor med sin baby. Det har nu ført til en heftig debat om mødres ret til at tage en baby med, når de deltager i forsamlinger – og sendt i en kendt iværksætter ud i en gevaldig shitstorm. Hør oplæser Emma Özen Deinbek læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

Den tværpolitiske alliance for kvinders sundhed stod bag arrangementet, der nu er endt som midtpunkt i en hidsig debat. Alliancen består af Anne Sophie Callesen (R), Monika Rubin (M), Camilla Fabricius (S) og Marianne Lynghøj (V). Under arrangementet blev influenceren Julie-Elsebeth Johannesen Krog bedt om at forlade lokalet med sin baby, Lotte, af en af landets fremtrædende iværksættere – men må man det?  Nicoline Kjems-Krognos

Det var så feministisk, som det næsten kunne blive. 

Arrangementet, der blev holdt på Christiansborg, skulle skabe særlig opmærksomhed om kvinders sundhed og sygdomme under sloganet »Respect the uterus« (respekter livmoderen).